»Grotesk at jage os ud af Danmark«

Udlændingeservice ville ikke give Niels Paulins hviderussiske kone lov til at bo i Danmark. Han er civilingeniør. Hun er børnepsykiater. Nu bor de i Schweiz. »Grotesk at jage så ressourcestærke personer ud af Danmark,« siger Niels Paulin, som ikke blev oplyst om EU-reglerne.

»Det støder mig virkelig. Jeg har arbejdet fuldtids hver eneste dag, siden jeg blev kandidat. Jeg har altid haft en høj indtægt og betalt en høj skat. Så er det for luset, at jeg ikke kan få lov til at bo sammen med min ægtefælle,« siger Niels Paulin, der er civilingeniør og gift med Marina fra Hviderusland. Hun er børnepsykiater. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Jesper Kristensen

Gang på gang ringede Niels Paulin til Udlændingeservice, og hver gang fik han det samme nedslående svar.

Hans hviderussiske kone Marina og hendes søn kunne ikke få familiesammenføring og komme til at bo i Danmark. Årsag? Han er 18 år ældre end hende, og med en så stor aldersforskel vil de danske myndigheder efter al sandsynlighed betragte deres ægteskab som proforma.

»Hver gang jeg ringede, fik jeg det svar, at vi ikke havde en kinamands chance for familiesammenføring. Man ville betragte vores ægteskab som proforma på grund af aldersforskellen. De var meget uforskammede, og der skal ellers meget til at fornærme mig. Det var så nedladende en måde, de talte til mig på. Det lå helt klart imellem linjerne, at de opfattede det som latterligt bare at forsøge at søge om familiesammenføring,« siger Niels Paulin, der er 63 år.

Han mødte sin kone gennem amerikanske venner for fire år siden. De forelskede sig, og et år senere giftede de sig – hun var i Danmark på et turistvisum – i Rønne på Bornholm. Planen var, at parret ville bo i Danmark. Hun er uddannet børnepsykiater, og dem er der mangel på i det danske sundhedssystem. Men allerede inden brylluppet fandt parret ud af, at aldersforskellen ville blive et problem.

Over 10 år lig proforma
Udlændingeservice skrev selv på sin hjemmeside, at ægteskaber med en aldersforskel på over 10 år ville blive betragtet som proforma, og både fra pressen og via foreningen Ægteskab Uden Grænser vidste de, at par med stor aldersforskel fik afslag på familiesammenføring.

»Derfor har vi aldrig søgt om det. Vi har mange gange ringet til Udlændingeservice og fået – undskyld mig – beskidte svar. Jeg er blevet behandlet fuldstændig, som om jeg var en subsistensløs og min kone en prostitueret fra Østeuropa. Hver gang fik jeg at vide, at vi ikke havde nogen chance på grund af aldersforskellen. Og de sagde intet om EU-reglerne, som giver mulighed for familiesammenføring,« siger Niels Paulin.

Han anså det for udsigtsløs at hyre en advokat for på den måde, at presse de danske myndigheder.

»Det ville have været spild af ressourcer. Det var en tabersag. Jeg havde ringet til myndighederne masser af gange og hver gang fået at vide, at vores ægteskab ville blive betragtet som proforma. Det støder mig virkelig. Jeg har arbejdet fuldtids hver eneste dag, siden jeg blev kandidat. Jeg har altid haft en høj indtægt og betalt en høj skat. Så er det for luset, at jeg ikke kan få lov til at bo sammen med min ægtefælle. Det er rimeligt at kræve, at man kan bo sammen med sin kone, og ingen skal blande sig i, hvem jeg gifter mig med.«

Gider ikke Danmark nu
Parret besluttede i stedet at flytte til Flensborg. Her boede de et par år og var glade for det. Oprindeligt havde de regnet med at flytte tilbage til Danmark efter to år, men der var endnu et problem, som nagede Niels Paulin. Hvis han døde før sin kone, ville hun og hendes søn – hvad enten familien boede i Danmark eller Tyskland – sandsynligvis blive sendt tilbage til Hviderusland, og det kunne han ikke leve med. Parret gik derfor på jagt efter et land, hvor de kunne slå sig ned uden problemer med familiesammenføring og hjemsendelse ved et evt. dødsfald. Valget faldt på Schweiz. Her har de planer om at etablere deres egen virksomhed, som udvikler transportabelt udstyr til hjertepatienter.

»Vi har opgivet og gider ikke længere bo i Danmark, men det er grotesk, at man jager to så ressourcestærke personer ud af Danmark. Vi har jo virkelig noget, som kan bidrage til det danske samfund. Min kone er børnepsykiater. Jeg selv er civilingeniør og IT-ekspert og har i mange år arbejdet som lektor ved danske universiteter. Men vi kommer ikke tilbage til Danmark. Vi har fundet et sted, der er meget bedre. Vi bliver i den grad respekteret, dér hvor vi bor.«

I dag føler Niels Paulin sig forbitret over, at de danske udlændingemyndigheder har mistænkeliggjort parrets motiver for at gifte sig.

»Vores forbrydelse er aldersforskellen. Myndighederne har aldrig gidet spørge os, om vi giftede os af kærlighed. De har aldrig gidet se os. De kigger bare på en dåbsattest og siger så: Det er et proforma-ægteskab. Men min kone er altså ikke en Fru-hvem-som-helst. Hun er speciallæge med 17 års erfaring. Hun havde et godt job. Hvorfor skulle hun flytte, hvis det ikke var for mig?«