Hård kritik af rapport fra panel nedsat af Folketinget: »En gang bullshit« og »fagligt underlødigt«

Kritikken hagler ned over en ny rapport, som et panel nedsat af Folketinget og Danmarks Statistik har udarbejdet om blandt andet biodiversiteten i Danmark. Formand for panelet siger, at de lytter til kritikken, mens Danmarks Statistik er overrasket over kritikken.

En rapport, der blandt andet ser nærmere på biodiversiteten, møder nu hård kritik fra en række fagfolk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix/Arkiv
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det såkaldte 2030-panel, der skal rådgive politikerne om verdensmålene, har sammen med Danmarks Statistik udgivet en rapport, som gør status på Danmarks implementering af fem ud af 17 verdensmål.

På et konkret punkt møder rapporten nu kritik fra fagfolk for at være misvisende, »en gang bullshit« og greenwashing. Det skriver Altinget.

Kritikken går blandt andet på, at panelet negligerer problemerne med biodiversiteten, og flere biologer er samtidig skeptiske over de indikatorer, som panelet og Danmarks Statistik bruger til at måle biodiversiteten.

På den anden side peger afdelingsdirektør i Danmarks Statistisk Niels Ploug på, at det står klart og tydeligt i rapporten, at Danmark har en udfordring med biodiversiteten.

Kritikken af rapporten kommer blandt andet fra Morten D.D. Hansen, biolog og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum. Han skriver på Twitter, at det er »en omgang bullshit« og »til at lukke op at skide i«.

»Folk, der skal formidle og afrapportere om emnet i medierne, ved meget lidt om biodiversitet, og derfor ender vi her, hvor afrapporteringen er dårlig. Det er fagligt underlødigt,« siger Morten D.D. Hansen til Berlingske.

Nået i mål

Kritikken retter sig mod 2030-panelets status over Danmarks gennemførsel af verdensmål nummer 15 kaldet »Livet på land«. Målet handler blandt andet om at »beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet«.

Folkene bag statusrapporten konkluderer godt nok, at Danmark stadig har en række udfordringer i forhold til biodiversitet. 2030-panelet peger på den trussel mod biodiversiteten, som dansk import udgør.

Men på alle andre parametre under verdensmål 15 vurderes Danmark til at være nået i mål, lyder konklusionen.

Det gælder »gennemsnitsstørrelse af beskyttede områder som er vigtige for biodiversiteten på land, gennemsnitsstørrelse af beskyttede områder som er vigtige for biodiversiteten i ferskvand, rødlisteindekset og permanent afskovning.«

Proformanatur

Men det er helt forkert, mener Morten D.D. Hansen. Han mener ikke, at konklusionen er retvisende, og han undrer sig blandt andet over, at statusrapporten ikke nævner Biodiversitetsrådets rapport fra 2022. Den konkluderer, at biodiversiteten i Danmark fortsat er under et stort pres.

Han anfægter desuden, at panelet bruger Natura 2000-områderne som en indikator for biodiversiteten i Danmark. Han mener, at man dermed måler på »proformanatur«:

»Pointen er, at mange af vores Natura 2000-områder, som de måler på, er landbrugsjord og skovdyrkningsarealer. De er ikke reelt beskyttede.«

Han mener, at panelet i stedet burde have gjort brug af IUCN kategori 2-certificering.

Ifølge Morten D.D. Hansen havde rapporten i så fald vist, at Danmark derimod har et par procents reelt beskyttet natur, som Biodiversitetsrådet også har konkluderet for nylig.

Overrasket over kritik

2030-panelet har desuden valgt det såkaldte rødlisteindeks, som er en fortegnelse over plante-, dyre- og svampearter i risiko for at uddø, som indikator. Men heller ikke rødlisteindekset er retvisende, siger Morten D. D. Hansen.

Han mener ikke, at det er præcist nok, og han bliver bakket op af Signe Normand, biolog og formand for Biodiversitetsrådet:

»Rødlisten er baseret på ekspertvurderinger, og det er ikke muligt at sammenligne over tid, som de gør i rapporten,« siger hun ifølge Altinget.

Formand for 2030-panelet, Sara Krüger Falk, siger til Altinget, at hun ikke nødvendigvis er uenig i kritikken:

»Vi er godt klar over, at der er nogle udfordringer med målepunkterne, og dem tager vi alvorligt,« siger Sara Krüger Falk, der samtidig fortæller, at panelet arbejder på at få »genbesøgt« indikatorerne.