Guide: Sådan ordner du haven i påsken

Din have vågner. Og selv om du efterlod den i drømmestand, står du pludselig i et mindre mareridt. Her kommer nogle råd til en god begyndelse på året – resten må du selv klare.

ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: SIMON KNUDSEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Din have vågner. Og selv om du efterlod den i drømmestand, står du pludselig i et mindre mareridt. Her kommer nogle råd til en god begyndelse på året – resten må du selv klare.

1. Dræbersneglene

De djævelske dræbersnegle er på vej tilbage. Truslen skal være mindst lige så stor som sidste år. Erfarne havefolk anbefaler følgende fremgangsmåder:
Sneglene findes lettest morgen, aften og i fugtigt vejr. Man skal indsamle og aflive dem ved enten at hakke dem over eller overhælde dem med kogende vand.  Husk også at ødelægge deres æg.
Der kan siden sættes ølfælder op: Et lille skål graves ned i jorden så kun et par cm rager op og fyldes med øl - hvorpå de små væsner ikke kan modstå duften og drukner.

2. Græsplænen

Græsplænen kan vokse sig forbløffende tyk gennem efterår og vinter. Hvis den stadig er våd, skal man endelig gå forsigtigt på den – ellers kan man træde pusten helt væk ud af det grønne. Plænen har måske også brug for årets første tur med greben: Den stikkes ned hist og her, rokkes måske lidt frem og tilbage og lufter dermed rødderne.
Man kan siden rive den godt og igennem for mos, dødt græs og hvad månederne ellers har fyldt den med. En gang gødning i form af to til tre kilo NPK pr. 100 kvadratmeter er også en god idé.

3. Beskæring

Beskæring er som bekendt en hel videnskab. Et par af de grundlæggende tommelregler:
Hvis du beskærer meget nu, skal du skære endnu mere næste år. Beskær dine frugttræer, hvis du vil ha’ større og flottere frugter. Især blommer og kirsebærtræer vil have godt af det lige nu. Også roder og lavendler vil være taknemmelige.
Skær uanset hellere nogle få store grene end en masse små. Og både store og små grene skal tages så tæt som muligt ved deres basis. Pas i sidste tilfælde på den såkaldte grenkrave – altså den fortykning, hvor den lille gren sidder fast på den store: Snit aldrig i selve kraven, men umiddelbart udenfor. Ellers kan træet ikke lukke såret igen.

4. Køkkenhaven

Køkkenhaven med alt dens vordende sundhed kultiveres godt igennem. Man skal også fjerne alle de oversete rester af grøntsager og deres blade fra sidste år.
Visse entusiaster har sat kartofler i jorden allerede for en måned siden. Hvis du ikke selv er kommet så langt, lægger du bare en spandfuld til forspiring og sætter dem ned om nogle uger.

5. Drivhuset

Og glæd dig så over drivhuset. Du kan nok kun så småting som gulerødder, spinat og de himmelske krydderurter endnu – eller ”krødderurter” hvis du bor i dén del af landet.
Men glashuset egner sig også fint til forkultivering af de større afgrøder: Man tager frø af f.eks. majs, bønner og squash, lægger dem kort tid i vand og sætter dem i potter derude.

De fleste havekendere anbefaler i øvrigt plastik over jorden et par uger før udplantning – det øger jordens temperatur. Hvis man gerne vil ha’ flyttet sine afblomstrede forårsløg, er midten af april også et godt tidspunkt. Og hvis algerne har kastet sig over dine fliser på terrassen med mere, kan de skrubbes af med rent vand plus måske lidt sand.

God fornøjelse!