Halvdelen af eleverne i 8. og 9. klasse: Muslimer bør ikke have ytringsfrihed

I en spørgeskemaundersøgelse svarer hver anden elev i 8. og 9. klasse, at muslimer ikke bør have ytringsfrihed. Det er en advarsel, som skal tages alvorligt, lyder det fra formanden for Skole og Forældre.

ARKIVFOTO. Elever fra 9. klasser skriver afgangsprøve i dansk stil mandag d. 13 maj 2013. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En stor del af landets folkeskoleelever i 8. og 9. klasse mener, at ytringsfriheden ikke skal gælde muslimer, homoseksuelle og buddhister. Det viser en omfattende spørgeskemaundersøgelse foretaget af en forskergruppe på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, skriver Jyllands-Posten.

Undersøgelsen er lavet i forbindelse med, at der i januar i år blev afholdt skolevalg, hvor 75.000 folkeskoleelever i 8. og 9. klasse skulle stemme, som hvis der var rigtigt valg til Folketinget. Samtidig blev eleverne undervist i, hvordan samfundet og demokratiet hænger sammen.

Til spørgsmålet om hvorvidt muslimer bør have ytringsfrihed, svarede 55 procent før valget, at muslimer bør have ytringsfrihed, mens 51 procent svarede ja efter valget.

Formand for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, siger til Jyllands-Posten, at det er bekymrende, at halvdelen af eleverne mener, muslimer ikke skal have ytringsfrihed på lige fod med andre. Det er en advarsel, man skal tage alvorligt, siger hun.

Kasper Møller Hansen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet og en af forskerne bag spørgeskemaundersøgelsen, mener derimod ikke, at undersøgelsens resultat er faretruende.

»Det er et udtryk for, at børnene kan tænke sig om. Se det fra begge sider. De er stadig for ytringsfrihed på et generelt niveau, men når de bliver spurgt til de forskellige grupper, er de i stand til at se det på en mere pragmatisk og nuanceret måde. Det betyder, at nogle ender med at rykke en svarkasse til højre og sætte kryds i for eksempel hverken-eller-kassen,« siger Kasper Møller Hansen til Jyllands-Posten.