Verdens største rovdyr er hverken isbjørnen, spækhuggeren eller løven.

Det er mennesket, som med sin rovdrift på naturen direkte eller indirekte har været med til at dræbe et stort antal dyr, fastslår Verdensnaturfonden, WWF.

Miljøorganisationen udgiver tirsdag rapporten »Living Planet 2014«, der viser, at biodiversiteten er på et alvorligt globalt tilbagetog. Siden 1970 er klodens samlede bestand af fisk, fugle, pattedyr, padder og krybdyr samlet set faldet med 52 procent.

»Tallene viser jo med al tydelighed, at det største rovdyr her på kloden, det er os mennesker, for vi æder os ind på dyrenes habitater. Regnskov bliver fældet hver dag, almindelig skov bliver ryddet hver dag, dermed får dyrene mindre plads at leve på, og så bliver der færre af dem,« siger WWF-generalsekretær Gitte Seeberg.

Ifølge WWF er det især i de tropiske områder i Asien, området omkring Stillehavet samt Syd- og Mellemamerika, der er sket en tilbagegang i antallet af vilde dyr.

Selvom Danmark ofte bliver betegnet som et foregangsland på klima- og miljøfronten, så kan vi heller ikke herhjemme sige os fri for, at bidrage til den negative globale udvikling, fortæller WWFs klima- og miljøchef, John Nordbo.

»En hel del af det, vi forbruger i Danmark, kommer fra resten af verden. En stor del af foderet til vores mange millioner svin i Danmark kommer fra sojaproduktion i Sydamerika. Det presser naturen der heftigt, når man omlægger til sojaproduktion,« siger han.

Det er umuligt at forudsige de langsigtede konsekvenser af udviklingen i dyrebestanden, men det er yderst alvorligt, forklarer København Zoos videnskabelige direktør, Bengt Holst. Han peger på, at det er menneskelig fremfærd, der er skyld i udviklingen.

»Det er vores ubetænksomme fremgang i naturen, der betyder, at det går tilbage eller helt under for nogle dyrebestande. De dyr, vi har i dag, er resultatet af millioner af års udvikling, hvor hvert dyr er en unik skabning, og hvis vi fjerner nogle led - eksempelvis planter - fjerner vi også eksistensgrundlaget for planteæderne og senere rovdyrene,« forklarer han og fastslår, at det ikke er for sent at gribe ind.

Men det forudsætter, at man prioriteter naturen højere end i dag over hele kloden, pointerer han.

»Vi kan stadig nå at redde meget. Men vi må desværre konstatere, at når det bliver en debat mellem økonomi og natur, så taber naturen i langt de fleste tilfælde. Også selvom ingen af os kan forestille os en verden uden natur. Det vil være en katastrofe, for så er der heller ingen ressourcer tilbage. Vi vil gerne naturen, vi går jo ikke tur på en parkeringsplads, men i skoven eller parken,« siger Bengt Holst.

Han peger på, at den enkelte forbruger har et medansvar for at vende udviklingen. Det er John Nordbo enig i. det er ikke kun op til verdenslederne at gøre noget, almindelige mennesker kan også påvirke udviklingen, mener han.

»Det er vigtigt, at man overvejer sit forbrug og køber bæredygtigt. Det kan man gøre med både fødevarer, fisk og træ i dag. Man kan prøve at handle med producenter, der har en bevidst tilgang til tingene,« siger han.