»Gudskelov for Google«

Der findes mail, man fortryder. Og så findes der mail, man angrer til den dag, man går herfra. En amerikansk mand blev fanget af en mail, der først bragte ham i fedtefadet og siden i politiets varetægt. »Gudskelov for Google,« siger hans nabo. Andre er mere kritiske over for giganten.

Foto: FRANCOIS LENOIR

På overfladen var der blikstille og ikke noget at se. Han levede en stilfærdig tilværelse og arbejdede i fastfoodkæden Denny’s i Pasadena, Texas, omkring 15 minutters kørsel fra sit hjem i Houston.

Ifølge politiet en mand som brugte megen tid i forældrenes hjem ikke langt fra restauranten i Pasadena.

Ifølge naboer en mand, der ikke var noget usædvanligt ved.

»Han virkede som en rar, normal fyr,« har naboen Yesenia Gonzales udtalt til den lokale TV-kanal, KHOU. Men han var ingenlunde så normal og rar, som naboerne på Lidstone Street i Houston gik og forestillede sig.

Han var tilbage i 1994 dømt for overgreb på en otteårig dreng. Og interessen for børn var øjensynligt forblevet intakt. Selv om det lykkedes ham at føre en normal tilværelse, gå på arbejde og ikke vække opsigt blandt naboerne på vejen, havde han ikke held med at bevare sin hemmelighed over for informationsmastodonten Google.

Ironisk nok var det hans iver efter at skjule sin ubehagelige hemmelighed, der fik ham afsløret.Han havde med Googles email-tjeneste »Gmail« modtaget, sendt og opbevaret børnepornografisk materiale.

Ifølge kriminalbetjent David Nettles fra den lokale politienhed i Houston, der efterforsker forbrydelser begået mod børn på internettet, havde manden specifikt brugt Gmail som sin distributionsplatform, da han dér følte sig sikker og uden for myndighedernes rækkevidde: »Han prøvede at undgå at blive fanget, han prøvede at holde det inde i mailsystemet. Jeg kan ikke se den information, men det kan Google,« udtalte David Nettles til KHOU.

Google overdrog billederne til myndighederne, der hurtigt kunne fremskaffe en retskendelse. »PhotoDNA« hedder Googles automatiske sporingssystem, der opdagede billederne og hans hemmelighed. Det særlige er, at systemet ikke blot scanner nettet og søger, men er et system, der automatisk og aktivt gennemtrawler og krydstjekker samtlige billeder, Gmails 425 millioner brugere hver dag sender, og sammenligner dem med en enorm database af allerede registrerede, børnepornografiske billeder. Det var den digitale fotofælde sat op på en af nettets mest trafikerede fibermotorveje, manden fra Houston gik i.En fælde der medførte, at han i sidste uge blev anholdt og fik ransaget sit hjem, hvor politiet fandt yderligere børnepornografisk materiale.

PhotoDNA er ikke en ny opfindelse. Grunden til, at det rejser en debat er, at det er første gang, det er blevet tydeliggjort, at tjenesten ikke bare overvåger det generelle internet og søgeresultater, men også aktivt scanner brugernes private indbakke.

De intetanende naboer, der har delt kvarter, vejfester og oplevelser med ham, var klare i mælet.

»Gudskelov for Google,« har naboen Yesenia Gonzales ytret.

Selv om det er svært at være uenig i, at det var en god ting, at politiet fik fat i ham, så rejser Googles ageren spørgsmål og lægger op til debat om den enkeltes retssikkerhed. Hvordan sikrer man, at teknologien ikke fejler og dermed kriminaliserer mennesker, som aldrig har gjort eller tænkt sig at gøre noget ulovligt? Hvem sikrer, at Googles efterforskningsmæssige arbejde stopper ved børnepornografi, som selskabet selv har lagt stor vægt på? Er det værd at give slip på noget af det helligste, vores privatliv, i jagten på en altomfavnende sikkerhedsstat, faciliteret af private virksomheder?

At virksomheder udfører egentligt politiarbejde kaster samtidig lys over nye elementer i den overvågningsdebat, der ikke synes at være droslet ned, siden Edward Snowdens første lækager om det amerikanske efterretningsvæsen NSA dukkede op.

Sådan lyder vurderingen fra førende eksperter på området.

En af kritikerne af Googles politiarbejde er Lars Klüver, direktør i Fonden Teknologirådet, der arbejder for at fremme teknologidebatten og vurdere teknologiens muligheder og konsekvenser. Ifølge ham er Googles ageren »stærkt ubehagelig«.

Han opdeler den problematik, der opstår ved Googles adfærd, i to. På den ene side det retspolitiske, på den anden side spørgsmålet om intensiveret overvågning af internettet og private borgere.

