Gymnasiereform degraderer idræt i gymnasiet: »Det virker bizart«

Med den ny gymnasiereform, der træder i kraft til næste sommer, er det ikke længere muligt at vælge en studieretning med idræt i det almene gymnasium. Dermed får den femtemest populære studieretning dødsstødet.

Unge og motion, idræt, kondition. Christianshavns Gymnasium. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jørgen Jessen

Til næste sommer kan gymnasieeleverne ikke længere vælge en studieretning med idræt på det almene gymansium. Det kritiseres skarpt af gymnasierne, hvor idrætslinjerne er populære. I hovedstaden har ni procent af gymnasieeleverne valgt en studieretning med idræt.

Nedgraderingen af idrætsfaget er et led i det lovforslag om en ny gymnasiereform, der lige har været i høring. Reformen beskærer antallet af studieretninger i det almene gymnasium fra 209 til 18 for at gøre det lettere for eleverne at vælge studieretninger, der giver adgang til videre uddannelse.

Men med beskæringen bliver eleverne blandt andet afskåret fra at vælge den femtemest populære studieretning i det almene gymnasium; Biologi A, Idræt B og matematik B.

»Det er fornuftigt at beskære antallet af studieretninger, men det nøjagtige antal er ikke så afgørende. Idræt giver god mening i naturvidenskabelige studieretninger, hvor man for eksempel kan lave tværgående projekter med biologifaget om forbrænding og præstation. Vi er kede af, at det ikke bliver muligt mere,« siger Anne-Birgitte Rasmussen, der er formand for Danske Gymnasier.

Det er især faldet de almene gymnasier for brystet, at man samtidig åbner for en naturvidenskabelig studieretning med idræt på B-niveau i det tekniske gymnasium (htx).

»Det virker bizart at lukke op for det på htx. Den beslutning er vi meget uforstående overfor. Det giver ingen mening og hænger ikke sammen,« siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Gymnasieelevernes organisation, DGS, er utilfredse med, at antallet af studieretninger beskæres så voldsomt.

»Reformen slagter rigtigt mange gode studieretninger. Studieretningerne med idræt har været gode til at tiltrække de elever, der ikke er vilde med at sidde stille hele tiden. Idræt er et af de fag, der kan hive nogle andre typer unge ind i gymnasiet,« siger DGS-formand, Martin Thing.

Gymnasierne kan stadig udbyde idræt som valgfag. Men der er ikke samme muligheder for at lave tværfaglig undervisning og projekter i et valgfag, som der er  i et studieretningsfag, eftersom eleverne på en valgfagshold kommer fra mange forskellige klasser med forskellige studieretningsfag.

Uddannelsesordfører Anni Matthiesen (V) skriver i et svar til Berlingske:

»Med gymnasiereformen får vi ryddet kraftigt op i studieretningerne, og vi sikrer, at studieretningsfagene er adgangsgivende til de videregående uddannelser. På den måde bliver det lettere for eleverne at vælge studieretning, og eleverne får en fagsammensætning, der giver dem adgang til de videregående uddannelser. Derfor har vi med gymnasieaftalen begrænset antallet af studieretninger på stx til 18, ligesom idræt ikke længere indgår i studieretningerne, da faget ikke er adgangsgivende til de videregående uddannelser.«

Hun fortsætter:

»Vi har dog sikret, at gymnasierne fortsat kan udbyde idræt som valgfag, ligesom gymnasierne har mulighed for at søge om dispensation, så de kan udbyde særlige, lokale studieretninger, der falder udenfor de 18 studieretninger på stx.«

Det fremgår dog af lovforslaget, at gymnasierne kun »undtagelsesvist« kan søge om dispensation, hvis de har en særegen faglig ekspertise.

Berlingske har efterfølgende spurgt Anni Matthiesen, hvorfor idræt fremover skal være et studieretningsfag på htx, når faget heller ikke er adgangsgivende i en htx-studentereksamen.

Anni Matthiesen svarer, at gymnasiereformen var et bredt forlig med mange partier bag, og et af ønskerne var, at idræt skulle indgå i en studieretning på htx.