Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den omdiskuterede forældreansvarslov fra 2007 er kommet i skudlinjen igen efter tirsdagens drab og drabsforsøg i forbindelse med en fogedsag i byretten i København.
Loven bliver kritiseret for at svigte børns tarv på bekostning af forældres retssikkerhed. En ekspert går så langt som at sige, at »loven bygger op til en katastrofe«, som den i København i forgårs.
En 67-årig bedstefar skød en advokat og sårede en 31-årig far hårdt i vrede over en fogedsag, hvor hans datter var blevet tvunget til at udlevere sit og den 31-åriges fælles barn til samvær med faderen. Den 67-årige lod i retten i går forstå, at hans håb var, at »de rette vil få øjnene op for forældreansvarsloven, som intet godt gør for barnet«.
Mediator og familieretsadvokat Pia Deleuran har, siden forældreansvarsloven blev vedtaget i 2007, været kritisk over for loven, der ifølge hende skaber flere konflikter end løsninger.
»Det er rystende, det der er sket i København. Men det ryster mig ikke, at folk kan blive så desperate, at de ikke ved, hvad de skal stille op,« siger hun og understreger, at hun ikke kender den konkrete sag.
Pia Deleuran ser en direkte sammenhæng mellem forældreansvarsloven og det stigende antal sager i fogedretten, hvor den ene forælder, i langt de fleste tilfælde moderen, bliver tvunget til at udlevere barnet til samvær med faderen. I 2013 var der 2.484 sager om samvær ved fogedretten, mens der i 2007 var 1.655 sager.
»Man taler i lovens paragraf fire om, at det hele er til barnets bedste. Så tror man jo, at det handler om, at barnet får de bedste mulige rammer i forbindelse med en skilsmisse. Men i virkeligheden er det forældrenes rettigheder, det drejer sig om – om deres retsstilling. Man vil have forældrene til at samarbejde. Men hvad nu hvis forældrene ikke kan samarbejde? Det er alvorlige sager, og de bliver endnu mere alvorlige, når der er vold og overgreb indblandet,« siger hun.
»I værste fald ender børnene som en fogedsag, som var de enhver anden fogedforretning.«
»Vi puster til gløderne«
Pia Deleuran forklarer, at forældre ifølge loven skal forsøge at samarbejde, og at de som udgangspunkt skal deles om forældremyndigheden. Kan de ikke blive enige, må de gå til statsforvaltningen. Lykkes det dem heller ikke at bliver enige her, kan deres sag ende ved en domstol, der afgør, hvor barnet skal bo, hvem der skal have forældremyndigheden og så videre. Dertil kommer, at det er statsforvaltningen, der træffer beslutning om, hvordan samværet skal fordeles.
»Fogedretten eksekverer statsforvaltningens beslutning,« forklarer Pia Deleuran.
Ifølge formanden for Danske Familieadvokater, Lone Brandenborg, kan det stigende antal sager i fogedretten hænge sammen med, at folk ikke er trygge ved de afgørelser, som statsforvaltningen træffer om samvær.
»De føler ikke, at sagerne er blevet undersøgt til bunds, og derfor vælger de ikke at efterleve afgørelserne. Når en sag kommer for fogedretten, er det jo udtryk for, at den ene af forældrene ikke vil udlevere barnet,« siger hun.
Socialdemokraternes socialordfører, Per-nille Rosenkrantz-Theil, er fortaler for, at loven bliver lavet helt om:
»Der er brug for nye redskaber. Vi skal til at se hen mod tidligere konfliktmægling. Vi skal simpelthen forebygge, at sagerne ender i fogedretten. Vi er for dårlige til at mægle mellem parterne i Danmark. Samtidig er sagsbehandlingen ekstremt lang, så nogle konflikter får lov til bare at køre derudad, før man tager sig af tingene i systemet.«
Det store problem med forældreansvarsloven er ifølge hende, at forældre bliver tvunget til at tage stilling til, hvem der er bopælsforælder, og hvem der er samværsforælder.
»Det er afgørende, at vi ligestiller forældrene i lovgivningen. Derfor skal vi hurtigst muligt droppe det her med, at forældrene skal kategoriseres som A- og B-forældre. For det i sig selv er en kilde til konflikt. Og det er helt unødvendigt. Barnet kan jo bare have to folkeregisteradresser. Det generer ingen, og forældrene slipper for en konflikt,« siger hun.
»Vi puster til nogle gløder, fordi lovgivningen er indrettet på den måde.«
Burde tage ved lære af andre lande
Direktør i Mødrehjælpen Mads Roke Clausen mener ikke, at det alene er loven, der er et problem:
»Spørgsmålet er, om de, der i dag udfører arbejdet, altså medarbejderne i statsforvaltningen, har de rigtige kompetencer. Som vi oplever det, kræver loven, at medarbejderne bliver klædt bedre på til at løse sagerne.«
Ifølge Lone Brandenborg tyder de mange fogedsager på, at der er noget i systemet, der ikke fungerer.
»I stedet for at lappe på loven burde vi kigge på selve systemet. Hvad gør de i andre lande? I Danmark sætter man to en halv time af til hovedforhandlinger om, hvor barnet skal bo – i Norge bruger man dage. I England har man nedsat en egentlig familieretsdomstol, hvor man samler alle spørgsmål ved den samme domstol,« fortæller hun.
Socialministeriet oplyser, at der fortsat vil være fokus på området, særligt med hensyn til forebyggende indsatser. Men socialminister Manu Sareen (R) maner alligevel til besindighed efter tirsdagens tragedie.
»Gennem de seneste mange måneder har jeg arbejdet på en pakke med initiativer, der sætter ind over for chikane af samvær. Her har jeg gjort meget ud af at få input fra de forskellige aktører. Det er så vigtigt, når vi har med de her sager at gøre, at vi har et nuanceret og grundigt afsæt. Jeg kan kun opfordre til, at vi alle trækker vejret og lader være med at bruge den her forfærdelige sag som anledning til at skyde med skarpt på hinanden,« skriver ministeren, som i øjeblikket er i USA, på mail.