Hallo! Er der noget intelligent derude?

ET har ikke ringet endnu. Men det betyder bestemt ikke, at han og talrige andre skarpt tænkende væsner ikke er derude. For hør bare her.

Foto: -

Det er statistik, det handler om. Eller muligheder, om man vil.

Og mulighederne blev for ganske nylig betragtelig forøget. Det vil sige mulighederne for, at der ikke bare er liv på andre himmellegemer end Jorden, men intelligent liv.

Hvilket ikke mindst skyldes et stadigt mere svimlende perspektiv på rummet omkring os.

Lad os starte med at gå lidt tilbage i tiden - til dengang vores viden om universet og dets størrelse var en hel del mere indskrænket end i dag.

For 100 år siden var videnskaben af den opfattelse, at vores galakse, stjerneansamlingen Mælkevejen, var alt.

Man vidste, at Jorden sammen med en række andre større og mindre planeter og måner kredser om Solen, der er en stjerne i det enorme og mælkehvide bånd af talrige andre glimtende stjerner ved navn Mælkevejen.

Det var det. Det var universet.

Artiklen fortsætter under videoen.

 

Ind på banen strøg den kvikke amerikanske astronom Edwin Hubble, der med tiden kom til at lægge navn til Hubble-rumteleskopet. Ved hjælp af datidens største kikkert, Hooker-teleskopet i Californien, dokumenterede han i begyndelsen af 1920erne, at Mælkevejen bare er en af talrige andre galakser.

Bl.a. opdagede han Mælkevejens nærmeste store nabo, Andromedagalaksen, der svæver rundt omkring 2,5 millioner lysår borte.

Verdensbilledet var pludselig voldsomt udvidet.

Læs: Det ufattelige under at alting findes

I midten af 1990erne forsøgte astronomer ved hjælp af Hubble-teleskopet at beregne antallet af galakser i det synlige univers.

Det gjorde man ved i dagevis at rette teleskopet mod et snævert område af universet. Derefter lod man computere optælle antallet af galakser, hvoraf de fjerneste og svageste befinder sig hele 12 milliarder lysår borte. Endelig gangede man - ud fra en antagelse om, at galakser er ligeligt fordelt over hele universet - antallet op. Hvorved forskerne nåede frem til et facit, der lød:

120 milliarder galakser.

For 14 dage siden blev universet imidlertid endnu rigere. Astronomerne var udmærket klar over, at tallet måtte være for lavt. Hvilket skyldes, at der ifølge målinger er væsentligt mere stof i universet, end 120 milliarder galakser kan være ansvarlige for.

En ny og væsentlig mere grundig optælling blev derfor foretaget på baggrund af Hubbles dybeste kig i universet. Hvorefter svaret i tidsskriftet The Astrophysical Journal lød: Ca. to billioner.

En 17-dobling af universets indhold med andre ord.

To billioner er det samme som 2.000 milliarder galakser. Og det er vel at mærke kun i det synlige univers - altså i den del af universet, hvorfra lyset har haft tid nok til at nå ned til os.

Samtidig vurderer astronomer, at de allerstørste galakser kan indeholde helt op mod 100.000 milliarder stjerner, mens vores egen af slagsen, den halvstore Mælkevejen, rummer omkring 200 milliarder af slagsen.

Intet kan leve på stjerner, men vi ved, at vores egen stjerne, Solen, er livgivende. Jorden befinder sig i den optimale afstand fra vores pålidelige superkraftværk, ligesom vores klode har den helt rette størrelse og rummer de rette kemiske betingelser for liv. Jorden er i den grad en beboelig planet.

Hvor mange potentielt beboelige planeter findes der så - bare her i vores egen galakse? Også det regnestykke har forskere kastet sig ud i ved at ekstrapolere i forhold til de relativt få potentielt beboelige planeter, man hidtil har opdaget uden for solsystemet.

Svaret i Astrophysical Journal Letters lyder: Sådan ca. 60 milliarder.

Gang op med alle galakserne i hele det synlige univers, og vi når op på rundt regnet 100 trilliarder muligheder for kriblende liv derude - et 1-tal efterfulgt af 23 nuller.

Læs: Ny teori om sorte huller chokerer forskere

Så selv om der kun - som et nok ekstremt eksempel - skulle være liv på en ud af hver million potentielt beboelige planeter, og selv om organismer på i gennemsnit bare én ud af hver million af disse har udviklet sig til højere og intelligent livsformer,  vil der stadig være milliarder af planeter med bevidste og tænkende væsner derude.

Ja, i mange tilfælde kan de vel være endnu skarpere tænkende end os og i besiddelse af langt mere avanceret teknologi, end vi har udviklet.

Alligevel har vi aldrig hørt fra dem. Og dog.

Som beskrevet i Berlingske forleden hævder to forskere tilknyttet Laval-universitetet i Canada, at de med al sandsynlighed har opfanget intelligente signaler fra hele 234 stjerner.

