Hælere går nye veje: Forklæder stjålne designermøbler og sælger dem i fuld offentlighed

Stjålne designermøbler bliver efter ompolstringer og mindre justeringer solgt videre af hælere, som udgiver sig for at være legale møbel­handlere. Der er ifølge en tidligere indbruds­tyv tale om »et af de velkendte trick«. Især står personer fra organiserede kriminelle grupper bag designtyverier, lyder det fra politiet.

ARKIVFOTO efter et indbrud i juledagene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

I en lagerbygning ompolstrede hælerne Cirkelstolen, så de lyse hynder blev til mørke, før stolen blev sat til salg. En anden Wegner-stol, Påfuglestolen, blev i samme lagerbygning malet sort.

To eksemplarer af Wegners Bamsestolen byttede hynder og knapper – den ene fik tilmed »neglene« slebet – mens flere af Poul Henningsens Koglen-lamper blev restaureret med små ændringer. I andre tilfælde igen blev møbler bejdset mørke eller ændret på anden vis, ligesom hælerne i enkelte tilfælde fabrikerede falske kvitteringer for de dyre designervarer.

Formålet med det hele var »at skjule, at de var stjålne«, fremgår det af dombogen fra sagen mod to mænd, der tidligt i december blev dømt i en omfattende hælersag.

Efter at hælerne havde sminket og maskeret designermøblerne, satte de dem til salg for mange tusinde kroner på eksempelvis Den Blå Avis og Lauritz.com. Møblerne, som kunderne intetanende bød på, havde hælerne købt til spotpris af flere netværk af indbrudstyve landet over. En Koglen-lampe havde tidligere lyst op i en villa i Helsingør, mens de to eksemplarer af Bamsestolen oprindeligt stod i en villa i Aarhus C.

Politiets særlige task force med speciale i organiseret indbrudstyveri havde gennem en længere periode overvåget og aflyttet de to hælere og foretaget hemmelige ransagninger af deres lagerbygning, fremgår det af dombogen. Ved Retten i Lyngby tilstod begge tiltalte og blev straffet med henholdsvis tre års fængsel og fængsel i et år og seks måneder.

Efterforskningschef Bent Isager-Nielsen, Nordsjællands Politi, kalder sagen »atypisk«, fordi det er sjældent, at hælersager i så stor skala bliver afsløret. Samtidig er sagen dog et eksempel på en problematisk tendens i den del af den kriminelle underverden, som afsætter tyvekoster, forklarer politi­inspek­tøren.

»I gamle dage foregik det her på værtshuse og i baggårde. I dag ser vi – især med stjålne designermøbler – at en del af markedet flytter til onlinebutikker, hvor nogle af de involverede har umådeligt svært ved at gennemskue, hvad der foregår,« siger Bent Isager-Nielsen. Han forklarer, at flere hælere har set en fidus i at forklæde sig som legale møbelhandlere.

Der er flere eksempler på, at hælere er gået målrettet efter den kostbare Bamsestolen tegnet af Hans Wegner. Efter en ompolstring og lidt justeringer er stolene blevet videresolgt. PR-foto Fold sammen
Læs mere

»Ideen er at gøre det svært for politiet. Når vi får fat i en hæler, så siger han »ups, hvor der handles, der spildes«, og det er jo klart, at man ved en fejl kan komme til at købe tyvekoster. Men vi har i en del af markedet set en tendens til, at man camouflerer sin hælervirksomhed som en almindelig møbelbutik,« siger Bent Isager-Nielsen.

De to hælere, som blev dømt ved Retten i Lyngby, var »selvstændige« kriminelle, som købte deres varer gennem et broget netværk af indbrudstyve, der også var i politiets søgelys. Ifølge Bent Isager-Nielsen står organiserede kriminelle grupper, både danske og udenlandske, bag en ikke ubetydelig del af indbrudskriminaliteten i Danmark.