»Det er problematisk, når private virksomheder driver detektivarbejde. At »normale mennesker« finder deres egen idé om, hvad der er rigtigt og forkert. At sætte sin egen agenda, for principielt kan Google også finde på ting, som de mener, er forkerte. Der sker et overlap og sammenblanding af vores retsprincipper, når vi skubber vurderingen af, hvad der er rigtigt og forkert, over til private virksomheder, hvilket er en yderst tvivlsom affære,« siger Lars Klüver.

Han peger samtidig på Googles adfærd som en bekymrende udvikling med hensyn til den massive overvågning, der i forvejen foregår af private borgere.

»Selv med den gode intention, hvor langt vil vi så gå i forhold til hele tiden at blive kigget over skulderen? I godt, gammeldags politiarbejde sker der en forbrydelse, så en efterforskning og derefter en retsforfølgelse. Der skal være en handling, som myndigheder opklarer og domstole dømmer. Begynder vi at følge hinanden i, om vi måske er ved at begå en ulovlig handling ved hjælp af overvågning, flytter vi grænsen for ulovlighed og ikke-acceptabel adfærd. Resultatet er et ekstremt konformt og sekterisk samfund, som kvæler innovation og originalitet,« siger Lars Klüver.

Ifølge ham er vi ude i at frigive et vidensområde, som er forbeholdt myndigheder, vi afkræver en høj moral, til det frie marked. Det beskriver Lars Klüver som »en glidebane«, som i fremtiden kan afføde lige så mange forbrydelser og misbrug af magt og information, som det kan forhindre.

Rikke Frank Jørgensen, forsker ved Institut for Menneskerettigheder og ph.d. i internetprivatliv, peger på en endnu større og mere principiel debat.

»Mange er bekymrede for, at det her markerer en glidebane. Og det kan der være god grund til at diskutere mere overordnet. I den konkrete sag er der tale om ulovligt indhold, hvor der er en vigtig sondring: Om Google bliver gjort opmærksom på noget ulovligt indhold, eller om de selv aktivt opsøger det. Den debat er vigtig at tage, for der er stor forskel på de to ting,« siger Rikke Frank Jørgensen.

Ifølge hende er den automatiske PhotoDNA-proces ikke påkrævet fra Googles side, men den er samtidig svær at få en principiel debat om, fordi formålet er så sensitivt, nemlig bekæmpelse af børnepornografi. En forbrydelse, hvor mange nok vil mene, at målet helliger midlet, og at et automatiseret billedmatch er OK. Men billedet bliver mere mudret, når eksemplet overføres til at kunne omfatte andre kriminelle områder.

»Hvad hvis de eksempelvis brugte Google Maps til at spotte ulovlige parkeringer? Muligheden er der, hvilket illustrerer den debat, der skal være om internetgiganternes særlige magtposition på nettet,« siger hun.

Ifølge Rikke Frank Jørgensen kontrollerer Google så stor en del af vores kommunikation, at de i mange sammenhænge vil blive inddraget i konkret efterforskning. Men det er essentielt, at de ikke selv agerer politi eller dommer, og at brugernes retssikkerhed beskyttes.

»Det er vigtigt, vi ikke kommer til et punkt, hvor Google vurderer, hvad der er lovligt, og hvad der ikke er,« siger hun.

Næstformanden i Rådet for Digital Sikkerhed, Rasmus Theede, mener ikke, at Google er ude på et skråplan, så længe de i brugerbetingelserne oplyser brugerne om, at ulovligheder kan videregives til myndighederne.

»Google er i sin gode ret til at agere som etisk virksomhed og sikre, at deres tjenester ikke bliver brugt til ulovligheder. Google skriver tydeligt i deres betingelser, at indhold gennemgås for eventuelle ulovligheder, som ved mistanke vil kunne videregives til relevante myndigheder,« siger han.

Derfra er det op til den enkelte at foretage en vurdering og foretage en grundig sondering omkring tillid, mener Rasmus Theede. En tillid som der efter Snowden-sagen, hvor det kom frem, at der blev videregivet oplysninger fra cloud-tjenester som Hotmail, Google og Facebook, er blevet sat et stort spørgsmålstegn ved.

»Du kan ikke have fuldstændig privatliv og fuldstændig sikkerhed på samme tid. Det er en utopi i en digital verden,« siger han.

Berlingske har præsenteret Googles danske og svenske talspersoner for de spørgsmål og problemstillinger, som rejses i forbindelse med sagen om ham. Christine Sørensen fra Danmark og Gustaf Brusewitz fra Sverige oplyser, at de ikke vil kommentere den konkrete sag, men henviser til en officiel udmelding, hvori det blandt andet hedder: »Det er sørgeligt, men alle internetselskaber bliver nødt til at forholde sig til seksuelt misbrug af børn«.

Tilbage står en tavs gigant, i hvis skygge centrale spørgsmål ubesvarede gemmer sig væk.

En mængde af spørgsmål, der overstiger mængden af svar. Én ting står lysende klart. Han er blevet anholdt og anklaget for en af de værste forbrydelser, der findes.

Men til hvilken pris?