Hærværk, forliste forhold og skoleskift: Spændingerne blusser op blandt dansk-tyrkere

Kupforsøget i Tyrkiet giver nyt liv til massive uenigheder blandt danske tyrkere. Det er ikke kun kommet til udtryk i form af ophedede diskussioner, men også hærværk, ligesom uenigheden også kan afgøre, hvem der kan gifte sig med hvem.

Hakan Kuzey er født og opvokset i Danmark, men har tyrkiske rødder. Han er Erdogan-tilhænger og kan end ikke forestille sig at være ven med nogen, som støtter den tidligere, tyrkiske imam Fethullah Gülen, der af den tyrkiske regering beskyldes for at stå bag weekendens kupforsøg. Foto: Ólafur Steinar Gestsson Fold sammen
Læs mere

Der er i omegnen af 2.500 kilometer fra Tyrkiet til Danmark, men når det gælder efterdønningerne af weekendens kupforsøg, virker afstanden kortere. For kupforsøget har sat sine spor langt ind i den dansk-tyrkiske befolkning, hvor spændingerne tager til.

Det oplever tyrkiske Hakan Kuzey, der er født og opvokset i Danmark. Berlingske møder ham på jobbet i renseriet Nørre Rens & Skrædder på Nørrebro i København. Hakan Kuzey fortæller, at spændingerne i Danmark når helt ind i de tyrkiske kærlighedsforhold.

»Erdogan-tilhængere og Erdogan-kritikere i Danmark er begyndt at diskutere mere indædt – det er blusset voldsomt op efter kupforsøget. Førhen kunne en tilhænger og en kritiker sagtens blive gift, men det vil ikke ske i dag. Familien vil blive ødelagt,« siger Hakan Kuzey og tilføjer, at han selv end ikke kunne være venner med Erdogan-kritikere.

Længere nede ad gaden er den 18-årige kurder fra Tyrkiet, Furkan Kaya, på arbejde i restauranten Öz Konya. Han har samme oplevelse af spændingerne.

»Mine venner, der går på Gülen-skoler i Danmark, selv om forældrene er Erdogan-tilhængere, overvejer at skifte skole. Forældre vil ikke længere støtte Gülen-skoler, fordi den tyrkiske regering mener, at Fethullah Gülen står bag kupforsøget,« siger Furkan Kaya og henviser til den tyrkiske regerings beskyldninger mod den tidligere imam Fethullah Gülen, der befinder sig i USA.

Skolehærværk i Slagelse

På Slagelse Privatskole har samme spændinger resulteret i hærværk. Skolen, der har en overvægt af elever med tyrkisk baggrund, blev i weekenden oversprayet med forkortelserne AKP og RTE med henvisning til præsidentens politiske parti og Recep Tayyip Erdogan selv.

»Det er formentlig tilhængere af Erdogan, der står bag. De kender måske til forældre på skolen, der ikke deler deres politiske holdning,« siger skoleleder Karabey Kara. Han understreger, at hverken politik eller religion er en del af skolens værdier.

Også på de sociale medier er spændingerne brudt i brand. Det oplever Özlem Cekic, debattør med tyrkisk-kurdiske rødder, og folketingsmedlem Yildiz Akdogan (S) med tyrkiske rødder.

Cekic, der opholdt sig i Tyrkiet under kupforsøget og stadig befinder sig i landet, har på sin Facebook- og Twitter-profil udtrykt, at hun hverken støtter Erdogan eller kupforsøget. Det har afstedkommet et utalligt antal beskeder, e-mail og kommentarer fra danske tyrkere, der kritiserer hende for ikke at støtte Erdogan.

»Der er ikke nuancer i debatten i Tyrkiet, og det smitter af på den dansk-tyrkiske befolkning. Man er enten med eller imod Erdogan,« forklarer Özlem Cekic i telefonen fra Tyrkiet:

»Jeg støtter ikke militærkuppet, men har også kritiseret Erdogan. De nuancer er der ikke plads til.«

Samme oplevelse har Yildiz Akdogan: »Skriver jeg skriver kritisk om Erdogan eller kupforsøget, så skriver folk, at jeg skal holde min kæft,« siger politikeren.

