Hadforbrydelser straffes hårdere

I går benyttede Københavns Byret sig af muligheden for at straffe hadforbrydelser hårdere, da en 26-årig mand fik en skærpet straf for at arrangere og udføre et overfald på en ældre homoseksuel mand.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En 61-årige mand troede, at han skulle have sex. I stedet blev han lokket ned i en kælder og udsat for grov vold. Derfor mødte offer og gerningsmand hinanden igen i Københavns byret i går. Og den 26-årige gerningsmand med makedonske aner blev ikke alene kendt skyldig efter straffelovens paragraf 245, der omhandler vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Dommer og domsmand gav også straffen et løft, da man vurderede, at det var en skærpende omstændighed, at gerningen havde baggrund i seksuel orientering. Straffen for overgrebet blev takseret til et år. Det er første gang, at Københavns Byret benytter netop den særlige paragraf 81, stk. 6. i en sag, hvor volden har homofobisk karakter.

Den tiltalte lagde da heller ikke skjul på, at han foragtede homoseksuelle.

»Jeg synes, det var klamt. Derfor skulle han have nogle tæsk,« forklarede tiltalte, der overfor den forurettede kaldte sig »Henrik«. Derudover erkendte han også, at han havde inddraget to 14-årige drenge fra sit nabolag i planen. Via SMS-beskeder med ordlyden: »Er du i bil? Ring, når du er der«, »Kom til Guldbergsplads 118« og »Får jeg penge for at kneppe dig?« lokkede gerningsmanden den 61-årige ind i sin gård. Her blev han hentet af den ene af de to mindreårige og ført ned i en cykelkælder, hvor der vankede spark, knytnæveslag og kølleslag.

Etniske og religiøse minoriteter samt homoseksuelle er særligt udsatte for diskriminerende tilråb og vold. Siden 2004 har straffeloven givet mulighed for at sætte særligt hårdt ind overfor kriminalitet mod disse grupper.

Hos Center for Dokumentations- og Rådgivningscenter om Racediskrimination er man glad for, at både politi og anklagemyndighed så småt er begyndt at straffe hadforbrydelser hårdere.

»Som samfund bliver vi nødt til at signalere, at vi ikke vil tolerere, at enkelte grupper bliver forfulgt, fordi de skiller sig ud. Denne her sag er et signal både til gerningsmænd og ofre om at vold mod minoriteter er uacceptabelt,« siger centerleder Niels-Erik Hansen, som har arbejdet ihærdigt for, at hadforbrydelser siden 2004 straffes hårdere.

Hos Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL) håber man, at sagen vil være rollemodel for andre lignende sager. »først og fremmest er det flot, at den 61-årige havde modet til at gå rettens vej, for at få en dom over sin gerningsmand. Sekundært vil vi rose politi og anklagemyndighed for, at de har taget sagen op. For vi hverken skal eller vil finde os i det her,« siger LBLs talsmand på området, talsmand

Politianklager Christian Kirk var da også godt tilfreds på sin klients vegne.

»Retten har taget hensyn til, at forbrydelsen bunder i seksuel orientering. Og jeg vil da henvise til denne dom, hvis jeg hører om lignende sager«