Gymnasier presser elever til at være på sociale medier: »Jeg blev ærligt talt forarget«

Sociale medier fylder meget i danske unges privatliv og mediernes smarte funktioner kan virke oplagte at bruge i undervisningen på ungdomsuddannelser. Men er det hensigtsmæssigt at blande privatsfæren og klasselokalet sammen i faglige grupper på Facebook, og hvor opmærksomme skal skolerne være på elevernes datasikkerhed?

Shannon går i 3.g på Roskilde Katedralskole og har ikke Facebook. »Jeg slettede min profil efter at have sat mig ind i, hvordan Facebook betragter deres brugere som produkter. Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

I begyndelsen fandt 19-årige Shannon Frederiksens klassekammerater fra 3.g på Roskilde Katedralskole det mærkeligt, at Shannon havde slettet sine profiler på de sociale medier. Men de vænnede sig hurtigt til at kontakte hende over SMS i stedet for Snapchat og at dele de sociale informationer med hende i virkeligheden i stedet for over Facebook.

Shannons fravalg blev først et problem, da hendes dansklærer besluttede sig for at oprette en lukket gruppe på Facebook, hvortil læreren ønskede at flytte en del af danskundervisningen. Her håbede hun på at skabe et fagligt rum, hvor eleverne kunne dele og diskutere undervisningsmateriale.

»Jeg blev ærligt talt forarget, da min lærer spurgte mig, om jeg var villig til at oprette en profil i et andet navn til formålet. Jeg slettede min profil efter at have sat mig ind i, hvordan Facebook betragter deres brugere som produkter, hvis informationer virksomheden tjener penge på,« siger hun og fortsætter:

»Som Facebook-bruger forærer man sine rettigheder til en stor amerikansk virksomhed, og man mister kontrollen over de ting, man deler. Det har jeg ikke lyst til at være en del af. Hverken i mit eget navn eller i noget andet navn,« siger Shannon Frederiksen, som har følt sig presset af læreren til at gå på kompromis med sine holdninger til Facebook og oprette en profil.

Shannon går i 3.g på Roskilde Katedralskole og har ikke Facebook. Fold sammen
Læs mere

»Lige som ikke at ville række hånden op«

Formand for Danske Gymnasier Anne-Birgitte Rasmussen er enig med dansklæreren i, at de sociale medier unægteligt er en stor del af elevernes liv, og at de smarte funktioner med fordel kan udnyttes i undervisningsøjemed. Men gymnasierne skal overveje, hvilke platforme der er hensigtsmæssige at inddrage.

»Jeg tror, at mange gymnasier har inddraget Facebook i undervisningen, fordi det selvfølgelig har nogle fordele som for eksempel nem tilgængelighed. Men der er andre behov i en undervisningssituation, end der er i privat­livet, og så tror jeg, at det er mere hensigtsmæssigt at adskille privatliv og undervisning,« siger hun.

Ifølge Anne-Birgitte Rasmussen bruger mange skoler fildelingstjenesten Google Drev, hvor man kan drage nytte af mange smarte funktioner uden at blande elevernes privatliv ind i undervisningen. Om det fra et datasikkerhedsmæssigt synspunkt er mere sikkert end Facebook, er hun forbeholden over for.

»Fordi sociale medier som Facebook er så kommercielle, som de er, kan man ikke stille krav til eleverne om, at de skal have en profil,« siger Anne-Birgitte Rasmussen.

På Handelsgymnasiet i Skive har de valgt at omfavne den digitale bølge. Det indebærer blandt andet, at alle nye elever skal oprette en profil på Twitter. Ud af de 425 elever, der går på skolen, har få af dem en profil, når de møder op første skoledag. Men eleverne har ingen skrupler med at skulle oprette en profil, fortæller lærer Lene Baake, der blandt andet bruger det som et værktøj til at få flere elever i spil i undervisningen.

»Vi har aldrig været ude for, at en elev ikke vil oprette en profil. Så det må vi tage til den tid. Men jeg vil sammenligne det med, at man ikke vil række hånden op i timen. For det her er en kanal til lærerne og de andre elever, og det vi bruger her på gymnasiet,« siger hun.

»Meget dårlig idé«

Men hos to IT-sikkerhedseksperter vækker brugen af Facebook og andre sociale platforme i undervisningen ikke begejstring. Formand for IT-Politisk Forening Jesper Lund kalder det en »meget dårlig idé«.

»Skolerne kommer til at sælge elevernes privatliv til Facebook. Det tvinger dem til at acceptere Facebooks ret vidtgående betingelser for, hvad Facebook må bruge dine oplysninger til, og hvordan de må overvåge dig overalt på internettet, hvis de rent teknisk kan komme af sted med det,« siger Jesper Lund.

Han mener, at Google Drev dybest set er lige så problematisk som Facebook, når det kommer til kommerciel udnyttelse af data og foreslår, at de danske gymnasier i stedet udvikler et nyt IT-værktøj, som er smartere end de nuværende skoleintraplatforme.

»På den måde vil eleverne ikke skulle give samtykke til en tredjepart, og samtidig ville det give dem muligheden for at passe deres skolearbejde uafhængigt af, hvad de i øvrigt har lyst til at bruge internettet til,« siger Jesper Lund.

Hvis man bliver tvunget til at oprette profil, vil IT-sikkerhedskonsulent Henrik Kramshøj altid opfordre vedkommende til at oprette en falsk profil.

»Profilen skal være med falsk navn og med så få rigtige informationer som muligt og evt. bruge et taletids-SIM-kort med nyt nummer, hvis man vil være ekstra påpasselig,« siger han.

Efter et forløb med møder med skoleledelsen og forskellige løsningsforslag er Shannon og Roskilde Katedralskole kommet frem til, at Shannon kigger med i dansklærerens Facebook-gruppe gennem klassekammeraternes profiler og får tilsendt det, der bliver delt i gruppen, over Google Drev, lyder det fra skolens rektor Claus Niller Nielsen.

»Digital dannelse og almendannelse går hånd i hånd, og derfor skal sociale medier være en del af undervisningen. Hvis eleven ikke har lyst til at bruge sin private profil, kan eleven oprette en profil til formålet, som ikke har noget med elevens privatliv at gøre, og ellers finder vi en anden løsning.«