På Høje-Taastrup Gymnasium er de godt trætte af termerne »brune« og »hvide« gymnasier, som anvendes i debatten om skævdeling af elever i gymnasiet.

De er også trætte af at blive kaldt for et »ghettogymnasium«. For sådan har eleverne ikke tidligere opfattet deres gymnasium.

Men nu går rygtet ofte forud for virkeligheden, og når folkeskoleelever i området skal vælge, hvor de i de næste tre år skal gå på en gymnasial uddanelse, bliver Høje-Taastrup fremhævet som et gymnasium, hvor »alle indvandrerne går«.

På gymnasiet i Høje-Taastrup har flertallet af eleverne snart en anden etnisk baggrund end dansk, og i gymnasiets nuværende 1.g-klasser havde 62 procent en anden etnisk baggrund end dansk. Til sammenligning udgjorde elever med udenlandsk baggrund 10,3 procent af eleverne på landets knap 300 gymnasier i 2015.

Senest er det blevet diskuteret, om elever fremover skal fordeles på gymnasierne ud fra deres karakterer i folkeskolen for at skabe en bedre balance på skolerne.

Berlingske har derfor besøgt Høje-Taastrup Gymnasium og taget en snak med en elev, to lærere og en rektor, der alle fire erkender, at skolens nuværende udvikling ikke er ønskelig, fordi det får integrationen til at fejle.

Kampdruk er byttet ud med vandpibe

Da nuværende 2.z-elev på Høje-Taastrup Gymnasium Lukas Frimer Tholander skulle søge ind på et gymnasium, blev der blandt klassekammeraterne talt om, hvad Høje-Taastrup Gymnasium var for et sted.

»Generelt var opfattelsen, at det var her alle indvandrerne går,« siger han og kan i dag mærke, at hans nuværende gymnasiekammerater er trætte af det ry, og at de forsøger at ignorere det.

Lukas Frimer Tholander, der selv er etnisk dansk, synes egentlig ikke, at han i hverdagen mærker så meget til, at han går på et uddannelsessted med færre etnisk danske end på mange andre gymnasier. Det gør han til gengæld til skolefester og sociale arrangementer.

»Hvis man ser på andre gymnasiefester, er der noget mere kampdruk og noget mindre vandpibe end her. Og generelt er der ikke den samme gymnasiekultur i forhold til det sociale som for eksempel på gymnasier i Roskilde, hvor man går ned i Folkeparken efter skole om fredagen,« siger han.

Netop det sociale og et andet gymnasiemiljø på gymnasierne i Roskilde kan være en af årsagerne til, at kommende gymnasieelever i Høje-Taastrup-området søger mod Roskilde eller mod København, fortæller lærer Tine Rasch.

»Gymnasiet har tidligere afspejlet den generelle fordeling i Høje-Taastrup Kommune, hvor omkring 60 procent har etnisk dansk baggrund og 40 procent har en anden etnisk baggrund, og den fordeling vil være fin her på gymnasiet. Men den balance rykker sig nu, fordi alle etnisk danske fra Høje-Taastrup Kommune søger i Roskilde eller i København,« siger hun og kalder det en form for »automatisk segregering«.

To sidste lyshårede piger går ud inden jul

Tine Rasch er klasselærer i 1.b, og her er det tydeligt at se, hvordan det påvirker elevsammensætningen, at gymnasier i København og Roskilde er mere søgt blandt etnisk danske elever.

»Jeg har haft ti henviste elever fra starten af skoleåret, og der kommer kun til at være én tilbage efter jul. De to sidste lyshårede piger går ud inden jul, fordi de har fået plads på et andet gymnasium. Så vi ender med en klasse, der består af 99 procent ikke-etnisk danske elever,« fortæller hun.

Tine Rasch oplever, at de søger væk, fordi de er blevet henvist langt væk fra og har en lang transporttid.

»De er faktisk rigtig glade for at gå her, selvom de lige skal sluge de kulturelle forskelle, og de savner måske et andet gymnasiemiljø i begyndelsen, men de bliver faktisk glade for klassen og for det faglige niveau,« siger hun og vil ikke se det som et fravalg af klassen på Høje-Taastrup Gymnasium, men mere et tilvalg af et gymnasium tættere på og en gymnasiekultur, de genkender.

