Grønlands selvopgør: Det skal være slut med magtmisbrug

Fredag går Grønland til valg, udskrevet ekstraordinært efter endnu en betændt sag i toppen af grønlandsk politik. Hvad er nyt, fristes man til at sige. Men til forskel fra tidligere vil grønlænderne ikke længere finde sig i magtmisbrug og kammerateri, lyder det, for Grønlands demokrati er modnet.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I en kuvert i en bankboks i Grønlandsbanken i Nuuk ligger en rapport med revisionsfirmaet Deloittes stempel på. En rapport, der kan få afgørende betydning for grønlandsk politik, men som vil forblive forseglet, indtil en ny grønlandsk regering er nedsat efter fredagens valg.

Rapporten blev bestilt af Landstingets revisionsudvalg i kølvandet på den undersøgelse, der afslørede forhenværende landsstyreformand Aleqa Hammonds (Siumut) omgang med offentlige midler fra landskassen – og førte til hendes afgang.

Samme undersøgelse viste, at hendes forgænger, IAs Kuupik Kleist, ligeledes havde et mellemværende med landskassen, og derfor blev Deloitte bedt om at kigge nærmere på perioden 2009-2013 og samtlige nuværende og tidligere medlemmer af det grønlandske landsting, Naalakkersuisut. Revisionsfirmaet skulle undersøge, om det har været almindeligt for de grønlandske politikere at bruge landskassen som privat kassekredit, og om de har forvaltet deres repræsentationskonti ordentligt.

Men resultatet af Deloittes arbejde ligger altså ulæst og forseglet i en bankboks – og det til højlydte protester.

En række kandidater til det kommende valg har krævet rapporten offentliggjort, alt imens adskillige af de politikere, der er blevet undersøgt, har bedyret deres uskyld. Fungerende regeringschef Lars-Emil Johansen (Siumut) har forklaret, at rapporten først vil blive frigivet, når der er nedsat et nyt Revisionsudvalg efter valget.

Beslutningen falder ikke i god jord hos grønlænderne, forklarer adjunkt Lill Rastad Bjørst fra Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet, der længe har forsket i Grønland.

»Der er en stor vrede i befolkningen over, at man ikke kan få denne undersøgelse at se. Det har jo en betydning for valget, for flere af de mennesker, der er en del af undersøgelsen, er kandidater på listen, og der er ikke rigtig kommet noget argument frem for, hvorfor den skal hemmeligholdes,« siger hun.

Den konkrete sag om revisionsrapporten er ret beset symptomatisk for den situation, det grønlandske demokrati befinder sig i. For selv om den politiske arena til stadighed plages af sager og anklager om magtmisbrug, vennetjenester og urent trav, vil grønlænderne ikke længere finde sig i bare at se på og lade stå til. Svindelsager og nepotisme bliver opdaget – og hovedpersonerne får konsekvenserne at mærke fra en befolkning, der i stigende grad er blevet bevidst om, hvad de kan kræve i et demokrati.

Grønlænderne går fredag til valg, fordi landsstyreformand Aleqa Hammond brugte statskassen som kassekredit. Spidskandidaterne hos de to største grønlandske partier vil sætte en effektiv stopper for magtmisbrug, korruption og nepotisme blandt politikerne i Grønland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Photographer: Ulrik Bang / BANG.

Den folkelige kritik var massiv, da det i september kom frem, at daværende landsstyreformand Aleqa Hammond havde brugt over 106.000 kroner fra selvstyrets pengekasse til private formål. En senere aktindsigt viste, at skattekronerne bl.a. havde betalt en konfirmation, flybilletter til familiemedlemmer samt adskillige besøg i minibaren på Hotel Arctic.

Aleqa Hammonds økonomiske mellemværende synes at være dråben, der fik bægeret til at flyde over. Siden hun i marts 2013 vandt magten tilbage til Siumut, var hendes regeringsperiode jævnligt præget af politisk kaos, blandt andet i forbindelse med omstridte udnævnelser til og fyringer fra fremtrædende poster i både centraladministrationen og i de selvstyredrevne virksomheder.

