Gymnasier vil straffe snyd hårdere: »Vi har ikke en jordisk chance«

Det er umuligt at forebygge snyd i gymnasiet, erkender rektorerne, der i stedet efterlyser bedre muligheder for straf. Undervisningsministeren og et flertal af partierne er klar til at imødekomme ønsket. Borgerlige partier vil forbyde internetadgang ved eksamen.

ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als

Det er fristende at snyde til studentereksamen, når matematikstykket driller, og man nemt kan få hjælp til at løse det. Men nu vil gymnasierektorerne straffe snyd hårdere, og politikerne er klar til at give dem redskaberne.

Vi må erkende, at det ikke nytter noget at forsøge at forebygge snyd, lyder budskabet fra formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen. I stedet må man ty til skrappe muligheder for at straffe snyd – og gerne skrappere end dem, der findes i dag, mener hun.

»Vi vil aldrig kunne forhindre, at elever kan snyde, og derfor nytter det ikke at bygge et helt system op for at forsøge at undgå det. Vi skal i stedet have nogle meget skarpe og meget tydelige sanktionsmuligheder, som skal være lette at anvende for skolerne og tydelige for eleverne,« siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Også gymnasielærerne erkender, at kampen mod snyd er noget nær umulig at vinde på forhånd. Men gymnasierne skal også ifølge formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Annette Nordstrøm Hansen blive bedre til at straffe snyd.

»Det er meget lettere at snyde i dag, og udviklingen bekymrer os. Derfor er det vigtigt, at vi er tydelige omkring konsekvenserne allerede fra dag et – og at vi bliver bedre til at udnytte de muligheder, vi har,« siger hun.

Gymnasielærer Julian Bybeck Tosev har i år og sidste år undersøgt elevernes snydemetoder. Og der er rigtigt mange:

»Det er et kæmpeproblem. Vi kan ikke løse det teknisk, og vi er fuldstændig uden værktøjer til at afsløre den form for snyd. Vi har ikke en jordisk chance for at fange snyderne. Eleverne vil altid være foran os. Hvis du giver eleverne en computer og lader dem sidde alene i fem timer, så er det næsten umuligt ved hjælp af tekniske løsninger at forhindre dem i at snyde,« siger han.

Hård kurs over for snyd

Det er vanskeligt at kortlægge omfanget af snyd på gymnasierne, ikke mindst fordi det ofte ikke opdages, men Undervisningsministeriet karakteriserer det som »stigende«.

Med den nye gymnasiereform, der blev vedtaget inden sommerferien, lægges der op til en hårdere kurs over for snyd, og i aftaleteksten står, at »eleverne skal vide, at snyd har konsekvenser, så derfor skærpes sanktionerne for snyd, og oplysningen til eleverne om konsekvenserne af snyd øges«.

Der indføres eksempelvis en mundtlig eksamen i forlængelse af den store 3.g-opgave, studieretningsprojektet (SRP) – blandt andet fordi der findes adskillige eksempler på, at elever køber sig til at få skrevet opgaven.

Derudover bliver det som noget nyt muligt at give en elev skalaens laveste karakter, -3, hvis vedkommende tages i snyd til en eksamen. I dag resulterer snyd blot i en ny prøve.

Reformen lægger også op til øget plagiatkontrol og en revision af den bekendtgørelse, der fastlægger, hvilke sanktionsmuligheder gymnasierne har over for elever, der ikke overholder skolens regler.

Anne-Birgitte Rasmussen fra Danske Gymnasier efterlyser, at det gøres helt klart i reglerne, at gymnasierne må straffe snydere hårdt, og at snyd kan medføre bortvisning. I dag klager en del elever over afgørelsen, hvis de bliver bortvist på grund af snyd.

»Det er vigtigt, at politikerne får gjort det helt klart, at gymnasierne må bortvise en elev, der snyder gentagne gange. Vi vil gerne kunne markere helt tydeligt, at det ikke er i orden at snyde. Det er ikke tydeligt nok i dag, og vi ønsker en præcisering af reglerne. I dag oplever vi, at elever klager over skolernes afgørelser til ministeriet, og mange tror, at det er nemt at få en afgørelse omgjort. Der skal ikke være nogen tvivl om, hvornår og hvordan der kan sanktioneres,« siger hun.

Minister: Man må gerne bortvise

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) skal i løbet af august sammen med forligspartierne diskutere de skærpede sanktioner, og hun er klar til at imødekomme gymnasierektorernes ønske.

»Snyd er uacceptabelt, og konsekvenserne er nødt til at være mere alvorlige, end de har været hidtil. Man må gerne bortvise en elev, og vi skal nok sørge for, at det kommer til at stå fuldstændigt klart, så rektorerne ved, hvilke sanktionsmuligheder de har,« siger ministeren.

Samme melding kommer fra samtlige forligspartier. Både Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, SF, de Radikale og de Konservative er klar til at gøre det helt klart, at elever kan bortvises ved gentagne tilfælde af snyd.

»Vi kan på ingen måde tolerere snyd. Det er vigtigt at give de enkelte skoler frihed til at styre det, men det er også vigtigt, at vi sender et signal. Derfor er det oplagt at skærpe sanktionerne,« siger Socialdemokraternes undervisningsordfører, Annette Lind.

De borgerlige partier er desuden klar til at gå endnu videre og foreslår at fjerne internet-adgangen ved de skriftlige eksaminer, hvor det er gjort til en mulighed. De enkelte gymnasier har i dag mulighed for at bruge internet til eksamen i dansk, engelsk, matematik, samfundsfag, fransk og spansk, og næste år bliver det også muligt i tysk og kemi.

»Det er et skråplan, og der er ingen grund til at åbne en ladeport af muligheder for snyd. Eksamen skal opbygges på en måde, så det næsten er umuligt at snyde. Det er simpelthen for nemt for eleverne at snyde i dag,« siger Dansk Folkepartis gymnasieordfører, Marie Krarup, der får opbakning fra de Konservative og Liberal Alliance.

Men hverken gymnasierektorerne, lærerne, de røde partier eller undervisningsministeren er med på idéen om at fjerne internetadgangen igen.

»Der skal ikke være internetadgang til alle eksaminer, men det er vigtigt, at eleverne i de fag, hvor det giver mening, får mulighed for at benytte sig positivt af det redskab, som er en fast del af deres hverdag,« siger Ellen Trane Nørby.

Ud over den teknologiske udvikling med internetadgang og en smartphone lige ved hånden hænger den udbredte brug af snyd også sammen med det præstationspres, der lægges ned over de unge i dag, forklarer centerleder på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet i København Noemi Katznelson.

»Problemet er, at vi har fået skabt en præstationskultur i gymnasiet i dag, hvor betydningen af karakterer er blevet opskrevet for voldsomt. Og det risikerer meget vel at styrke en kreativ snydekultur. De unge ser det at fejle som et kæmpe problem og ikke som et læringspotentiale,« siger hun.