Hærchef afviser kritik fra åbenmundet regimentschef

Den opsigtsvækkende kritik af det danske forsvar fra en nytiltrådt regimentschef afvises af chefen for Hærstaben, der dog erkender, at forsvaret har mangler.

Jydske Dragonregiment i Holstebro afholdt onsdag en stor øvelse, hvor de viste en stor del af alt deres materiel frem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Stricker

Hæren kan kun forsvare omkring 20 kilometer af den danske landgrænse og kystlinje i tilfælde af et angreb.

Så kontant er kritikken af det danske forsvar fra Bjarne Højgaard Jensen, der i april blev udnævnt til ny regimentschef for Jydske Dragonregiment.

Over for Dagbladet Holstebro påpeger regimentschefen blandt andet, at det kun er halvdelen af de danske kampvogne, der kan køre.

»Jeg tror ikke, politikerne ved, hvor slemt det står til,« siger han til avisen.

Men den opsigtsvækkende kritik nedtones af chef for Hærstaben, generalmajor H.-C. Mathiesen. Han påpeger først og fremmest, at Danmark ikke er alene om at forsvare grænserne.

»Billedet med grænsen er ikke særligt velvalgt. Hæren er ikke alene om at forsvare Danmark. Vi har også flyvevåbnet og søværnet. Dertil kommer at forsvaret af Danmark starter langt væk fra Danmark, fordi vi er sammen med allierede hære. Sammen er vi stærke,« siger H.-C. Mathiesen.

Han erkender dog, at der er en række problemer med forsvarets materiel, som presser Hæren. Et problem som også regimentschef Bjarne Højgaard Jensen påpeger.

»Hæren har 34 operative kampvogne, og af dem har vi en rådighedsgrad på omkring 70 procent. Det hænger sammen med, at vi har en lidt anstrengt reservedelssituation,« siger H.-C. Mathiesen, der peger på, at man sammen Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er ved at kigge på området.

»I samarbejde prøver vi at gøre noget ved reservedelsproblemerne,« siger han.

Kritikken fra regimentschefen er langt fra enestående. Tilbage i foråret var der stor kritik af hærens slagkraft. Blandt andet sagde den tidligere forsvarschef Jesper Helsø til Berlingske om den danske hær:

»Det er en hær, som mangler udholdenhed. Den har et antal forældede systemer, som er væsentlige for, at den kan operere sammenhængende, blandt andet artilleri og et opdateret panserværn. Derfor er det ikke en hær i balance.«

Også flyvevåbnets formåen har været i skudlinjen, efter det danske F16-bidrag mod IS i Irak måtte trækkes hjem ved ugangen af september.

Men ifølge H.-C. Mathiesen er den danske hærs kampkraft kun midlertidig svækket.

»Hæren har en anstrengt materielsituation. Vi har nogle forholdsvis ældre pansrede mandskabsvogne, men dem er der plan for at købe erstatninger for. Tilsvarende er der en problematik omkring reservedele kampvogne. Det er ikke en ubekendt problemstilling. Men når det, der ligger i vores investeringsplan, er Hæren ganske godt med, og så er der ingen problemer med slagkraften,« siger han.

Det er et øget behov for reparation og vedligeholdelse, der betyder, at soldaterne i kortere eller længere tid må undvære materiel, oplyser forsvaret.