Gynækolog: Jeg bryder mit lægeløfte ved at afvise transkønnede

Transkønnede er så kede af at skulle igennem Sexologisk Klinik for at få hormonbehandling, at de banker grædende på døren til gynækolog, Michael Lützhøft Hansen. Han føler, at han bryder sit lægeløfte ved ikke at behandle dem.

»Jeg ved, jeg kan behandle dem, men i stedet må jeg overlade dem til ulovlig selvmedicinering,« siger speciallæge i gynækologi, Michael Lützhøft Hansen.

Det er den konsekvens, han oplever, efter stramninger for behandling af transkønnede i 2014 betød, at han ikke måtte optage flere patienter i sin klinik, som ønskede hormonbehandling, fordi de var født i den forkerte krop. De skulle i stedet gennem Sexologisk Klinik, men det vil mange transkønnede ikke på grund af den behandling, de får der.

Stramningerne fra Sundhedsstyrelsen i 2014 betød, at for at få stillet diagnosen »transseksualisme«, der skal til for at få hormonbehandling, skal de transkønnede igennem et team af forskellige specialister. Sådan et team findes kun på Sexologisk Klinik i København.

»De banker grædende på min dør, og jeg kan ikke andet end tale med dem. De vil ikke til Sexologisk Klinik, fordi de ikke bryder sig om spørgsmålene og hele forløbet der,« siger Michael Lützhøft Hansen. Han fortæller, at han får opkald fra transkønnede, som har købt ulovlige hormoner gennem nettet og nu er begyndt at selvmedicinere. Den kan have konsekvenser som blodpropper og sukkersyge.

De transkønnede ønsker hans hjælp, men den må han ikke give dem.

»Jeg føler, jeg bryder mit lægeløfte, når jeg afviser patienter, jeg ved, jeg kan behandle, og som i stedet kan forvolde skade på sig selv med deres selvmedicinering af hormoner.«

Han fortæller, at han følger de transkønnede, der er tilknyttet hans klinik fra før stramningerne, meget nøje. Hører han ikke fra dem, forsøger han at opspore dem for at tjekke, at de har det godt.
Derudover har hans procedure altid været, at de i forbindelse med en grundig udredning for at få hormoner, også skulle have gennemgået risiciene ved hormonbehandling meget nøje. Desuden skulle de evalueres af en psykolog, før de kom i behandling.

»Vi snakker om folk, der altså ved, hvad de vil. De forstår risici, og de kommer først til mig, når de er helt sikre på, at de vil have hormonbehandling,« siger han. Han fortæller, at det er en patientgruppe, der kan være meget ressourcekrævende, fordi de gerne vil have lange samtaler, men at det er det hele værd, når han ser dem live op efter hormonbehandling.

»Det gælder for dem alle sammen, hver og en, at de liver op og f.eks. starter uddannelse og kommer i gang med livet igen, når de starter behandlingen,« siger han.

Han mener, at stramninger skete på baggrund af, at Sundhedsstyrelsen er mere bange for hormonbehandlingen, end de har grund til.