Det billede genkender den danske imam, der har udtalt sig positivt om Erdogan i forbindelse med kupforsøget, Fatih Alev, til gengæld ikke.

»Hvis Erdogan-kritikere oplever, at Erdogan-tilhængere er blevet mere voldsomme, så bunder det i, at Erdogan-tilhængerne ser kupforsøget som det værste, der kunne ske i Tyrkiet overhovedet. Og derfor forventer de, at man står sammen med Erdogan og står sammen imod militærkuppet,« siger Fatih Alev.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse om organisationens oplevelse af spændingerne i Danmark. De henviser til den nyvalgte formand for Union of Turkish Democrats, UETD, Seyit Ahmet Özkan, som i weekenden stod bag en fredsdemonstration, der fordømte kuppet og hyldede demokratiet, på Rådshuspladsen i København.

»Der er flere, som diskuterer situationen på de sociale medier. Vi maner til besindighed, for folk handler ud fra følelser. Det er ikke gavnligt,« siger Seyit Ahmet Özkan.

18-årige Furkan Kaya fra Tyrkiet har kurdiske rødder og er hverken Erdogan-tilhænger eller -kritiker. Han følger som de fleste tyrkere i Danmark nyhederne, hvilket holder den politiske interesse i live. Fold sammen
Læs mere

Tyrkisk vold i Tyskland

Selv om spændingerne ulmer, har de i Danmark ikke været udtrykt så voldsomt som i Tyskland, hvor flere tusinde tyske tyrkere har samlet sig til demonstrationer, mens der har været overfald på en Erdogan-kritisk journalist. Og det er der en klar årsag til, mener journalist og historiker med tyrkisk-kurdiske rødder Deniz Serinci.

»Tyrkiske migranter i Tyskland kommer ofte fra en akademisk baggrund, mens det var tyrkiske bønder, der immigrerede til Danmark. De tyske migranter er mere politisk passionerede,« siger han.

Deniz Serinci forklarer, at grupperingerne i Danmark altid har været der, men at de er blusset op efter kupforsøget.

I Danmark bor der hovedsageligt sunnimuslimske tyrkere. De stemmer ofte på Erdogans AKP-parti, der har rødder i politisk islam, forklarer Deniz Serinci. Dertil kommer 3.000 til 4.000 tyrkere, som tilhører den sekulære, liberale religion alawi, shiamuslimer. De er til gengæld ofte meget uenige med AKP-partiet, og det kan afstedkomme konfrontationer.

De tyrkiske grupperinger stopper dog ikke her, fortæller Deniz Serinci. For selv blandt sunnimuslimerne er der yderligere opdelinger, hvor man i blandt andet København kan finde tyrkiske sunnitter, som er kommunistiske eller ateistiske, ligesom også de konservative sunnimuslimer er delt. Den ene side bakker op om Erdogan, mens den anden støtter Gülen. Sidst men ikke mindst, skal det nævnes, at der i Danmark både er tyrkere og kurdere fra Tyrkiet.

Det leder til endnu flere opdelinger, for kurderne er delt mellem Erdogan, Gülen og det kurdiske arbejderparti PKK, som er modstander af Erdogan.

Det udløser alt sammen voldsomme diskussioner, fortæller Deniz Serinci, fordi uenighederne især handler om et af de mest centrale emner i Tyrkiet: sekularisering:

»I Danmark er overvægten af tyrkere konservative. De har ikke noget imod, at Erdogan taler om, at kvinder og mænd ikke er lige. Det har de sekulariserede derimod noget imod. De vil argumentere, at republikken har været sekulariseret i 90 år, og det er Erdogan nu ved at ændre.«

Trods spændingerne er Deniz Serinci ikke bekymret for, at situationen vil udvikle sig som i Tyskland. Han påpeger, at danske tyrkere ikke har samme tradition for voldelige demonstrationer.