Gymnasier i provinsen er bedst til at gøre elever dygtigere

Dansk Erhverv har analyseret gymnasiernes løfteevne, og den afslører store forskelle mellem skolerne. Gymnasier kan bruge den til at lære af hinanden, mener undervisningsministeren.

Rysensteens elever har en stærk baggrund, men alligevel formår gymnasiet at løfte dem fagligt højere, end det forventede. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er stor forskel på, hvor gode gymnasierne er til at gøre deres elever dygtigere. Man skal uden for de største byer for at finde gymnasier, der udklækker studenter med karakterer, der er betydeligt flottere end det forventede. På toptilisten over de almene gymnasiers løfteevne ligger de ni i provinsen.

Det viser en analyse af de skriftlige eksamenskarakterer på 201 almene, tekniske og handelsgymnasier, som Dansk Erhverv har foretaget. Analysen vurderer gymnasiernes evne til at løfte elevernes faglige niveau, efter der er taget højde for elevernes karakterer fra grundskolen samt deres socioøkonomiske baggrund.

Det er spild af talent, når skoler ikke som minimum løfter eleverne til det niveau, man kan forvente, mener Mette Fjord Sørensen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

»Der er store forskelle på gymnasierne i Danmark. Når vi kigger på de almene gymnasier er der cirka et karakterpoint fra bund til top, og det er bekymrende, når eleverne på nogle gymnasier næsten får et halvt karakterpoint lavere, end de burde få. Det viser, at vi ikke får udnyttet elevernes fulde potentiale. Der sidder mange elever på gymnasierne, der har mere i sig, og det er rigtig ærgerligt, at de ikke er blevet udfordret tilstrækkeligt,« siger Mette Fjord Sørensen.

Dansk Erhverv håber, at gymnasierne vil bruge analysen til videndeling, så de kan lære af de skoler, der gør det godt.

Gymnasier: Useriøst arbejde

Men gymnasierne lærer allerede af hinanden, siger Anne-Birgitte Rasmussen, der er formand for Danske Gymnasier. Hun mener, at Dansk Erhvervs undersøgelse »formudrer« det arbejde, gymnasierne gennemfører i samarbejde med Undervisningsministeriet, der også udarbejder undersøgelser af gymnasiernes løfteevne.

»Det (Dansk Erhvervs analyse, red.) er useriøst arbejde, og det er ærgerligt, at de gør det. Det formudrer det seriøse arbejde, skolerne er i gang med. Skolerne har indstillet sig på og accepteret de tal, som ministeriet stiller til rådighed. På denne måde forstyrrer Dansk Erhverv skolerne i det vigtige arbejde med at blive bedre til at løfte eleverne,« mener Anne-Birgitte Rasmussen.

Anne-Birgitte Rasmussen oplyser, at gymnasierne både sidste år og i år har samarbejdet om at forbedre deres løfteevne generelt og i de enkelte fag ud fra ministeriets analyser.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) hilser derimod Dansk Erhvervs analyse velkommen.

»Det er forhåbentlig noget, gymnasierne kan bruge til at se på, om de gør det godt nok. Det er et godt redskab til at forbedre mulighederne for de elever, man har. Man skal ikke stirre sig blind på ét tal, men det handler om at blive bedre. Vi skal ikke slå nogen i hovedet, men bruge sådan en undersøgelse som et redskab til at lære af for eksempel et nabogymnasium, som er bedre i stand til at løfte en tilsvarende elevgruppe,« siger Ellen Trane Nørby.

Huen på, og alt er godt

Regeringen har bebudet et opgør med det nuværende taxametersystem, der beskyldes for at præmiere kvantitet frem for kvalitet. Dansk Erhverv mener, at det nuværende færdiggørelsestaxameter bør erstattes af et læringstaxameter, således at skolerne belønnes for deres evne til at løfte eleverne fagligt.

»I dag siger vi, at når de har fået huen på, så er alt godt. Vi kigger slet ikke på kvaliteten, men taxametret burde belønne de gymnasier, der løfter eleverne og de gymnasier, der er i fuld gang med at forbedre løfteevnen,« siger Mette Fjord Sørensen.

Også Venstre har tidligere talt for et læringstaxameter, og Ellen Trane Nørby kalder da også Dansk Erhvervs bud for »en spændende tanke«.

»Vi nedsætter en ekspertgruppe, som også skal kigge på den indbyrdes sammenhæng mellem ungdomsuddannelserne, for det er vigtigt, at vi ikke kun har fokus på gymnasierne,« siger hun.

Rungsted: Vi har ligget for lavt

Rungsted Gymnasium er et af de gymnasier i analysen, der i årene 2012-14 har været dårligst til at løfte eleverne. Det er rektor Mogens Hansen ked af, men på gymnasiet har man godt været klar over, at eleverne i de senere år har ligget lavere, end de burde. En væsentlig årsag er ifølge rektoren, at gymnasiet har oplevet en enorm vækst de seneste seks år med næsten en fordobling af elevtallet samt mange nye, uerfarne lærere.

»Vi har godt været klar over, at vi i en årrække har ligget lidt for lavt. Vi har haft nogle indkøringsproblemer og har derfor arbejdet systematisk på at forbedre kvaliteten. De mange nye lærere har været på efteruddannelse med fokus på det skriftlige arbejde, og eleverne får nu betydeligt mere vejledning til deres skriftlige arbejde. Jeg er ikke i tvivl om, at det er den væsentligste forklaring på, at vi i det seneste år har oplevet betydeligt bedre resultater,« siger Mogens Hansen.

De seneste karakteropgørelser viser da også, at det generelle karakterniveau er steget fra 7,0 i 2014 til 7,4 i 2015, især fordi de skriftlige karakterer er blevet forbedret betydeligt.

»Men vi har også oplevet, at eleverne er blevet mere målrettede og seriøse. Vi har selvfølgelig stadig det – undskyld udtrykket – lettere kavaleri, men der er generelt sket en ændring i elevkulturen de senere år. De er blevet mere målrettede,« siger Mogens Hansen.