Haarder: Sæt prisen på gravsteder op

De penge, som medlemmer af folkekirken betaler i kirkeskat, skal bruges til at få folk ind i kirken, og kirken ud til folk.

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Vil folk have velholdte gravsteder, må de betale mere for det end i dag. For kirkeskatten skal ikke bruges til at sikre velfriserede kirkegårde, men til f.eks. at oprette ungdomskor eller til arrangementer for ældre.

Det siger kirkeminister Bertel Haarder (V), efter at hans ministerium har beregnet, at folkekirkens omkring 2.000 kirkegårde har et stadigt større underskud. I 2005 manglede der 831 mio. kr. mellem indtægter og udgifter til pasning af gravstederne. Underskuddet dækkes i dag af kirkeskatten, men det har aldrig været meningen, siger Bertel Haarder:

»Folk bør selv betale de faktiske udgifter. Så enten må standarden for vedligeholdelse sættes ned, eller også må prisen på gravsteder og pasning af dem sættes op, men det vil tage noget tid, før det slår igennem, da der typisk betales forud for en årrække,« siger Bertel Haarder og tilføjer, at han ikke vil blande sig i menighedsrådenes arbejde. I dag er det nemlig menighedsrådene, der fastsætter taksterne lokalt.

»Men de har åbenbart ramt ved siden af. Jeg går ud fra, at det bliver rettet hen ad vejen,« siger Bertel Haarder.

Beregningen af underskuddet på kirkegårdene er en del af en rapport fra Kirkeministeriet om folkekirkens økonomi.

Mere for pengene
»Jeg har sat arbejdet i gang med henblik på at få mere kirke for pengene forstået på den måde, at man skal bruge dem på at få kirken ud til mennesker eller omvendt. F.eks. kan man samarbejde med skolerne, og det koster selvfølgelig penge. Derfor er der steder, hvor man med god grund kan justere priserne eller billiggøre pasningen af gravstederne,« siger Bertel Haarder.

Formanden for Danske Kirkegårdsledere, Klaus Frederiksen, mener ikke, at 831 mio. kr. er et voldsomt stort beløb i betragtning af, hvor stor glæde mange mennesker har af at besøge landets kirkegårde.

»Man kan jo ikke lade de pårørende betale for driften af de frie arealer på kirkegårdene eller for bevaringsværdige gravsteder, som ikke er i familieeje. Men det er godt, at vi får diskussionen,« siger Klaus Frederiksen.

Han er selv leder på Garnisions Kirkegård i København med 400-500 bevaringsværdige gravsteder, som ingen betaler for vedligeholdelsen af.

Et gravsted med plads til en enkelt kiste koster på Garnisions Kirkegård 2.000 kr. i leje for 20 år. Dertil kommer plantning af hæk og blomster, mens vedligeholdelsen koster 500 kr. om året, hvis de pårørende ikke ønsker selv at passe graven.

Departementschef i Kirkeministeriet, Jakob Heinsen, siger til Kristeligt Dagblad, at prognoser viser, at der bliver færre døde i de kommende år og dermed færre indtægter til kirkegårdene.

»Men der er ikke noget, der tyder på, at udgifterne til kirkegårdene vil falde i samme takt,« siger han til avisen.

Flere steder i landet har man allerede hævet priserne for at få vedligeholdt gravsteder, så man betaler de faktiske omkostninger.