Gymnasier vil vurdere elever med ny prøve

De almene gymnasier vil af med grundforløbet, mens erhvervsgymnasierne vil styrke det og foreslår en vejledende prøve, der efter grundforløbet skal vise, om gymnasiet er det rette for eleverne.

Samtidig skal gymnasiets lærere vurdere, Er eleven i stand til at klare gymnasiet på basis af det første halve års indsats? Det spørgsmål skal lærerne ifølge erhvervsgymnasierne hjælpes til at kunne besvare via en ny prøve, som eleverne skal igennem efter grundforløbet.
Læs mere
Fold sammen

Grundforløbet i gymnasiet bør afsluttes med en prøve, der kan være med til at afklare, om eleven har valgt rigtigt. Samtidig skal gymnasiets lærere vurdere, om eleven på basis af det første halve års indsats vil være i stand til at klare gymnasiet.

Det foreslår Danske Erhvervsskolers Ledere i et nyt oplæg til gymnasiereform.

»Grundforløbets halve år bør afsluttes med en grundforløbsprøve, hvor vi vurderer, om eleverne er aktive og studieegnede. Hvis det viser sig, at de ikke er studieegnede, kan vi vejlede dem til at skifte uddannelse til for eksempel en merkantil EUX (erhvervsuddannelse med gymnasialt niveau, red.),« siger René van Laer, der er formand for Danske Erhvervsskolers gymnasieudvalg.

Han understreger, at prøven ikke tænkes som en decideret stopprøve. Hvis eleven insisterer på at fortsætte trods gymnasiets vejledning om det modsatte, får eleven lov til det.

»Jeg forestiller mig en bred prøve i mere end ét fag, der viser, om eleven er i stand til at lave en problemløsningsopgave, hvor de magter at kombinere fagene,« siger René van Laer.

Prøven skal suppleres af lærernes vurdering af elevernes indsats i de enkelte fag.»Dermed vil vi kunne vurdere, om eleven har valgt den rigtige studieretning. Hvis vi ikke tror, at eleven for eksempel kan klare en studieretning med Matematik A, må vi rådgive dem til noget andet. Så vi ønsker i højere grad at bruge grundforløbet til at vurdere elevernes studieegnethed,« siger René van Laer.

Gymnasier uenige om grundforløb

I efteråret skal politikerne på Christiansborg indgå forlig om en justering af gymnasie­reformen. Men de forskellige gymnasie­uddannelser er ikke enige om grund­forløbets fremtidige status: Erhvervsgymnasierne (handelsgymnasier og tekniske gymnasier) vil styrke grundforløbet, mens de almene gymnasiers rektorer og lærere vil afskaffe det.

»Vi har mange af de fag, eleverne ikke kender fra folkeskolen. Det er svært at forklare en elev i folkeskolen, hvad fag som afsætning og virksomhedsøkonomi går ud på, og derfor vil deres valg foregå i det blå. Vi vil have lov at introducere fagene, inden de vælger endelig studieretning,« siger René van Laer.

I dag vælger eleverne foreløbig studieretning, mens de går i folkeskolen, men de skal først foretage et endeligt valg efter grundforløbet. Det vides ikke, hvor mange der ændrer studieretning efter grundforløbet, men gymnasierne vurderer, at det er få. Det skyldes især, at langt hovedparten af gymnasierne danner klasser i grundforløbet efter elevernes valg af studieretning, så eleverne skal skifte klasse, hvis de vil skifte studieretning.

Anne-Birgitte Rasmussen, der er formand for de almene gymnasiers rektorer, mener, at det vil styrke fagligheden at afskaffe grundforløbet, så eleverne starter direkte på deres studieretning.

»Vi kan styrke fagligheden, hvis eleverne går i gang på studieretningen fra første dag i gymnasiet. I dag går eleverne i en form for limbo i grundforløbet, og der er ingen grund til, at de bruger et halvt år på at overveje, hvad de vil. Det er vigtigt at sikre mere tid til fagene i studieretningen, så man i højere grad kan lave anvendelsesorienterede projekter,« siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Gymnasierektorerne foreslår Naturvidenskabeligt Grundforløb afskaffet og erstattet af krav om fire naturvidenskabelige fag i stedet for tre naturfag, som kravet er i dag. Almen sprogforståelse kan fortsætte som fag, eller elementer fra faget kan indgå i dansk eller engelsk.