Astronomen Ermanno F. Borra havde fået den idé, at fremmede civilisationer meget vel kan tænkes at anvende ekstra kraftigt laserlys som metode til interstellar kommunikation.

Kunstigt laserlys har en ret unik signatur - særlige pulser af stråling - så Borra begyndte at lede efter signaturen i datamateriale fra en tidligere og meget detaljeret scanning af 2,5 millioner stjerner i Mælkevejen.

Hvilket altså gav bingo. 234 svarer til noget, der ligner intelligens og kontrol med avanceret teknologi fra rummet nær en ud af hver titusind stjerner.

Læs: Har de fundet 234 signaler fra aliens?

Tilmed kunne Borra og hans assistent vise, at langt de fleste af signalerne kommer fra stjerner af samme klasse som Solen - den eneste stjerne, vi definitivt ved er livgivende.

Der er imidlertid grund til voldsom skepsis over for "forskningsresultatet" - hvilket talrige eksperter da også har givet udtryk for. Bl.a. siger seniorforsker hos DTU Space, Jens Olaf Pepke Pedersen, der for tiden turnerer med et foredrag med titlen »Er vi alene?«, at "ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser". Hvilket de to astronomer ikke har leveret.

Til gengæld er den private organisation Breakthrough Listen blevet så interesseret, at den vil ofre midler på en grundigere undersøgelse af de 234 stjerner og de påståede signaler.

Breakthrough Listen blev oprettet ved årsskiftet af den russiske fysiker, kæmpeinvestor og multimilliardær Yuri Milner med det formål at lede efter signaler fra "aliens", og  hans initiativ får opbakning fra folk som den fremtrædende fysiker Stephen Hawking og Facebookgrundlæggeren Mark Zuckerberg.

Der er så mange midler og avanceret rumteknologi bag Breakthrough Listen, at man forventer, at initiativet vil generere 100 gange så meget data i døgnet som det årtier gamle og parallelle SETI-projekt.

Læs: Derfor har du aldrig mødt en alien

Breakthrough Listen har bl.a. radioteleskop-ørerne rettet mod den mærkværdige Tabbys Stjerne 1.480 lysår fra solsystemet. Stjernen er kendetegnet ved sine besynderlige pulser eller stærkt vekslende lysstyrke.

Det har fået fantasifulde eksperter til at foreslå, at en teknisk dybt avanceret civilisation med jævne mellemrum tapper energi fra stjernen, f.eks. ved hjælp af en såkaldt Dyson-sværm - en hypotetisk megaring af solcelle-satellitter, der omringer en stjerne for at høste dens energi.

Vi står os imidlertid nok bedst ved at nøjes med at lytte og kigge efter intelligente tegn og signaler derude - frem for at gøre opmærksom på vores eksistens ved at sende kraftige "her er vi"-signaler mod eksempelvis Tabbys Stjerne eller mod de mest interessante potentielt beboelige planeter i vores kosmiske nabolag.

I hvert fald hvis man spørger det lamme geni Stephen Hawking, der netop har besøgt Danmark under stor opmærksomhed.

For nylig advarede han i et TV-program mod at svare igen, hvis vi en dag skulle modtage et uomtvisteligt intelligent signal fra rummet.

»Hvis vi møder en højtstående civilisation, kan det ende på samme måde som dengang indfødte indianere mødte Columbus. Det gik ikke særlig godt,« sagde han med sin velkendte syntetiske stemme.

Men måske har vi allerede beseglet vores skæbne. Dels i form af de stadigt stigende mængder af signaler fra satellitter og telekommunikation, der konstant farer bort fra vores planet med lysets hastighed og dels i form af et højprofileret eksperiment, der blev udført i oktober 2008.

Dengang sendte Ukraines statslige rumorganisation et voldsomt kraftigt signal af sted fra et stort radarteleskop mod den jordlignende planet Gliese 581 c. Signalet kaldes for en digital tidskapsel og rummer bl.a. billeder af ikoniske lokaliteter på Jorden.

Budskabet vil nå frem i 2029, så hvis der er nogen derude, som kan dechifrere signalet, og de reagerer med det samme, vil deres svar til jordboerne tidligst ankomme i 2050.

Siden er dette og en række lignende initiativer blevet mødt med kritik, bl.a. fra den amerikanske astronom og SETI-chefforsker Seth Shostak, der argumenterer for, at vi ikke bør gøre opmærksom på vores eksistens uden globalt mandat, eksempelvis fra FN.

Læs: Hvad gemmer sig under Europas tykke isdække?

Så måske er det i virkeligheden bedre at koncentrere livsjagten om vores eget solsystem. Her vil vi næppe finde højerestående og blodtørstige livsformer.

Men der kan udmærket tænkes at være primitive mikroorganismer, eksempelvis i havet under jupitermånen Europas tykke isdække eller i særligt livgivende lommer på vores naboplanet Mars.

Mulighederne er uudtømmelige.