Gymnasieelever klimastrejker: »Vi er stoppet med at spise kød og køber ikke længere nyt tøj«

Fredag er dagen for den internationale klimastrejke, hvor man i 82 lande verden over – herunder i 27 danske byer – strejker for klimaet. Fire elever fra Roskilde Gymnasium bliver væk fra undervisningen og deltager i aktionen, fordi de ikke synes, at politikerne gør nok i kampen for klimaet.

Fra venstre: Liv Rendal Nielsen, Malthe Harbison-Hansen, Eva Beyer Paulsen og Rikke Damgaard Nielsen fra Roskilde Gymnasium. Skoleelever i omkring 82 lande verden over strejker fredag for klimaet. De unge kæmper for at få skabt opmærksomhed om klimakrisen og presse politikere til at handle mere, end de taler. Malthe, Eva og Rikke har alle været med til at arrangere skolestrejken i Roskilde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares

»Vi vil vise politikerne, at klimaet er så vigtigt, at vi er villige til at ofre vores skolegang for det,« siger 18-årige Rikke Damgaard Nielsen, der går på Roskilde Gymnasium.

Hun har været med til at arrangere skolernes klimastrejke i Roskilde fredag. I alt strejkes der i Danmark i 27 byer – og i 82 lande på verdensplan. Målet med strejken er at få politikerne til at lytte til klimaforskerne og leve op til de løfter, de gav med Paris-aftalen i 2015. I Roskilde regner man med cirka 200 deltagere.

Rikke Damgaard Nielsen sidder sammen med tre af sine gymnasievenner. De er alle utilfredse med den indsats, de har set fra politkernes side, når det handler om at redde klimaet. De føler ikke, at de kan sidde i skolen og se til, mens klimasituationen kun bliver værre.

»Vi hører tit, at vi hjælper klimaet bedst ved at gå i skole og blive klimaforskere, men det kan vi ikke nå. Til den tid er klimaet allerede ødelagt. Og klimaet er vigtigere end alt – også skole. Derfor strejker vi,« siger Rikke Damgaard Nielsen.

»Der skal handles nu. Politikerne bliver nødt til at vågne op,« tilføjer Eva Beyer Paulsen.

Se afstemning: Er det i orden, at skoleelever pjækker for at demonstrere?

Sidste udkald

16-årige Eva Beyer Paulsen er den eneste fra vennegruppen, der endnu ikke har stemmeret. For hende er strejken en mulighed for at tilkendegive sin holdning, nu hvor hun ikke kan gøre det i stemmeboksen.

»Det kan godt være, at jeg ikke kan stemme endnu, men det er stadig mega vigtigt, at de voksne tager mig alvorligt. Det er vores fremtid, det handler om,« siger hun.

Rikke Damgaard Nielsen, gymnasieelev

»Jeg tænker på klimaet mindst en gang om dagen.«


For de andre handler det om at sende et signal til politikerne om, at klimakampen skal prioriteres højere.

»Det er ved at være sidste udkald. Hvis vi venter meget længere, går vi ned ad en vej, vi ikke kan komme tilbage fra,« siger 18-årige Malthe Harbison-Hansen.

Klimaangst

De fire gymnasieelever strejker ikke kun. De er holdt op med at spise kød, køber ikke længere tøj, har skåret ned på plastikforbruget og forsøger at få deres forældre med på bølgen. De oplever, at det er de unge, der går i front i kampen for klimaet, og ikke de voksne.

»Det er en kæmpe frustration, at der ikke sker noget fra de voksnes side,« siger Liv Rendal Nielsen. Det er Malthe Harbison-Hansen enig i:

»Vores forældre kommer ikke til at døje med klimaproblemerne lige så længe, som vi gør,« siger han. Også Rikke Damgaard Nielsen er enig:

»Det efterlader en med en vrede over, at de ikke har gjort noget ved det endnu,« siger hun.

De er alle fire bange for, hvad der vil ske, hvis ikke klimasituationen bliver bedre.

»Jeg tænker på klimaet mindst en gang om dagen. Jeg har også flere veninder, der har decideret klimaangst,« fortæller Rikke Damgaard Nielsen.

Malthe Harbison-Hansen, gymnasieelev

»Klimaproblemerne er ikke længere en ting ude i fremtiden.«


Eva Beyer Paulsen sagde forleden nej til en sommerferie i udlandet på grund af turens CO2-forurening.

»Jeg tænker på klimaet i alle mine handlinger. Så selvom min bror var meget uforstående over for min beslutning, så vil jeg hellere gå glip af en tur til Tyrkiet end ikke at have en fremtid,« siger hun.

Al politik er klimapolitik

De fire gymnasieelever har ikke tiltro til, at politikerne løser klimakrisen af sig selv. De vil derfor bruge strejken til at efterspørge flere love og reguleringer, der skal gøre det lettere at leve klimavenligt.

»Vi kan gøre rigtig meget som private forbrugere, for eksempel at spise mindre kød og købe genbrug, men vi kan ikke gøre det, uden at politikerne bakker op om det. I dag er det i mange sammenhænge billigere at tage flyet end toget, og en liter havremælk koster det dobbelte af en liter komælk, hvilket gør det svært at leve klimavenligt,« siger Eva Beyer Paulsen.

Hun understreger samtidig, at manglen på politisk opbakning højst sandsynligt kommer af, at vælgerne ikke har lyst til at lægge alt for meget energi i at leve klimavenligt, og at det derfor i lige så høj grad er befolkningen, der skal blive mere klimabevidste.

En anden forklaring kan være, at der simpelthen er andre politiske emner, der ses som vigtigere lige nu og her. Den køber de unge dog ikke.

»Jeg kan godt se pointen i, at der er nogle ting i samfundet, der ikke kan vente, men det kan klimaet jo heller ikke. Klimaproblemerne er ikke længere en ting ude i fremtiden, vi ser konsekvenserne allerede i dag med dyr og planter, der uddør,« siger Malthe Harbison-Hansen.

»Vi vil gerne have politikerne til at forstå, at al politik er klimapolitik. De skal tænke klimaet ind i alle deres handlinger, og det synes jeg ikke, de gør, som det ser ud nu,« siger Eva Beyer Paulsen.