Men gymnasiet i Høje-Taastrup bliver også »drænet« for etnisk danske elever, som bor i kommunen, mener Tine Rasch.

»Når eksempelvis gymnasierne i Roskilde søger om at udvide med endnu en 1.g-klasse, resulterer det også i, at færre søger ind på vores skole, som geografisk ligger tættere på dem. Men så længe der ikke er et loft over kapaciteten på alle gymnasier, der svarer til nogenlunde det geografiske område, de burde dække, vil fordelingen blive skæv,« siger hun.

Hun pointerer, at alt for mange ansøger om at komme ind på gymnasierne i København, fordi det frie skolevalg gør, at man har frihed til at søge hvilket som helst gymnasium.

Mere fair med karakterfordeling på gymnasier

Det seneste forslag fra rektorernes forening, Dansk Gymnasier, går på, at man på baggrund af elevernes folkeskolekarakterer i dansk og matematik fordeler fagligt stærke og svage elever bedre mellem de enkelte gymnasier.

Historielærer på Høje-Taastrup Gymnasium Jens Østerholt tror, at forslaget kan løse noget af problematikken.

»Men hvis man tager de ti procent på gymnasiet, der er fagligt stærkest, så er elever med anden etnisk baggrund end dansk rigtig flot repræsenteret. Så man kan ikke sige, at eleverne med anden etnisk baggrund end dansk får dårlige karakterer,« siger han.

Tine Rasch tror, at karakterfordelingen kan være en måde at skabe en mere lige fordeling på gymnasierne. Så opdelingen mellem »stærke« og »svage« gymnasier bliver mere udvasket.

»Det ville da være fair, hvis alle gymnasier havde det samme faglige udgangspunkt at starte ud fra i 1.g. Og det har vi ikke helt i dag,« siger hun.

Rektor: Ikke flere end 40 procent med udenlandsk herkomst

Gymnasiets rektor og formand for Storkøbenhavn Vests fordelingsudvalg, Mogens Andersen, synes, at det ud fra et integrationssynspunkt er »synd«, når der er mere end 40 procent med anden etnisk baggrund end dansk på et gymnasium. For integrationen bliver dårlig, mener han.

»Når majoriteten ikke er etnisk dansk, bliver det at få danske værdier ind under huden meget vanskeligere. Du kan godt undervise i værdier i klassen og i andre af skolens sociale rum. Men vi kan ikke sørge for, at værdierne bliver en del af elevens mindset og måde at tænke på. Det sker bedst i øjenhøjde og imellem de unge mennesker,« siger han.

Han er sikker på, at eleverne på gymnasiet får en god gymnasietid, men han ser stadig den nuværende udvikling som noget, der skal bremses.

Og her er fordeling efter elevernes karakterer ikke et værktøj, der kan løse problemet med elevsammensætning på gymnasierne på Vestegnen.

»Vi må konstatere, at det ikke er tilstrækkeligt og ikke løser problemet i et område som Storkøbenhavn, hvor problemstillingen er mere kompleks. Vi hænger nemlig sammen med både København Centrum, København Nord og Nordsjælland,« siger han.

»Jeg betragter ministerens brev som noget, der først og fremmest kan bruges på Langkær Gymnasium. Vi andre må skrive til ministeren og partierne, at der skal andre ting til for at løse problemet. Det kræver, at man ser på hele fordelingssystemet, kapacitetsfastsættelsen og hele tilgangen til at fordele elever på,« siger Mogens Andersen med henvisning til, at undervisningsminister Merete Riisager (LA) har givet midlertidig dispensation for fordelingsreglerne.

Rektoren opfordrer til at søge inspiration og erfaringer fra andre lande.

Her er gymnasierne med flest og færrest elever med udenlandsk baggrund

Du kan søge på, hvordan elevsammensætningen ser ud på landets gymnasier her:

Tallene summer ikke til 100 procent for gymnasier med få elever. Her har Undervisningsministeriet fjernet tallene af diskretionshensyn.