Guide til småbørnsforældre

Mange forældre er konfliktsky og tør ikke tage problemer op med personalet i deres barns institution. Men du kan - med få greb - sikre dit barn et godt institutionsliv. Læs hvordan.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere

Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min dreng og give ham mindre positiv opmærksomhed, hvis jeg fortæller, at jeg ikke synes, institutionen fungerer godt nok?

Den type tanker får mange forældre til at bide bekymringerne for deres børns trivsel i sig og i stedet gå rundt med nagende dårlig samvittighed over for deres barn, når de hver morgen afleverer det i børnehaven eller vuggestuen.

»Man er bange for at blive stemplet som umulige forældre, og at det i sidste ende går ud over ens barn. At personalet vil lade frustrationen gå ud over børnene ved ikke at tage dem op, kysse og kramme dem og synes, at de er lige så dejlige som de andre børn. Det kan være, at frygten er ubegrundet, men vi hører den hele tiden,« fortæller talsmand for Københavns Forældreorganisation, Nina Reffstrup.

Men forældrene bliver nødt til at lukke af for deres frygt for at sige noget af angst for, at det skal gå ud over deres barn, mener børnepsykolog og tidligere formand for Børns Vilkår, John Halse:

»For det første er det meget sjældent, jeg har set repressalier fra medarbejderne, fordi nu har Christinas far eller mor brokket sig. Samtidig vil en for høj grad af pænhed gå ud over dit barn, hvis det ender med, at du slet ikke siger noget.«

Førend, du som forælder retter blikket mod barnets institution, er det dog vigtigt at gribe i egen barm.

»Oplever du tegn på, at dit barn trives dårligt, skal du først og fremmest spørge, om årsagen findes derhjemme. Om far har haft for travlt, om mor og far ligger i skilsmisse, eller om morfar lige er død. Findes en sådan forklaring ikke, bør du bede om en snak i institutionen, for der er ingen tvivl om, at mistrivsel kan opstå på baggrund af, hvordan barnet har det i en daginstitution,« siger John Halse.

Berlingske har samlet en række gode råd fra eksperter, som guider forældre til at sikre sig, at børnene har det godt, at de trives i dagligdagen, og hvordan man sikrer en ordentlig dialog med de voksne, der er omkring barnet i institutionen.

Hvordan ved jeg om mit barn trives?

  • Glæde. Det sikre tegn på, at barnet trives i institutionen, er, at det smiler, gerne vil derhen og rækker ud efter en af de voksne.
  • Gråd. Et barn kan være i fuld trivsel og alligevel græde, når det bliver afleveret. Det er ikke nødvendigvis et problem, hvis det sker af og til ved aflevering. Men er barnet trist og vrangvilligt, hver gang det skal i institution, selv om I er igennem indkøringsfasen, skal du bede medarbejderne om en samtale.
  • Indadvendt. Er dit barn trist og modløst, og bliver det mere stille end sædvanligt, har man grund til bekymring. Andre tegn, som bør få alarmklokkerne til at ringe, er, hvis barnet bliver initiativløst og virker uinteresseret, når far og mor kommer med hammerbrættet og spørger, om man skal lege, eller at det sidder i et hjørne og sutter på finger. Barnet kan også miste appetitten.
  • Aggressiv. Barnet kan modsat også reagere med aggression, hvis det ikke trives i institutionen. Det får kort lunte, skriger umotiveret i situationer, man ikke har oplevet før.
  • Venner. Har dit barn venner? Undersøgelser viser, at børn uden venner i institutionen ofte er kede af det og ikke trives. Har dit barn ingen legekammerater, skal du som forældrer inddrage personalet og insistere på, at det bliver taget alvorligt.
  • Voksne. Har dit barn følelsesmæssige relationer til en eller flere voksne i institutionen? Snakker dit barn derhjemme om bestemte voksne? Det er vigtigt, fordi børnene har brug for at knytte sig med tætte bånd, der minder om forældrekærlighed til enkelte voksne i institutionen.

Hvad kan jeg selv gøre for, at mit barn trives?

  • Start. Sørg for at bruge tid på en god indkøring. Vær nænsom i begyndelsen, indtil dit barn er helt trygt i institutionen.
  • Til dørs. Gå med barnet ind på dets stue og sørg for, at der er en voksen, der tager imod barnet i stedet for blot at slippe det i garderoben.
  • Tid. Brug tid i dit barns daginstitution. I stedet for at haste ind og ud af institutionen ommorgenen og eftermiddagen, så sæt tid af - både til at snakke med personalet og til at give dit barn god tid til at lande om morgenen og lege færdig om eftermiddagen.
  • Vær til stede. Tag i ny og næ en flekstime fra jobbet til at komme lidt tidligere i institutionen, bare for at være der. Leg med dit eget og nogle andre børn. Ved at være i institutionen, mens der er liv, får du indblik i barnets institutionsliv.

  • Snak. Vær meget kommunikerende om morgenen over for personalet om, hvilket humør dit barn er i.

  • Dagen. Spørg, når du henter barnet, hvordan det har haft det den pågældende dag, mere end hvad det har lavet. For har børnene det godt, er det ikke afgørende, præcis hvad de har foretaget sig. Forvent kun en kort tilbagemelding, så personalet kan koncentrere sig om de børn, der endnu er der.

Hvordan sikrer jeg en god dialog med personalet?

  • Undgå brok. Fremsæt dine bekymringer som spørgsmål og overvejelser til en snak i stedet for at komme med bebrejdelser. Også selv om du måske har en mistanke om, at det er i institutionen, der er problemer. Det gælder begge veje, for ellers lukker man af for en dialog. Sig f.eks. »Der er nogle ting omkring min Kamilla, som bekymrer mig. Jeg ser derhjemme sådan og sådan og oplever, når jeg afleverer hende her, sådan og sådan. Hvordan oplever I det? Oplever I det samme?«
  • Kommunikation. Kommunikér klart med personalet. Adressér problemer eller bekymringer direkte til personalet og lad ikke forældresnak udvikle sig bag om ryggen på personalet. Har du ikke lyst til at tage problemet op med personalet, så kan forældrerådet eller -bestyrelsen også bruges.

  • Skån børnene. Tal aldrig om eventuelle problemer eller bekymringer i institutionen foran børnene. De forstår og fornemmer eventuel utilfredshed meget hurtigt, så aftal et møde eller sørg for at tage bekymringer op i de rette fora.

    SamtaleInsistér på at få mindst én årlig samtale med personalet om dit barns trivsel. Det gælder også forældre, der ellers ikke er bekymrede for barnets trivsel.

  • Sidste udvej. Er tilliden alligevel ødelagt, er det meget svært at få den gode dialog igen. Hvis du som forælder grundlæggende er utilfreds og har mistillid til de voksne, der har med dit barn at gøre, må du overveje at tage det ud af institutionen og få en plads et andet sted.

Kilder: Stig Broström, professor i småbørns­pædagogik, Danmark Pædagogiske Universitet. John Halse, børnepsykolog og tidligere formand for Børns Vilkår. Maibritt Iversen, pædagogisk leder i den integrerede institution Stenurten på Nørrebro i København. Nina Reffstrup, bestyrelsesmedlem i Københavns Forældreorganisation, KFO. Ole Henrik Hansen, ph.d. stipendiat, Danmark Pædagogiske Universitet.