Gymnasieelever tager en øv-dag

Næsten tre ud af fire gymnasieelever har haft fravær inden for en tilfældig måned, og årsagerne er langtfra altid bare den almindelige influenza eller vintersnue. Eleverne angiver selv, at pjæk, dårlige dage og træthed får dem til at blive hjemme under dynen eller skippe sidste lektion, og nogle af dem er begyndt at spekulere i fraværet.

Gymnasieelever tager en øv-dag, når studielivet bliver for hårdt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Preben Madsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En flok drenge i sneakers og brune sommerben står uden for matriklen og ryger, en håndfuld piger slænger sig på bænken ved indgangsdørene, mens en gruppe højlydt står og diskuterer weekendplanerne. En solfyldt formiddag på Københavns Åbne Gymnasium i Valby er der fredagsstemning blandt eleverne, da Berlingske møder nogle af dem til en snak om fravær.

En ny rapport viser nemlig, at 70 procent af landets gymnasieelever har haft fravær fra skolen inden for en undersøgt periode på 30 dage. Og det er ikke bare sygdom, der er årsag til fraværet. 32 procent af elevere nævner selv direkte pjæk, 30 procent træthed og 18 procent dårligt humør som årsager til at skippe undervisningen.

Det viser rapporten »Ungdomsprofilen 2014«, der offentliggøres i dag, onsdag, og er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet med besvarelser fra 70.546 gymnasieelever.

»Nogle gange er det ikke værd at tage i skole og ødelægge det for de andre, hvis man har en sygt dårlig dag. Så er det okay at blive hjemme,« siger Agnete Vienberg Hansen, der lige er startet i 2.G på Valby-gymnasiet.

Det høje fravær kan blandt andet skyldes, at eleverne ind imellem opgaveafleveringerne har brug for en pause. Enten for faktisk at lave opgaverne eller for at koble helt af, når presset bliver for stort, forklarer eleverne.

»Der er mange steder fokus på fravær og registrering af det,« siger Noemi Katznelson, centerleder og lektor på Center for Ungdomsforskning, CeFU, og mener, at sammen med en række andre forhold kan det være kravet om at skulle præstere, der får de unge til at trække stikket indimellem.

Præstationskulturen kan nemlig resultere i skoleudmattelse, der er et nyt fænomen og en form for skoletræthed, der dukker op, når der hele tiden er fokus på, om man klarer sig godt nok.

Og altså et fænomen, der betyder fravær på landets gymnasier.

Gymnasieelevernes fravær er et emne, der har været til debat flere gange, og tilbage i 2006 var det også et problem. Her afskaffede man de ti procent »lovligt fravær«, som eleverne måtte have, og erstattede det med individuelle vurderinger af dem, fordi de opfattede de ti procent som et tal, hvor de havde ret til at holde fri. Ændringen har imidlertid ikke haft den ønskede effekt.

Formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, er ærgerlig over, at fraværstallet er så højt og mener, at det er muligt at bringe det ned ved at arbejde målrettet med at sætte faste rammer for eleverne, samtidig med at man hjælper dem.

»Man skal arbejde med den kultur hos de unge om, at man bare kan pjække. For nej, man skal ikke pjække i gymnasiet,« siger formanden.

Tidligere i år fremlagde regeringen sit program, hvoraf det fremgår, at den ønsker at indføre karakterkrav til gymnasiet. Og undervisningsministeren, Ellen Trane Nørby (V), mener også, at krav vil medføre et større ansvar for egen uddannelse hos de unge.

»Undersøgelsen understreger, at der er rigtig mange, der er fraværende ikke kun af legale årsager, men også pjæk og dårligt humør, som de selv peger på. Derfor er der også plads til forbedring, og at eleverne tager ansvar for egen ungdomsuddannelse,« siger ministeren.

Hun peger også på, at karakterkrav på gymnasiet vil udfordre de unge på uddannelsesvalget, så de kommer ind på den, der er rigtig for dem.

Ifølge »Ungdomsprofilen 2014« fra Syddansk Universitet findes fraværsproblematikken også på landets erhvervsuddannelser, hvor 62 procent af eleverne angiver, at de har haft fravær fra skolen inden for de seneste 30 dage. Også her er pjæk, dårligt humør og træthed nogle af de mest toneangivende årsager.

På Københavns Åbne Gymnasium nikker eleverne også genkendende til, at fravær fylder enormt meget.

18-årige Agnete Vienberg Hansen fortæller blandt andet, at mange af eleverne ved præcist, hvor høje hinandens fraværsprocenter er.

»Man taler rigtig meget om det. Mere end om alt mulig andet,« siger hun.

3.g’eren Helena Vinther på 19 år nikker samstemmende og mener, at det er et problem, at det fylder så meget.

»Det handler næsten mere om, at man kommer for ikke at få fravær end for at lære noget. Sådan tror jeg, mange har det,« siger hun.

»Ja, jeg kan også huske en fin sætning fra 1.G, at man sagde, »nå, mit fravær kan godt tåle det«. En gang imellem er det måske okay, bare det ikke tager overhånd,« bryder 18-årige Hjalmar Rud Nielsen fra 3.F ind.

