Gymnasielærere om loft: Rektorerne klynker

Rektorerne bør se på klasseloftets positive effekter for undervisningen frem for at beklage sig, mener lærerne

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rektorerne bør glæde sig over, at fagligheden øges i gymnasierne frem for kun at tænke med pengepungen.

Det mener gymnasielærerne, efter at Rektorforeningen har rettet en skarp kritik mod den nye aftale om et fleksibelt loft over gymnasiernes klassekvotient, som regeringen og Enhedslisten netop har indgået.

- Det er noget rektorklynk. Jeg er forbløffet over, at han slet ikke kan se de positive effekter af det her initiativ.

- Det forbedrer fagligheden for den enkelte elev, og der bliver mere lærer/elev tid, siger formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Gorm Leschly, til Ritzau.

Rektorerne har kritiseret aftalen om et gennemsnitligt maksimum på 28 elever i klasserne for at være underfinansieret, og at de 120 millioner kroner, der årligt bliver sat af til at overholde loftet, er alt for lidt.

Det vil gå ud over blandt andet lektiecaféer og andre initiativer, der skal hjælpe de svageste elever til at gennemføre gymnasiet, mener formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, ifølge Berlingske.

Men den køber lærerne ikke.

- Mange af de tiltag er jo noget, der er blomstret op som følge af de alt for høje klassekvotienter. Jeg forventer da, der bliver mindre behov for dem, når klasserne bliver mindre, lyder det fra Gorm Leschly.

Aftalen om klassekvotienterne skal ses i lyset af den erklærede målsætning om, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse.

- Jeg tager politikernes initiativ som udtryk for, at rektorerne ikke har gjort det godt nok. Man bliver nødt til at sætte en grænse, mener Gorm Leschly.

/ritzau/