Ville du tillade, at en af dine gæster kaldte en anden person for »klamme, fallerede smatso af en landsforræder« hjemme i din dagligstue? Formentlig ikke. Det er ellers det sprogsbrug, der jævnligt bliver brugt i store danske mediers »dagligstuer« i form af kommentarspor under avisernes artikler på Facebook.

Som da Berlingske tirsdag bragte en artikel om, at DR2 laver et program om sangerinden Medina, der er rejst til en af de største flygtningelejre for syriske krigsflygtninge, der ligger i nabolandet Jordan. Journalist Abdel Aziz Mahmoud følger sangerindens tur, som hun selv har arrangeret for at blive klogere på flygtningesituationen, og fordi hun i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp vil lave en NGO, der kan få unge i tale. DR betaler hverken honorar til sangerinden eller finansierer hendes tur.

Alligevel blev kommentarsporet på få timer fyldt med beskyldninger om, at Medina kun gør det for at tjene penge, nu hun er endt som en »falleret taberkælling«. I øvrigt er hun en »klam so«, »tomhjernet gås«, »landsforræder«, »medieluder« – fortsæt selv listen. Journalisten, der tager med for at dokumentere, bliver blandt meget andet kaldt »en tåbe« og »tvetunget islamist«.

I næste dags avis viderebragte Berlingske nogle af kommentarerne i avisen som en del af vores journalistiske format »SoMe«, der bringer udpluk af, hvad der rører sig på de sociale medier.

Se artiklen her: Medina beskyldes for at udnytte flygtningesituationen

Det fik journalist Abdel Aziz Mahmoud til at rette en kritik på Facebook mod Berlingskes »kloakrør af et kommentarspor«. Indtil videre har hans opdatering fået 15.000 likes og er blevet delt mere end 2.800 gange.

»Min kritik handler ikke kun om Berlingske. Det er et medieproblem, et samfundsproblem. Men jeg synes, det er helt vildt, at man bare lader sådan nogle svinske kommentarer at stå uimodsagt. Dels er sprogbruget fuldstændig utilgiveligt. Ingen kan forsvare at kalde andre »dum gås« og »kælling«. Dels er kommentarerne fuld af direkte løgne. Når I hverken monitorerer de mest svinske kommentarer eller korrigerer løgnene og tilmed viderebringer det i jeres journalistik, overtræder I både det almindelige journalistisk kodeks om at faktachekke oplysninger og høre den angrebne part, samtidig med at I siger, at sådan må man godt tale hjemme hos jer,« siger Abdel Aziz Mahmoud.

Koster på troværdigheden

Efter at Berlingske blev bekendt med den hadske tråd, er kommentarerne blevet gennemgået med en tættekam, siger chefredaktør på Berlingske Jens Grund:

»Vi står i samme situation som andre medier, at vi ikke systematisk kan overvåge kommentarsporene på Facebook. Men når vi bliver gjort opmærksomme på indhold, som er problematisk – ofte som reaktioner på historier om flygtninge – reagerer vores sociale medieredaktør naturligvis, tjekker og fjerner indlæg, hvis vi skønner det nødvendigt. I denne sag har vi fjernet ca. 30 indlæg.«

Chefredaktøren mener ikke som udgangspunkt, at det er problematisk at trække læsernes kommentarer med ind i avisen, som det bliver gjort i bl.a. artikelformatet »SoMe«.

»Debatten på de sociale medier er i dag så stor en del af den offentlige debat, at vi naturligvis også skal beskæftige os med den journalistisk. Men vi skal stille samme krav til journalistik om debatten på de sociale medier som til al anden journalistik – herunder at høre den angrebne part. Det sidste forsømte vi i dette tilfælde, og det skal jeg beklage,« siger Jens Grund.

Ifølge journalistisk lektor og ekspert i digitale og sociale medier ved Syddansk Universitet Filip Wallberg skyldes den ofte afstumpede og ubehagelige debat på sociale medier først og fremmest, at danskerne endnu ikke har lært, hvordan de skal gebærde sig ordentligt på nettet.

»Men når f.eks. Berlingske er vært for en debat på Facebook, er det også Berlingske, der bærer ansvaret for, at den foregår i en ordentlig tone. Det samme gælder de andre aviser. Og så er det ingen undskyldning, at hadsk debat også foregår andre steder – selv om det bestemt er tilfældet,« siger Filip Wallberg.

»Hvis aviserne gerne vil nyde godt af de sociale medier og de klik, man får igennem provokerende indhold, bør man også tage konsekvensen og poste de ressourcer i, der skal til for aktivt at monitorere og interagere med brugerne. I et publicistisk øjemed bør man selvfølgelig korrigere, hvis nogen spreder løgne. Ellers kan brugernes løgne eller den ubehagelige tone i sidste ende skade avisens troværdighed og brand.«

Du kan læse hele Abdel Aziz Mahmouds kritiske facebookopslag her: