Hæveautomat sprængt i luften i nordjysk by

En hæveautomat i Hjallerup i Nordjylland er natten til lørdag blevet sprængt i luften. Det oplyser Nordjyllands Politi.

Politiet modtog en anmeldelse om den kraftige eksplosion klokken 03.29.

»Vi har afspærret området, og vi skal have nogle teknikere til at kigge på det, men de kan først være der i løbet af formiddagen,« siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Per Vagn Nielsen.

Har man oplysninger om sagen, bedes man kontakte politiet ved at ringe 114.

BNB