Gymnasieelever skal lære om sex, prostitution og kønssygdomme

Seksualundervisning er et krav på landets folkeskoler og erhvervsskoler. Men det samme gælder ikke for de gymnasiale uddannelser. Det er ellers i de år, at det er særligt relevant, siger ekspert. Sex og Samfund og gymnasieeleverne vil have det med i en kommende gymnasiereform.

Gentiana Callaki, 18 år, Iman Cheheiber, 18 år, Jonas Pinndal, 17 år, og Rasmus Rasmussen, 16 år, fra erhvervsuddannelsen SOPU i København spiller Sex På Spil, et online brætspil om grænser, sex, lyst og rettigheder, som en del af undervisningen. Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

»Hvad er en sugardaddy?«

Eleverne rækker hurtigt hænderne i vejret for at svare på lærerens spørgsmål. De byder ind med både forklaringer og holdninger.

»Man kan ikke kalde kvinder, der har en sugardaddy, prostituerede,« påpeger én, mens en anden er uenig.

Emnet er købesex, og det er til hed debat. Både det etiske og det rent tekniske bliver vendt i klasselokalet. Ligesom mange andre steder i landet er uge seks på erhvervsuddannelsen SOPU i København nemlig blevet til Uge Sex. Der er særligt fokus på seksualitet, kønssygdomme og prostitution.

Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft efter sommerferien sidste år, har seksual­undervisning været obligatorisk på landets erhvervsskoler. Men sådan er det ikke på alle ungdomsuddannelser. Gymnasiale uddannelser som handelsskoler og HF er ikke sikret samme undervisning, selv om det ellers er specielt relevant i deres aldersgruppe. Det fortæller Line Anne Roien, ph.d.-studerende og forsker i seksualundervisning ved DPU, Aarhus Universitet.

»Når unge er i den alder, hvor de går på en ungdomsuddannelse, begynder de at være seksuelt aktive. Det betyder, at den seksualundervisning, man kan give dem her, er relevant på en helt anden måde i forhold til deres eget liv. Og det er lige meget, om de går på en erhvervsuddannelse eller et gymnasium,« siger hun.

Det synspunkt deler organisationen Sex og Samfund.

»Rent sundhedsfagligt er der også et behov. Det er i den aldersgruppe, at der er flest, der bliver smittet med kønssygdomme,« siger Morten Emmerik Wøldike, national projektleder hos Sex og Samfund.

Elever vil vide mere om sex

Det er ikke kun de voksne, der vil have, at unge undervises i sexsygdomme, køn og identitet. Gymnasieeleverne efterspørger selv undervisningen.

Sex og Samfund lavede i 2015 en rapport med evalueringer fra gymnasier, der havde modtaget et forløb med seksualundervisning. Den viste, at 83 procent af eleverne syntes godt om undervisningen, og at 68 procent havde lært noget, som de ikke vidste i forvejen.

Det kan Danske Gymnasieelevers Sammenslutning genkende. De mener, at seksualundervisning skal være obligatorisk på gymnasierne ligesom på erhvervsuddannelserne.

»Det er et tidspunkt, hvor det fylder rigtig meget, og det er også min oplevelse, at mange elever undrer sig over, at de ikke bliver undervist i sex og køn i gymnasiet, så man kan tale om det i trygge rammer,« fortæller Veronika Schultz, der er formand for organisationen.

På erhvervsskolen SOPU mener eleverne, at de kan sætte deres sexualundervisning mere i perspektiv nu, end de kunne tidligere.

»Jeg er glad for, at jeg også havde det i folkeskolen, men jeg kan meget bedre forstå det nu,« siger Jonas Pinndal, 17 år, der læser til pædagogisk assistent på SOPU.

Også hans klassekammerat Gentiana Callaki, 18 år, som studerer til SOSU-assistent, er glad for seksualundervisning.

»Vi tager jo fat på nogle andre emner end bare sex som f.eks. prostitution og folk med kønssygdomme. Det hjælper mig til at forstå mennesker bedre. Jeg dømmer dem ikke nu, og jeg er ikke bange for folk med sygdomme,« siger hun.

De mener begge, at netop seksualundervisning er vigtigt, fordi det især er relevant for deres aldersgruppe og noget, man ellers ikke vil snakke om.

Ifølge Sex og Samfund skal seksualundervisningen indeholde flere emner, end den tidligere har gjort.

»Det skal være en undervisning, som både har fokus på de klassiske emner som krop, prævention og sexsygdomme, og som handler om trivsel, seksualitet og køn,« siger Morten Emmerik Wøldike.

Det bakker forsker Line Anne Roien op. I forhold til international forskning om seksualundervisning er det nogle nye ting, der fylder.

»Der er langt mere fokus på seksuelle rettigheder og seksualitet og mangfoldighed i samfundet. Så seksualundervisning er ikke længere bare noget, der handler om, hvad der sker med én selv, men også om demokrati og rettigheder i det samfund, man indgår i,« siger hun.

Veronika Schultz fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er enig. Hun synes ikke, at forplantning og prævention, som eleverne har i biologi, er tilstrækkeligt.

Lærerne er skeptiske

Sex og Samfund mener, at seksualundervisningen skal være en del af gymnasiereformen, som regeringen i løbet af 2016 vil komme med et udspil til.

Hvis der skal undervises mere og bedre, er lovgivning på området også den rigtige vej at gå ifølge Line Anne Roien, som også fastslår, at det er vigtigt at huske, at der er forskel på lovgivning og praksis.

»Lovgivning er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der bliver undervist ordentligt i det. Det kræver, at der følges op med, at lærerne bliver uddannet.«

Og netop lærerne er skeptiske i forhold til at gøre seksualundervisning obligatorisk.

»Seksualundervisning er vigtigt. Men der er rigtigt mange faglige ting, de skal nå på to til tre år. Derfor vil en særlig forpligtelse som temauger om seksualundervisning være rigtigt svært for lærerne at nå,« siger formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen.

»Der vil også mangle viden om det. Jeg tror, at der er mange gymnasielærere, der vil støtte mig i, at de ikke er specielt kompetente til at undervise i det.«