Gymnasieelever bekymret over høje adgangskrav

Aldrig har karakterkravene til landets videregående uddannelser været højere. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning frygter, at endnu flere elever vil knække under presset.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er ikke plads til mange brølere i gymnasietiden, hvis man som studerende vil gøre sig forhåbninger om at blive optaget på de mest populære blandt landets videregående uddannelser.

På hele 38 uddannelser skal man eksempelvis score over 10 i karaktersnit på gymnasiet for at komme ind, mens der enkelte steder stilles krav som et snit, der sprænger skalaen og bevæger sig over 12, fremgår det af de netop offentliggjorte tal fra Den Fælleskoordinerede Tilmelding, KOT.

Den slags skrappe krav kan både bekymre og stresse landets gymnasiestuderende, lyder advarslen fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

»Stigningen af studier med en grænsekvotient betyder, at en i forvejen presset generation af gymnasieelever bliver tvunget til at fokusere endnu mere på deres karakterer. Det betyder også, at den gennemsnitlige gymnasieelev har fået færre muligheder for at uddanne sig i den retning, som eleven har kompetencer indenfor,« siger Veronika Schultz, der er forkvinde i organisationen.

Hun hæfter sig samtidig ved, at stadig flere uddannelser har indført en bestemt grænsekvotient, der byder, at ansøgeren skal have et bestemt karaktergennemsnit fra gymnasiet for at blive optaget.

De galoperende karakterkrav har også en social bagside, påpeger Veronika Schultz.

»Stigningen af uddannelser med grænsekvotient rammer socialt skævt, fordi socialt udfordrede elever typisk ligger i den lavere ende af karakterskalaen sammenlignet med elever fra boglige hjem. Det er altså også blevet sværere for de udfordrede elever at komme ind på deres drømmestudie,« siger hun.

Med jævne mellemrum har gymnasielever de seneste år beklaget sig højtlydt over det karakterræs, der ifølge eleverne selv presser dem ud i stress og depressioner. Der er ikke udsigt til, at det pres er blevet løftet med de seneste optagelsestal, mener Veronika Schultz.

»I samfundsdebatten taler vi tit om de psykologiske problemer, som mange gymnasieelever i dag lever med. Når man ser på adgangskravene på de videregående uddannelser er det næppe overraskende, at der er så mange elever, der presser sig selv helt ud i stress og psykiske problemer i løbet af deres gymnasietid,« siger hun.