Gymnasier er fyldt til bristepunktet

Gymnasierne i København har flere elever i klasserne, end de må. Nu vil gymnasierne have undervisningsministeren til at ændre reglerne for klasseloftet, og ministeren er åben over for at se på reglerne.

Ifølge en optælling fra Undervisningsministeriet har 28 af Region Hovedstadens 53 gymnasier indberettet, at klassekvotienten overstiger 28 elever. ArkivFoto: Kasper Palsnov Fold sammen
Læs mere

Generelt mener politikerne, at for mange søger ind på de almene gymnasier. Holdningen er, at langt flere bør søge ind på erhversuddannelserne, men indtil videre har poltikerne ikke kunnet nå til enighed om for eksempel at hæve adgangskravene til de almene gymnasier.

Så den fortsatte store søgning til gymnasierne betyder i hovedstadsområdet, at knap hvert fjerde gymnasium har optaget for mange elever i år, og dermed bryder de det klasseloft på maksimum 28 elever pr. klasse, som den tidligere SRSF-regering indførte i 2012 med støtte fra Enhedslisten.

Den nye regerings undervisningsminister, Ellen Trane Nørby (V), erklærer sig åben over for at se på reglerne for klasseloftet.

Ifølge en optælling fra Undervisningsministeriet har 28 af Region Hovedstadens 53 gymnasier indberettet, at den gennemsnitlige klassekvotient på en af deres årgange overstiger 28 elever. På 16 af gymnasierne skyldes de ekstra elever dog særlige forhold, hvor klasseloftet kan fraviges for eksempel på grund af omgængere eller elever på udvekslingsophold. Men 12 gymnasier har i alt 52 elever flere, end de må have.

Ørestad Gymnasium er et af dem. Her er der 11 elever for mange i 1.g. i dette skoleår. Elever, som Ørestad Gymnasium efter alt at dømme ikke får tilskud til, da det er en tilskudsbetingelse, at klasseloftet overholdes.

»Elever, der er erklæret uddannelsesparate, har retskrav på at blive optaget på et alment gymnasium. Og i år kunne vi simpelthen ikke stoppe flere elever ind på de københavnske skoler, selv om alle gymnasier tog flere elever, end de i første omgang havde regnet med og havde klasser til,« forklarer rektor Allan Kjær Andersen fra Ørestad.

Allerede før sommerferien var han godt klar over, at gymnasiets klassekvotient efter al sandsynlighed ikke ville komme ned under den magiske grænse på 28 inden optællingsdagen på 20. skoledag efter sommerferien. Gymnasiet havde simpelthen optaget flere elever, end der erfaringsmæssigt når at falde fra hen over sommeren, fordi de fortryder, at de har valgt gymnasiet.

Men Allan Kjær Andersen er ikke urolig for, at den højere klassekvotient går ud over Ørestad-elevernes læring.

»Jeg er med på, at der er en sammenhæng mellem kvaliteten og antallet af elever pr. lærer, men jeg er ikke så sikker på, om grænsen lige ligger ved 28 elever. Den kunne lige så godt ligge ved 30. Man får ikke nødvendigvis bedre kvalitet ud af klasseloftet,« siger Allan Kjær Andersen.

Han regner også med, at der om nogle måneder er faldet så mange elever fra, at Ørestads klassekvotient igen er kommet ned under 28.

»Jeg er sikker på, at vi ikke længere har for mange elever til foråret.«

Minister åben over for at se på regler

Med regeringens bebudede besparelser på to procent hvert år frem mod 2019 og yderligere besparelser på grund af erhvervsuddannelsesreformen ønsker gymnasierne at få lov til at hæve klassekvotienterne frem for at skære på lærernes forberedelse, droppe lektiecafeer eller fyre lærere. Derfor skrev Danske Gymnasier til undervisningsminister Ellen Trane Nørby i september og opfordrede til en række administrative lettelser, herunder nye og mere fleksible regler for klasseloftet.

»Vi er generelt utilfredse med klasseloftet, fordi det er administrativt tungt og kræver meget dokumentation. Det er meget firkantede regler og ikke særligt fleksibelt. Man skal selvfølgelig også passe på, at vi ikke putter for mange ind i klasserne, men der er altså ikke nogen, der er interesserede i, at der sidder 40 elever i klasserne,« siger formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, der forklarer, at henvendelsen til ministeren var aktualiseret af de udmeldte besparelser på forslaget til finanslov.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) har ikke ønsket at lade sig interviewe om, hvad der skal ske med klasseloftet, men erklærer sig i en mail til Berlingske åben for at se på reglerne:

»Jeg er åben for at se på reglerne, så vi kan øge skolernes mulighed for at imødekomme elevernes uddannelsesønsker og mindske risikoen for store klasser på nogle gymnasier. Vi er allerede i dialog med Danske Gymnasier og Danske Regioner om mulighederne. Før reglerne eventuelt måtte blive ændret, forventer jeg dog, at gymnasierne overholder klasseloftet. Sanktionerne er klare i den forstand, at skolerne som udgangspunkt ikke modtager penge for de ekstra elever.«

Kampen mod »megaklasser«

Det omdiskuterede klasseloft blev indført i 2012 i kampen mod de såkaldte »megaklasser«, der i årene op til indførslen var opstået på nogle gymnasier. Medierne bragte historier om propfulde klasselokaler, hvor eleverne måtte sidde i vindueskarmene og klagede over dårligt indeklima og fortravlede lærere.

Derfor jublede både elever og lærere, da den daværende regering og Enhedslisten indførte klasseloftet, og gymnasielærerne vil ikke have reglerne ændret.

»Det vil komme til at betyde, at vi vil starte med nogle meget store klasser i den svære overgang fra folkeskole til gymnasium, hvor vi skal have god kontakt til den enkelte elev. Jo flere elever der er i klasserne i starten, desto større risiko er der for, at vi taber nogle af dem. Vi ved, at hvis vi skal nå rundt til alle elever, er det afgørende, hvor mange elever der er i klasserne,« siger Annette Nordstrøm Hansen, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening og tilføjer:

»Da politikerne indførte klasseloftet, var det jo, fordi skolerne ikke kunne styre det selv. Vi så eksempler på 1.g.-klasser med op til 34-35 elever i klassen.«