Hælervarer flyder frit på nettet

Der sælges i stadig større grad stjålne møbler, cykler og elektronik online, og i flere tilfælde sker det helt åbenlyst. Men sagerne er tunge at opklare, lyder det fra politiet. Dorthe Pedersen så sin egen cykel til salg på Facebook, hvor sælgeren skrev, at den var stjålet.

Dorthe Pedersen, som ansvarlig for et cykel-initiativ til ældre, fik stjålet to af foreningen »Cykling uden alders« ladcykler. Senere fandt hun dem på Facebook. Meldingen fra politiet: intet at gøre. Det er et stigende problem, at hælervarer flyder frit rundt på Facebook, Den Blå Avis og andre steder på nettet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var næsten for åbenlyst til at være sandt.

Da Dorthe Pedersens kollega en dag i juni klikkede rundt på en Facebook-gruppe, hvor man bl.a. kan købe brugt tøj, elektronik og møbler, dukkede en velkendt cykel op. Den røde, karakteristiske rickshawcykel i annoncen var ikke til at tage fejl af. Og det var den ledsagende tekst og ophavsmanden bag annoncen heller ikke:

»Hej, står med denne dejlige cykel, den er i perfekt stand, 7 gear, men el-batteriet mangler dog. Den er 38.000,- værd. Den er varm (også derfor jeg bruger salgsprofil). Går til højst bydende, salget lukker i morgen kl. 12,« stod der i annoncen, som var oprettet under en falsk identitet.

Den »varme« cykel var fra foreningen »Cykling uden alder«, hvor Dorthe Pedersen som grundlægger og næstformand er med til at levere cykler til landets kommuner, så ældre kan blive kørt rundt i de røde ladcykler på landets plejehjem. På det tidspunkt manglede foreningen to cykler i henholdsvis København og Roskilde.

Dorthe Pedersen loggede ind på Facebook, da hun fik beskeden om den stjålne cykels genkomst. Hun fandt gruppen og meldte sig ind. Ingen tvivl. Der var den, den røde cykel.

Derfor kontaktede hun Roskilde Kommune, der ejer cyklen, og de lavede en politianmeldelse. De overleverede screenshots, billeder og tekst fra Facebook-gruppen til politiet. Men beskeden fra politiet var nedslående, forklarer hun.

»Det er ikke muligt for os at lave en venneanmodning til den lukkede gruppe, da vi nemt kommer ind i noget med agentvirksomhed. Chancen for, at cyklen stadig er til salg, er formentlig også forpasset på nuværende tidspunkt,« var meldingen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Og det er her, at »kæden hopper af«, som Dorthe Pedersen udtrykker det:

»Selvfølgelig kan de ikke melde sig åbenlyst ind i en Facebook-gruppe, hvor der er stjålne ting. De er jo fra politiet. Men de kan vel gøre noget andet, end vi andre selv kan gøre? Jeg mener sådan set, at vi serverede sagen for dem.«

Bil uden papirer

Der hæles for milliarder i Danmark, og en del af tyvekosterne fra de danske hjem, institutioner og virksomheder omsættes ikke længere kun i lyssky baglokaler. Handlen foregår i stor stil på Facebook, Den Blå Avis, Trendsales og andre online-platforme.

Mens det som køber kan være svært at se, om en vare er stjålet, fremgår det flere steder helt åbenlyst, at varerne er stjålne.

Berlingske har set på flere forskellige både lukkede og åbne Facebook-grupper, der under tilsyneladende lovlige formål, sælger alt fra varme møbler og tøj til cykler og elektronik. Eksempelvis er to PH-lamper af modellen »Louvre« til salg i en af grupperne for i alt 11.000 kr. Der reklameres med, at lamperne ikke har noget serienummer. Et andet sted er en bil af mærket Chevrolet til salg. Den »kører perfekt«, men har ikke indregistringspapirer. Og der findes også mindre åbenlyse tilfælde, som når nye cykler sælges for få hundrede kroner.

