Haarder: »Jeg vil under ingen omstændigheder give op«

Han var undervisningsminister, da litteraturkanonen blev indført, og den har i høj grad stadig sin berettigelse, siger kulturminister Bertel Haarder.

Onsdag d. 24. august gæstede fysiklegenden Stephen Hawking musikhuset i DR-Byen hvor han talte for en fuldstændigt udsolgt sal. Blandt de begejstrede gæster var kulturminister Bertel Haarder. Fold sammen
Læs mere

To dansklærere i gymnasiet kritiserer i Berlingskes kronik litteraturens vilkår i gymnasiet. Hvad har du at sige til dem?

»Jeg forstår udmærket, at de føler, at litteraturen er klemt i gymnasiets fagtrængsel og alle de andre ting, man skal nå i dansktimerne. Men ingen skal bilde mig ind, at der ikke er tid til at læse rigtige bøger. Og ingen skal bilde mig ind, at det ikke er muligt at få noget positivt ud af litteraturkanonen,« siger kulturminister Bertel Haarder (V).

Professor Torben Weinreich mener, litteraturkanonen er helt død. Eleverne gider ikke de svære tekster, og lærerne opgiver. Hvad siger du til det?

»Det skal nok være rigtigt, når han siger det. Jeg synes bare ikke, man skal give op over for det. Når elever går rundt i et virvar af påvirkninger fra sociale medier, film og brudstykker fra hele verden, trænger de netop til at læse rigtige bøger. Alt dét er et argument for kanon og for, at vi skal holde fast i målet om, at de skal læse rigtige bøger. Efter min mening skal man ikke sætte næsen op efter at blive student, hvis man ikke kan læse en rigtig bog.«

Hvad kan man gøre for at skubbe litteraturkanonen i gang?

»Jeg tror, det starter tidligere end ungdomsuddannelserne. Næste år er det 50 år siden, dansk børnelitteratur eksploderede, da Ole Lund Kirkegaard udgav sin første børnebog. Jeg har sammen med forlags- og litteraturbranchen en plan om at sætte et initiativ i gang for at promovere børnebogen i den anledning, så vi kan få børn til at læse flere bøger. Vi har reserveret foreløbig fem millioner kroner til kampagnen. Jeg vil under ingen omstændigheder give op.«

På Falkonergårdens Gymnasium har de indført »lystlæsning«, hvor eleverne fordyber sig i bøger uden at blive forstyrret af mobiler – er det en god idé?

»Det er fremragende, og det har masser af folkeskoler også gjort. Forskerne kan ganske vist ikke spore nogen effekt af det i form af, at eleverne bliver bedre til at læse. Det er jeg ligeglad med, for mit formål med at fremme boglæsning handler ikke om, at børn og unge bliver bedre til at læse, uddanne sig og komme ud på arbejdsmarkedet. Nej, bogens verden har en værdi i sig selv, ligesom al kunst og kultur har en værdi i sig selv og ikke bare er et middel til at opnå noget andet.«