Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Danmark er under angreb, og Hells Angels er svaret. Så skarpt er budskabet, som rockerklubben i dag sender af sted, når den lancerer støtteforeningen »Viking Defence League«, skriver B.T.
I modsætning til AK 81, hvor aldersgrænsen er sat ved 18 år, åbner Hells Angels nu sluserne for danskere i alle aldre.
»Vi tager ikke folk på under 18 år i AK 81. Så det er et sted for de folk, der måske er for unge til blive AKere, eller for folk, der bare gerne vil støtte os lidt. Så kan de ligesom komme ind og snuse lidt til miljøet,« siger Hells Angels' talsmand, Jørn »Jønke« Nielsen.
Bekymring
Kim Kliver, chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, NEC, er bekymret.
»Nu vælger man bevidst at rekruttere helt unge ned til 14-15 års alderen. Børn kan ikke gennemskue konsekvensen af det, de bliver en del af, eller stille kritiske krav til omgivelserne. Der er meget stor fare for, at de ender i kriminalitet og bliver en del af de konflikter med skydevåben, der er lige nu,« siger Kim Kliver.
»Motivet er at skabe en fødekæde til sine fodsoldater,« tilføjer han med henvisning til AK 81. Kim Kliver opfordrer skoler til nu at give området stor opmærksomhed. »Der er klart behov for en præventiv indsats i skolerne. Det er jo skolebørn det her. Der er virkelig grund til at vifte med flaget.«