Gymnasieeleverne hiver 12-taller hjem på stribe

Gymnasieskolernes Lærerforening mener ikke, at der er gået inflation i 12-tallerne, selv om flere og flere elever på landets gymnasiale uddannelser kan fremvise rækker af topkarakterer.

Foto: Jørgen Kirk
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når årets studenter springer ud i denne uge, kan en stor bunke af dem skrive et 12-tal i studenterhuen som tegn på, at de afsluttede eksamenshelvedet med en topkarakter.

Og der bliver givet langt flere 12-taller, end der blev givet 11- og 13-taller efter den gamle skala. Faktisk blev karakteren 12 sat på et eksamensbevis hele tre gange så mange gange i 2013, som det samme var tilfældet for de to topkarakterer på den gamle skala i 2006.

Men det er ikke ensbetydende med, at gymnasielærerne bare strøer 12-tallerne ud til højre og venstre, lyder det fra Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

»Det er ikke min oplevelse som lærer, at der er gået inflation i karakteren. Det er ikke det, jeg oplever i dagligdagen. Jeg tror heller ikke, at eleverne er blevet dygtigere fra det ene år til det andet, men jeg oplever, et en række elever arbejder mere målrettet for at få en topkarakter,« siger hun.

Og elevernes målrettethed kæder formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening blandt andet sammen med de høje adgangskrav på de eftertragtede universitetsuddannelser som medicin, hvor man i 2013 skulle have et gennemsnit 10,8 for at komme ind på Københavns Universitet.

»Hvis de dygtige unge vil ind på deres drømmestudie, så ved de, at de skal have en rigtig høj karakter. Det kommer også til at præge det store fokus på karakterer i gymnasiet,« siger Annette Nordstrøm Hansen.

De mange 12-taller bunder også i, at det var meningen, da politikerne indførte den nye skala, at flere skulle kunne forlade rummet med det grønne bord med et 12-tal på papiret.

»Regeringen (den daværende VK-regering, red.) ønskede, at flere skulle have karakteren 12. Det ligger indbygget i skalaen, at flere skulle have den karakter,« siger Annette Nordstrøm Hansen.

Samtidig spiller det også ind, at eleverne skal igennem færre eksamener, men at eksamensperioden ikke er blevet tilsvarende kortere, tror formanden.

»Det gør selvfølgelig, at eleverne kan bruge mere tid på de eksamener, de har, og dermed måske også forberede sig bedre, end de kunne tidligere. Eleverne har simpelthen bedre tid til at forberede sig,« siger hun.

Når det så er sagt, så tror Annette Nordstøm Hansen stadig, at 7-trins-skalaen kan volde lærerne lidt besvær i karaktergivningen.

»Der er nogle store spring mellem karaktererne 4 og 7 og karaktererne 7 og 10, som, jeg tror, kan give lidt usikkerhed i karaktergivningen. Jeg tror også, at der er lærere, der savner et 13-tal til at belønne den helt fantastiske præstation,« siger hun, men understreger, at hun tror, at både elever og lærere har vænnet sig til skalaen, som blev indført i skoleåret 2006/2007.