Et af de steder, hvor man kender til salget af hælervarer, er hos Nordsjællands Politi.

»Der er nogle nye steder som f.eks. Den Blå Avis, Trendsales og Facebook, hvor tyvekosterne afsættes. Og vi kan se, at der er en større og større tilgængelighed af hælervarer på sociale medier, lukkede fora og internetnetværk i det hele taget,« siger Magnus Andresen, chefpolitiinspektør i Nordsjællands Politi:

»Vi opklarer selvfølgelig nogle sager, men vi står i en bevismæssig svær situation. Det kan være svært at bevise, at en sofa rent faktisk er stjålet, mens det kan være ret nemt med en computer med et serienumnmer, som er efterlyst. Sagerne er ikke nemme.«

»Ikke lige til højrebenet«

Det kan umiddelbart virke nemt at opklare sager om åbenlyst salg af hælervarer, som det foregår på f.eks. nogle Facebook-grupper. Ifølge Henrik Framvig, vicepolitiinspektør i Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter, er sagerne dog tunge at nå til bunds i.

»I gamle dage kunne man møde én på et værtshus på Vesterbro og købe en gammel radio. Nu er det meget nemmere at udbyde varerne over internettet. Og du kan inden for tre sekunder oprette en gruppe på Facebook og sælge tingene. Samtidig er det nemt at anonymisere sig selv på internettet i første omgang. Hvis vi skal finde frem til dem, bliver det mere omstændeligt. Man kan meget hurtigt slette sin profil igen efter at have solgt sine ting,« siger Henrik Framvig.

Det lyder som et spørgsmål om ressourcer?

»Det er klart, at det er sager, hvor vi ikke bare lige kan fare ud og anholde vedkommende.«

Men når det er helt åbenlyst, er det vel forståeligt, at folk kan føle sig krænkede?

»Sådan ville det være for os allesammen. Men sagerne ligger ikke lige til højrebenet. I sidste ende må vi også se på, hvor mange timer vi skal afsætte til det, ift., hvad vi har at give af i det store billede.«

»Det er grænseoverskridende«

Og det kan da også være svært at straffe køberne for hæleri – afhængig af omstændighederne – siger Lars Bo Langsted, juraprofessor ved Aalborg Universitet.

»Forudsætningen for at man kan straffes for hæleri er, at man har haft forsæt. Hvis man er inde på et site, hvor alle åbenlyst handler med stjålne varer, er det nemt at bevise, at man har vidst eller må have formodet, at der er tale om stjålne varer. Men hvis man køber på almindelig vis på Den Blå Avis, og prisen ikke er påfaldende, så er der ikke forsæt til hæleri, og man kan vanskeligt straffes,« siger han.

Sagen om den røde cykel på Facebook endte uforløst for Dorthe Pedersen og Roskilde Kommune. For Dorthe Pedersen handler det dog om noget mere principielt end en mistet cykel.

»Det er grænseoverskridende over for de mennesker, der udsættes for tyveriet, når salget foregår så åbenlyst som i vores tilfælde. Så forventer man også, at der er nogen i den anden ende, som gør noget,« siger Dorthe Pedersen og uddyber:

»Jeg kunne forstå, hvis der var tale om ekstremt komplicerede internationale netværk, hvor tyvekosterne er ude over landets grænser. Men den her cykel stod måske et sted i Lejre.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Midt- og Vestsjællands Politi, der har efterforsket sagen om den røde ladcykel.

Berlingske har desuden spurgt Facebook, hvordan de håndterer salg af tyvekoster. Det har ikke været muligt at få en kommentar, men det fremgår af Facebooks retningslinjer, at køb og salg af bl.a. stoffer, medicin og våben er forbudt. Det fremgår ikke direkte, hvordan det sociale medie forholder sig til hælervarer.