Gymnasieøkonomi skal nu undersøges

Regeringens økonomiudvalg har godkendt en undersøgelse af, om det er rimeligt, at handelsskolerne får færre penge pr. elev end de almene gymnasier.

Siden sidste års turbulente forhandlinger om gymnasiernes økonomi har handelsskolerne ønsket en redegørelse for det saglige i, at de får færre taxameterpenge pr. elev end de almene gymnasier. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) sagde ja til undersøgelsen kort før jul, men fordi en justering af taxameterpengene vil få indflydelse på finansloven, har regeringens økonomiudvalg skullet godkende den først.

I Handelsskolernes Lærerforening (HL) glæder man sig over, at undersøgelsen nu er undervejs.

»I en årrække har vi levet under vilkår, som har betydet, at det ikke har været muligt at drive uddannelse med samme kvalitet som de almene gymnasier, og der er ingen lærer, der ønsker at stå over for eleverne og ikke kunne byde dem det bedste,« siger Søren Hoppe Christensen, der er formand for HL.

De almene gymnasier mener godt, at man kan sammenligne de forskellige uddannelsers forhold: »Jeg synes, det er aldeles udmærket at man undersøger, at de givne taxametre dækker de udgifter, der er forbundet med uddannelserne, men generelt synes jeg, at sammenligningen mellem handelsgymnasierne og de almene gymnasier er forkert,« udtaler formand for de almene gymnasiers rektorer, Peter Kuhlman. Han påpeger, at de almene gymnasier har merudgifter på grund af idræt, naturvidenskab og kreative fag, der forklarer forskellen i taxameterpenge.

Peter Kuhlman mener ikke, at handelsgymnasierne har husket at medregne alle deres økonomiske forhold:

»I år 2000 viste en tilsvarende undersøgelse af taxameterforholdene, at der var et meget stort overskud på handelsskolens grunduddannelse. Derfor mener jeg, at det vil være et godt udgangspunkt at gå alle taxametrene grundigt efter og skære dem, der giver overskud ned og skrue op for dem, der giver underskud.«