Gymnasier er på lovlig grund med narkotest i skoletiden

Når flere gymnasier indfører muligheden for at teste, om elever er fulde eller skæve i skoletiden, overskrider de ikke deres kompetencer. Men de indførte test har ikke den ønskede effekt, mener ekspert.

Flere gymnasier har indført muligheden for at teste elever for alkohol og euforiserende stoffer i hverdagen. Det er et skridt længere end tidligere, hvor man kun har testet i forbindelse med fester. Her er vi på Gentofte HF, hvor disse tests netop er indført. »I princippet er jeg ikke særligt stor fan af det, fordi jeg synes måske, det går lidt ind på den personlige frihed, fordi skolen ikke handler om ens privatliv," siger Michael Tarris, der går i 2. L. Foto: Simon Skipper
Læs mere
Fold sammen

De gymnasier, der nu finder alkometret eller sættene til spytprøve frem for at teste elever, som er under mistanke for at være fulde eller skæve i skoletiden, er i deres gode ret til det.

Berlingske beskrev i går, hvordan en række gymnasier landet over nu er klar til at tjekke elever med mistænkelig opførsel for alkohol, hash og andre euforiserende stoffer. Det sker blandt andet for at undgå en diskussion mellem skolens ledelse og eleven om, hvorvidt vedkommende nu også er for omtåget til at følge undervisningen.

Det har gymnasierne ifølge Undervisningsministeriets jurister fuldt juridisk grundlag for:

»Det kan i de lokale studie- og ordensregler fastsættes, at skolens elever ikke må indtage eller være påvirket af rusmidler på skolen. Det kan også fastsættes, at skolen kan teste eleverne for, om de er påvirkede,« fremgår det af et mailsvar fra Undervisnings-ministeriet til Berlingske.

Ministeriet understreger, at en test kun kan foretages på baggrund af en konkret mistanke. Hvis en elev nægter at lade sig teste, selv om et krav om det fremgår af gymnasiets ordensregler, kan gymnasiets rektor anvende forskellige »rimelige og relevante« sanktioner. Lektor Torsten Kolind, Center for Rusmiddelforskning, mener dog ikke, at test af elever nødvendigvis løser problemet. Han peger på, at indførelsen af test udsender nogle signaler, der direkte går imod målet: Et godt læringsmiljø.

»Man ved med den slags ting, at det kan skabe en konflikt imellem de roller, som lærere kan have i forhold til et undervisningsmiljø, der skal være præget af en eller anden form for tillid, respekt og tro på hinanden,« siger Torsten Kolind.

Han mener, at gymnasierne bedst håndterer problemer med påvirkede elever ved i større grad at inddrage alle elever i at diskutere værdier og formulere ordensregler, så de tager ejerskab over læringsmiljøet.

Sundhedsstyrelsen siger nej

Den holdning ligger tæt op ad Sundhedsstyrelsens anbefaling, der meget direkte taler imod stoftest. Ligesom Torsten Kolind tvivler Maria Koch Aabel, specialkonsulent ved Sundhedsstyrelsen, på, om test for stoffer og alkohol har den ønskede effekt.

»Vi anbefaler en tilgang, der er mere baseret på dialog med den unge, hvor man yder en rådgivning. Det kan stoftest godt modarbejde,« siger hun.

Hun understreger, at Sundhedsstyrelsen ikke skal diktere uddannelsesinstitutionernes praksis og politik på området. Men anbefalingen er klar: Sundhedsstyrelsen går ikke ind for stoftest.

Rungsted Gymnasium lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling og har ikke overvejet at indføre stoftest i dagligdagen. Gymnasiets rektor, Mogens Hansen, mener nemlig ikke, at en test er det rigtige redskab til at løse eventuelle problemer med påvirkede elever.

»I det beskedne omfang, vi iagttager problemet i dagligdagen, så synes jeg i vores tilfælde, at det vil være overdimensioneret – at skyde gråspurve med kanoner,« siger han.

Mogens Hansen mener, det vil være en overreaktion at teste eleverne, når det kan håndteres på andre måder.

»Jeg har haft tilfælde gennem årene, hvor jeg har haft mistanke om stofmisbrug eller alkoholmisbrug. Hvis vi bliver opmærksomme på det, så er vi meget udfarende med hensyn til at inddrage forældre eller en SSP-konsulent, og vi har også henvist nogle af vores elever til alkohol- og stofbehandling,« fortæller Mogens Hansen.

En krænkelse af privatlivet

Gentofte HF er et af fire gymnasier, der har indført muligheden for at teste elever for stoffer og alkohol i skoletiden. Det skete i december, og eleverne har pligt til at stå til rådighed for en test, hvis en lærer mener, at de er påvirkede. Og det har vakt modvilje blandt elever og forældre, som mener, at det er at gå for vidt.

»Men man må vende det om og spørge, om der er noget urimeligt i, at man ikke må være påvirket i undervisningstiden,« sagde rektor Henrik Cornelius, Gentofte HF, til Berlingske i går.

Den holdning får støtte fra de Konservative på Christiansborg:

»Det er helt grotesk, at man oplever elever, der møder op påvirket både mandag og fredag, og derfor kan jeg sagtens forstå, at nogle gymnasier gør noget for at komme problemet til livs,« siger partiets undervisningsordfører, Daniel Rugholm.

Enhedslisten, SF og Liberal Alliance vender derimod tommelfingeren nedad til ideen om at indføre test, fordi det ifølge Enheds-listens undervisningsordfører, Rosa Lund, er »krænkende for elevernes privatliv«.

Journalist Jan Bjerre Lauridsen, Berlingske Nyhedsbureau, har bidraget til artiklen.