Gymnasieformanden, Anne-Birgitte Rasmussen, erkender også, at det er noget, der fylder meget blandt de unge.

»Der er nogle, der går ekstremt højt op i det og prøver at holde nullet, og der er nogle, der har svært ved at komme op om morgenen og generelt følge undervisningen. Og jeg vil ikke sige, at det er den bedste løsning at blive hjemme, men det kan ske en dag. Selv om det er bedst at tale med sin lærer om det og være på forkant,« siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Elevernes egen forening Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, mener også, at de mange pjækketimer kan skyldes den arbejdsbyrde, der ligger på elevernes skuldre, når der både er mange afleveringer og undervisningsmoduler på en uge, selv om lærerne forsøger at tilrettelægge opgaverne, så de ikke ligger samtidig.

Ifølge forkvinden er eleverne delt op i to grupper med forskellige holdninger til fravær. Den ene er, at man knap tør holde fri, når man faktisk er syg, og den anden er altså en dag ind imellem, når det kniber med tiden til afleveringerne.

»Især det med ikke at have tid til afleveringer hører vi mere og mere. Presset er så stort, at man dropper et modul, og vi oplever, at mange opgaver klumper sig sammen. Det kan godt blive uoverskueligt for mange elever, hvis der er mange på en uge,« siger elevernes forkvinde, Veronika Schultz, der selv blev student før sommerferien.

De elever, Berlingske har sat i stævne på gymnasiet i Valby, oplever også de to holdninger til fravær. Helena Vinther fra 3.C fortæller, at der for nogle i hendes klasse gik sport i at være så tæt på nul pct. som muligt.

»I min klasse har vi været nogen, der har kæmpet om at have det laveste fravær.«

»Det laveste? Det er sgu da sygt!« afbryder Agnete Vienberg Hansen.

»Ja, det blev en konkurrence om, hvem der kunne holde det lavest, fordi vi var nogle stykker, der havde det ret lavt,« siger Helena Vinther. Andre derimod ligger helt bevidst og balancerer omkring de ti pct., der vækker skolens opmærksomhed.

Veronika Schultz fra DGS forklarer også, at mange reagerer på at være presset og stresset ved at tage en pause.

Og ifølge Veronika Schultz tyder noget på, at det ikke kun er klynk fra gymnasieeleverne, der holder dem væk fra skolebænken, for hun beretter også, at alle mærker opgavepresset.

»Vi ser, at selv de stærkeste elever oplever det som et enormt stort pres, og når selv de gør det, er det et problem. Så er det jo værre for de mindre stærke,« siger hun.

Lektor og centerleder Noemi Katznelson tør ikke gætte på, om opgavepresset er for stort. Til gengæld fremhæver hun de mange dagsordener, eleverne har kørende uden for skolen såsom job og fritidsaktiviteter, og som er med til at gøre skolen til et spørgsmål om at klare sig godt og præstere.

En pointe, der også er blevet betydeligt vigtigere for gymnasieeleverne de senere år.

»Det fylder i dag med denne rene fokusering på at gå i skole som en strategi for at få gode karakterer og klare sig godt,« konstaterer lektoren.

Præstationskulturen har dog også en mørk side, når den rammer eleverne, der klarer sig mindre godt. Hvis man konstant føler, at man fejler og ikke lever op til kravene, kan det nemlig også påvirke fraværet, forklarer Noemi Katznelson.

»Det er en enorm demotivation for dem, der ikke klarer sig godt og kæmper med at holde gejsten oppe. Det kan føre til alle mulige reaktioner. Både at blive demotiveret, skoleudmattet og også fravær,« siger Noemi Katznelson.

På Valby-gymnasiet er frikvarteret ved at være slut. De fire elever skal til time, inden de får fri og kan nyde weekenden.

18-årige Uriah Oschlag-Michael går i 3.B. Han summer op på fraværssnakken.

»For mig er det vigtigste, at man er i stand til at lære det, man skal, og at man kan følge med,« siger han, og de andre sidder og nikker.

Inden Berlingske slipper eleverne helt, er der et spørgsmål, der presser sig på. Hvor meget fravær har de egentlig selv?

»Uh, det sneg sig vist op på to pct.,« smiler Hjalmar Rud Nielsen, mens de andre griner.

»Jeg har lavet rigtig meget politisk arbejde, så det var omkring 15 procent,« siger Agnete Vienberg Hansen, der blandt andet sidder i bestyrelsen for Operation Dagsværk.

»Jeg endte vist på syv procent. Langt det meste i sidste halvår,« siger Helena Vinther.

Til sidst hviler alles øjne på Uriah Oschlag-Michael. Han er også politisk aktiv, og det bringer ham somme tider på rejser, der trækker fraværskontoen i den forkerte retning. Han holder lidt på sit tal, men siger til sidst:

»Mit var i hvert fald tocifret. Lad os bare sige 15 procent også.«

At dømme efter de andres reaktion er det tal ikke helt højt nok, men vi accepterer det og siger tak for i dag.

Gymnasieelever spekulerer i pjæk.

Posted by Berlingske on 25. august 2015