Det er umuligt at forudsige. Enten fortsætter den borgerlige statsminister fra partietHøyre Erna Solberg efter det norske valg på mandag, eller også skifter posten til Arbeiterpartiets leder Jonas Gahr Støre. Selv om den borgerlig fløj har et lille forspring i de seneste meningsmålinger, så er ballet helt og aldeles åbent.

Hanne Skartveit, politisk redaktør i Norges største avis VG fortalte på en debatmøde i Oslo fredag, at hun har dækket samtlige valg i Norge siden 1991.

»Jeg har aldrig oplevet et valg så åbent som nu. Og jeg har heller ikke som jeg plejer nogen mavefornemmelse af hvor det ender,« sagde hun.

Selv om Jonas Gahr Støre kan ende med at vinde regeringssmagten på mandag, så er Arbeiterpartiet uden sammenligning den store taber af valgkampen. I januar stod partiet til sejr med omkring 35 procent af stemmerne, I  de seneste målinger ligger partiet på omkring 26 procent.

Årsagen spekuleres der en del i. Jonas Gahr Støre, som er af en meget rig familie og ikke nogen typisk socialdemokrat, tog i 2014 over efter Jens Stoltenberg, og har ført en midtersøgende kurs, som har udvisket profilen.

Han var i mange år en populær udenrigsminister, men har haft svært ved at kommunikere en sammenhængede kurs, mener kommentatorer. Dertil kommer at Arbeiterpartiet er blevet presset af venstresløjen. Miljø, klima, indvandring og udvinding af olie har fyldt meget i valgkampen.

»Partiet er bare ramlet ned gennem hele valgkampen,« sagde Hanne Skartveit, som mener, at der er en underliggende uro i den norske  befolkning over stor indvandring, kultursammenstød og hvad det kommer til at betyde for skatteregningen.

»Folk er urolige for kulturmødet. Arbeiterpartiet rummer jo hele spektret fra de mest indvandrerkritiske til de mest liberale. De opfatter selv, at de står vor en konsensuslinje, men er afhængig af en human retorik. Mens Fremskrittspartiet har haft en langt mere hård retorik,« sagde Hanne Skartveit.

Netop Fremskrittspartiet tegner til at blive valgets store vinder. I meningsmålingerne ligger partiet, som efter sidste valg gik i regering med Høyre, til med omkring 17 procent at få et bedre resultat end sidst.

En stor vending efter at partiet i begyndelsen tabte stort på at være i regering.
Ifølge flere kommentatorer har Fremsrkittspartiet med lederen Siv Jensen i spidsen, formået det særlige at være både i opposition og regering samtidig. Et af de emner der længe har præget den norske debat er spørgsmålet om norsk identitet.

Chefredaktør på Vårt Land, Åshild Mathisen sagde på mødet:

»Globaliseringen betyder, at alt er i bevægelse omkring os. Vi bliver konfronteret med vores egen identitet og arv på en helt anden måde end tidligere. Hvad er specielt for det norske? Og det påvirker også vores adfærd ved valgene. Vælgerne interesserer sig for ideologi, identitet og værdier, og er et helt andet sted end politikerne, som har fokuseret på enkeltsager,«

Valgkampen har ellers for det meste været blodfattig og spredt i mange retninger, hvilket tilsyneladende har gavnet yderpartierne.

Til gengæld har et norsk udkantsoprør fyldt meget i valgkampen i kølvandet på en stor kommunalreform og beskyldninger om centralisering.

»Det oprør handler grundlæggende også om identitet. Hverken Høyre eller Arbeiterpartiet har formået at binde sin politik sammen i en samlet fortælling om Norge. Og det tror jeg mange hungrer efter. Hvilket Norge ser de to store partier for sig står ikke klart,« sagde Irene Halvorsen, cheffredaktør i Nationen.