Gymnasieelever skal have dobbelt portion engelsk

Engelsk. 15 pct. af de kommende 3gere skal have næsten 14 timers engelsk om ugen. Timerne er sideløbende fordelt på A- og B-niveau. Problemet skyldes gymnasiereformen.

Når klokkerne igen ringer ind på landets gymnasier den 19. august og de nye 3.gere får deres skoleskemaer for det sidste år i gymnasiet, står der for 15 procents vedkommende engelsk på mere end en tredjedel af timerne.

Eleverne skal følge engelskundervisningen på to forskellige hold med to forskellige lærere på to forskellige niveauer hele året.

De mange engelsktimer skyldes, at faget engelsk er obligatorisk i alle tre år.

Derfor skal alle elever allerede inden de starter tage stilling til, om de vil have engelsk på mellemneveau (B) eller på højniveau (A). Omtrent 60 procent af eleverne vælger at få undervisning på B-niveau. Når eleverne skal vælge deres et-årige højniveaufag (A) efter 2.g, er det en mulighed for dem at vælge engelsk. Og gør de det, skal de altså have engelsk på A-niveau og B-niveau sideløbende.

»Jeg så meget gerne problemet løst. Det er noget kloge hoveder har arbejdet på i lang tid, og vi har også lappet på problemet. Men det er ikke sådan lige til,« siger undervisningsminister Bertel Haarder (V) til parralelproblemet, som snart rammer omtrent 2.000 unge landet over.

Hos oppositionen er man uforstående.

»Det virker på mig ikke særlig hensigtsmæssigt. Hvis man kan skrue det sammen, så man udvider elevernes konpetencer, kan det godt komme til at virke, ellers er det for mig meningsløst,« siger uddannelsesordfører, Christine Antorini fra Socialdemokraterne.

Indholdet er forskelligt
Ifølge Torben Christoffersen, kontorchef i Undervisningsministeriet, er det to forskellige former for engelskundervisning eleverne vil komme til at modtage på A- og B-niveau.

»På B-niveau fokuserer man på at kommunikere og lære grammatik, hvorimod man på A-niveau læser Shakespeare og andre store forfattere,« siger han.

Gry Möger Poulsen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), er ikke enig:

»Det er undergravende for det faglige niveau at eleverne skal dele deres tid og energi mellem to hold med det samme fag. Det handler ikke om at forstå de to ting hver for sig, men om at forstå sammenhængen. Det er noget, der bør ændres fra central side,« siger hun.

Problemet følges
Det står dog ikke sådan til at ændre.

»Det blev i sin tid skrevet ind i loven, at eleverne skulle have tre år obligatorisk engelsk, for at styrke deres engelskkundskaber«, forklarer Torben Christoffersen.

I den seneste rapport, som den følgegruppe, der følger gymnasiereformen, har lavet, skriver de, at de er »stærkt opmærksomme på problemet«. De vil følge 3.gerne det kommende år og derefter vurdere, om der er behov for en lovændring.