Gymnasieelever: Karakterræset er kørt af sporet

Der er for meget fokus på at få 12-taller på landets gymnasier og for lidt fokus på at dygtiggøre sig i fællesskab, mener Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

ARKIVFOTO. »Det første, man gør, når man får en aflevering tilbage, er at kigge på først sin egen karakter og så på sidemandens. Det bliver sådan en konstant konkurrence«, siger Phillip Dimsits Lerer, formand for DGS. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Rasborg
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Eksamen er den flittige elevs fest«.

Sådan lyder et velkendt ordsprog, men ifølge Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er der for stort fokus på, om landets studenter i disse dage springer ud med et 12-tal eller et 4-tal i huen.

»Jeg synes, det er enormt ærgerligt, at fokus kun ligger på karakterer midt i alt det her studenterhejs,« siger Phillip Dimsits Lerer, formand for DGS.

Problemet med det store karakterfokus og mediernes artikler om superstudenter er ifølge formanden, at man ender med gymnasieelever, som udelukkende går i skole for at få høje karakterer og ikke for at blive klogere og dygtiggøre sig.

»Man skal jo helst gå tre år i gymnasiet, fordi man har lyst til at blive klogere, og fordi man har lyst til at lære noget, og så må det at være den dygtige elev og få høje karakterer komme i anden række,« siger han.

For det kan have store konsekvenser for eleverne, hvis de tre gymnasieår drukner i samfundsfaglige teoretikere og fotosyntese.

»Der er jo forskellige undersøgelser, der viser, at unge i dag er mere pressede og stressede end nogensinde, og det kan man også se på den her performance-kultur. Det første, man gør, når man får en aflevering tilbage, er at kigge på først sin egen karakter og så på sidemandens. Det bliver sådan en konstant konkurrence,« siger Phillip Simsits Lerer.

Omkring tre gange så mange fik 12 i 2013, som der var gymnasieelever, der fik 11 og 13 efter den gamle skala i 2006. Gymnasieskolernes Lærerforening peger på, at det blandt andet kan hænge sammen med, at eleverne arbejder mere målrettet mod de høje karakterer, så de kan komme ind på drømmeuddannelsen. Den vurdering er formanden for DGS enig i.

»Hvis du som studerende gerne vil ind på en af de uddannelser, der har et af landets højeste snit, skal du knokle fra dag ét. Samtidig er der ikke plads til mange 7- eller 10-taller på eksamensbeviset, hvis du for eksempel vil læse medicin eller på CBS,« siger han.

DGS ønsker sig i stedet for et system, der vurderer eleverne som hele mennesker frem for ud fra hvert enkelt fag.

»Det at være god til samfundsfag er jo også at kunne forholde sig kritisk til tingene og ikke bare namedroppe teoretikere. Billedet er mere nuanceret. Vi kunne godt tænke os et system, der havde fokus på, at de unge var engagerede og lærte noget frem for bare at sætte et tal på dem,« siger han.

Er det ikke også at være engageret, hvis man får topkarakter i alle fag?

»Spørgsmålet er, om det er det rigtige engagement, vi måler dem på. Det mener jeg ikke nødvendigvis. Man kan godt være dybt engageret og få 4. Det er ikke ens betydende med, at man er dårlig. Det betyder bare, at man er bedre til andre ting,« siger Phillip Simsits Lerer.