De danske indbrudstyve er ofte personer med tilknytning til rocker- og bandegrupper som Hells Angels, Bandidos og Loyal to Familia (LTF). I oktober blev fire fuldgyldige medlemmer af LTF anholdt under mistanke for at stå bag flere end 150 indbrud på Sjælland.

Bent Isager-Nielsen fortæller, at det er karakteristisk for denne del af nutidens indbrudstyve, at de ofte på forhånd ved, hvad de går efter – eksempelvis efter at have gransket boligannoncer for dyrt designinteriør. Desuden bliver langt de fleste designtyvekoster ifølge politiinspektøren solgt på det danske marked – dels til intetanende købere online, men også til personer, som bestiller specifikke modeller hos hælerne eller direkte hos indbrudstyvene.

»Vi kan selvfølgelig ikke sige, at 100 procent af alle stjålne designermøbler i Danmark bliver solgt herhjemme, men vores erfaring er altså, at det gælder hovedparten,« siger Bent Isager-Nielsen.

Hvidvask af både møbler og fortjeneste

I Det Kriminalpræventive Råd genkender analytiker Jon Elbek tendenserne i hælermarkedet.

»Jeg er meget enig i det, politiet fortæller om fremgangsmåden med at bruge kræfter på at skjule, at der er tale om tyvekoster. Der handler det også om, at jo større værdi, en enkelt hælervare har, desto flere led kan være involveret i at sælge den,« siger Jon Elbek. Han opfordrer købere af brugte designermøbler til at få bekræftet sælgerens identitet.

En Koglen-lampe, som tidligere lyste op i en villa i Helsingør, var blandt de effekter, som hælere »sminkede« og videresolgte via Lauritz.com og Den Blå Avis. Arkivfoto Fold sammen
Læs mere

Spørger man en tidligere designertyv, er hæleres systematiske maskering dog ikke ny.

»Det har man gjort i lang tid. Der har bare ikke været så meget fokus på det før. Tidligere er politiet efter min opfattelse druknet i de mange indbrudssager, så de er ikke kommet så langt i efterforskningen. Men i og med at politiet har fokuseret efterforskningen, så finder de ud af mere om, hvordan tingene foregår,« siger Henrik Hjorth, som har afsonet sin straf og lagt den kriminelle livsstil bag sig.

Den tidligere indbrudstyv forklarer, at det allerede for fire-fem år siden var »et af de velkendte tricks«.

»Lad os sige, at en tyv har stjålet en Poul Kjærholm-stol, en PK9. Den koster omkring 40.000 kroner, og så koster det måske 2.000 kroner at få den ompolstret, hvorefter tyven kan køre den direkte på auktion. Den vare, som tyven tidligere kunne få en femtedel af prisen for hos hæleren, kan han nu sælge til fuld pris, fordi ingen længere kan genkende stolen. Det svarer til at fjerne stelnummeret på en cykel, for læder og polstring får patina, og har man haft stolen stående derhjemme, vil der altid være et eller andet, man som ejer kan genkende den på,« siger Henrik Hjorth.

Ifølge den tidligere indbrudstyv er designtyverier »en lukrativ forretning« – og hælerne skummer fløden:

»Forestil dig, du kan lave en fortjeneste på 30.000 til 40.000 kroner per stol uden at røre en finger. Hælerne tjener de fleste penge og løber den mindste risiko i det her set-up. Og ikke nok med at man hvidvasker møblerne – man hvidvasker også fortjenesten.«

I den konkrete sag mod de to hælere klappede fælden. Lauritz.com oplyser, at politiet under efterforskningen bad auktionshuset om at lade de to personer sælge deres ting.

»Vi er glade for, at vi har kunnet hjælpe politiet i deres arbejde, og at indsatsen nu har båret frugt i en konkret dom mod hælerne,« oplyser konceptchef Mette Jessen i en e-mail.

Hun påpeger, at auktionshuset blandt andet kræver billed-ID af sælgere og afregning via bankoverførsler for at undgå salg af tyvekoster.