Hævnporno er en del af den nye kvindekamp

Hvem har ansvaret, når kvinders nøgenbilleder bliver delt på nettet? Det spørgsmål har fået en central plads i den moderne kvindekamp.

Emma Holten har i dag rystet offerrollen fuldstændigt af sig og er i stedet blevet aktiv som feminist både i Danmark og udlandet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø

Det er ikke bare selvforsvar, det er kvindekamp, når der nu sættes ind for at beskytte kvinder mod at få deres private fotos udstillet på internettet, lyder det fra flere. Men er det selve kvindefrigørelsen, der slår tilbage?

Hævnporno, som det kaldes, er et forholdsvist nyt fænomen, der udstiller kvinders intime billeder og videoer ufrivilligt på nettet. Senest kunne Berlingske torsdag fortælle, at foreningen Sex & Samfund er i gang med at udfærdige nyt undervisningsmateriale til skolerne, efter et stigende antal lærere har efterlyst mere hjælp til at få risikoen ved nøgenbilleder på skoleskemaet. At det faktisk er ulovligt at dele andres billeder mod deres vilje, holder åbenbart ikke alle tilbage.

Kvinder har lov til at tage og dele nøgenbilleder uden at risikere et digitalt overgreb, lyder argumentet fra moderne feminister. Diskussionen har leveret en ny dimension til kvindekampen, der er broget, men bestemt ikke død. Det mener Birte Siim, kønsforsker og professor ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.

»Kvindekampen handler både om en fortsat kamp for lige rettigheder i forhold til løn og arbejde, men også om køn og krop. I dag er der nye former for aktivisme på nettet, hvor unge kvinder bruger internettet gennem medier, blogs og kunst til at udtrykke sig,« forklarer hun.

Den nyeste stemme i den hjemlige kvindekamp er 23-årige Emma Holten, der selv var udsat for hævnporno i 2011.

»Internettet har et fantastisk demokratisk potentiale, men vi har adopteret en puritanisme og skam omkring nøgenhed, så den kamp, der blev kæmpet gennem 60erne og 70erne, skal kæmpes igen,« mener hun.

I torsdagens Berlingske fortalte Emma Holten, hvordan hun skiftede fra offer til kvindekæmper ved netop at bruge internettet som platform. I 2014 lagde hun ti nye nøgenbilleder ud på nettet for at gøre op med samfundets reaktion over for hævnpornoofre.

»Jeg kunne mærke, at jeg var blevet feminist. Derfor gav det mening for mig at lave noget feministisk aktivisme, hvor jeg brugte min egen oplevelse,« forklarer Emma Holten.

Frihed uden begrænsning

Et af rødstrømpernes mål var, at kvinder skulle frigøres seksuelt. Men fokus er flyttet fra kvindelig frigørelse til mandlig begrænsning, mener Christian Groes, kønsforsker og lektor på Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet.

»Kvindens seksualitet skal beskyttes. Den er sårbar og skal inddæmmes. Man er blevet mere fokuseret på at beskytte kvinden mod manden som en fare, frem for at se på, at kvinden kan have en magt i sig selv seksuelt,« forklarer han.

Det er paradoksalt, at kvinden skal frigøre sig fra mandens begær ved at begrænse sin egen seksualitet, påpeger Christian Groes, for på den måde er kvinderne med til at forstærke effekten af mændenes undertrykkelse. Birte Siim genkender pointen, men hun ser også en modreaktion.

»Mens nogle vil sige, at vi skal beskytte vores døtre, og at de skal lade være med at udstille sig selv, kan man omvendt spørge, hvad det er for en beskyttelse, vi leverer? For det, vi skal beskytte kvinder imod, er i virkeligheden, at beskyttelsen kan blive undertrykkende for deres frigørelse,« siger Birte Siim.

Ligestillingsminister Manu Sareen (R) mener ikke, at kvinder skal begrænse deres seksualitet.

»Kvinder skal ikke tænke sig om. De må tage alle de billeder, de vil,« siger han.

Ministeren sammenligner hævnporno med fysiske overgreb:

»Kvinder har også lov til at klæde sig udfordrende – drengene skal bare holde snitterne for sig selv. Det er jeg fuldstændig kold overfor.«

Manu Sareen vil sætte fokus på hævnporno gennem Nordisk Råd, som Danmark netop har overtaget formandskabet for, ligesom han forventer at komme med konkrete løsningsforslag i slutningen af 2015.

Birte Siim betoner, at det er patriarkatet, der bruger »beskyttelsesretorikken«. I stedet er det vigtigt at fokusere på de drenge og mænd, der deler billederne på sociale medier og hævnpornohjemmesider. Men kvinden har typisk været set som et reproduktivt væsen og hendes krop og seksualitet et tabu. Og den slags gamle dyder ligger stadig og lurer under overfladen hos nogle mænd, mener Christian Groes.

Det er typisk to grupper mænd, der stadig har behov for at undertrykke kvinder: Mænd på toppen af samfundet, der reagerer mod kvindernes stigende indflydelse, og mænd, der ofte betegnes som »tabermænd«, som selv føler sig marginaliseret, vurderer han.

»Det er et udtryk for den klassiske mandlige kontrol. Man kan ramme kvinder på seksualitet ved at udstille dem. Det er mænds fortsatte forsøg på at beholde deres dominans på det seksuelle område og den ultimative form for hævn mod en kvinde,« siger kønsforskeren.

Han tilføjer, at de fleste mænd dog anerkender en ny balance mellem mænd og kvinder.