Og dét på et tidspunkt, hvor Grønland mere end nogensinde har været genstand for et globalt fokus som følge af det råstofeventyr, som landet længe har taget tilløb til at begive sig ud i. I slutningen af 2012 vedtog Landstinget den såkaldte storskalalov, der åbner for import af udenlandsk arbejdskraft til større anlægsprojekter. Sidste efterår blev nultolerancen på uran ophævet, dog kun af et spinkelt politisk flertal. Og løbende har politikerne godkendt forundersøgelser til en håndfuld projekter, og kinesiske London Mining fik i 2013 udnyttelsestilladelse til en planlagt jernmine i Isua i Godthåbsfjorden.

Men ironisk nok – og som eksperter og erhvervsfolk længe har advaret om – er der behov for politisk stabilitet, hvis udenlandske investorer skal turde kaste sig ind i milliardstore mineprojekter, der kan være redningsplanken for en skrantende, grønlandsk økonomi.

Kringlerne i Sydgrønland et af de steder, som Grønlænderne håber kan redde økonomien. Her tænkes at starte minedrift op. Stedet er rig på mineralet eudialyt som indeholder bla. zikonium, som blandt andet anvendes i atomkraftværker til at beklæde brændselsstave. Der udover indeholder eudialyten også tantal og niob. Stedet indeholder i modsætning til det nærliggende Kvanefjeld ikke store mængder radioaktive mineraler. I baggrunden ses Redekammen en stejl bjerg massiv Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Rasmussen.

Klaus Georg Hansen, politisk kommentator og samfundsforsker med indgående kendskab til grønlandske forhold, forklarer, at den afgåede landsstyreformand Aleqa Hammond har hængt i sammme logik, som mange politikere før hende, men hun har også været i en klasse for sig.

»Der var så meget magtfuldkommenhed. Hendes holdning var: »Jeg har fået et mandat, og jeg kan forvalte det mandat. Punktum.« Det sagde hun direkte flere gange,« siger Klaus Georg Hansen, der ser et tydeligt skifte fra tidligere tider til i dag:

»I hjemmestyrets barndom var der tilsvarende sager, men politikerne blev ikke stillet til regnskab, som de gør nu. Dengang var der et eksempel på, at en politikers nære familiemedlem blev taget i at smugle hash, men det fik ingen folkelige konsekvenser. Så man kan sige, at demokratiet nu er modnet,« vurderer han.

Tidligere har skandale efter skandale netop hjemsøgt toppolitikere fra socialdemokratiske Siumut, der har siddet tungt på magten i Grønland, kun afbrudt af IAs regeringsperiode fra 2009 til 2013.

Tidligere landsstyreformand og Siumut-veteran Lars-Emil Johansen, der for nylig blev vraget i kampen om at overtage formandsposten i partiet efter Aleqa Hammond, har blandt andet været beskyldt for en yderst uheldig dobbeltrolle. Han sad som bestyrelsesformand i det australskejede Greenland Minerals and Energy, der er involveret i et mineprojekt i Sydgrønland med uran som biprodukt, og fra sin politikerstol argumenterede han samtidig for ophævelse af nultolerancen på uran.

Fredag er der valg i Grønland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Photographer: Ulrik Bang / BANG.

Selvsamme Lars-Emil Johansen var involveret i erhvervsskandalen om selskabet Puisi A/S, der fik 20 mio. kroner i støtte fra Hjemmestyret til at eksportere sælpølser til Kina, men som senere gik konkurs efter et tab på 50 mio. kroner. Han og flere andre blev dog senere frikendt for erstatningsansvar.

I 2005 måtte daværende minister Jens Napattooq i fængsel for at have brugt 128.000 kroner af landsstyrets penge på private middage, spiritus, cigaretter og besøg på en stripbar i København. Og i 2008 blev Grønlands Hjemmestyre ramt af den såkaldte »boligskandale«, da det kom frem, at man ulovligt havde solgt hjemmestyreejede boliger i Nuuk til i alt seks toppolitikere og chefer i centraladministrationen til under halvdelen af markedsprisen.

Da partiet IA kom til magten ved forrige valg, skete det blandt andet med løfter om netop at gøre op med korruption og nepotisme, og der blev sat et oprydningsarbejde i gang i de statsejede selskaber. Men IA-regeringen kunne ikke se sig fri af skandaler. Det kom eksempelvis frem, at erhvervs- og råstofminister Ove Karl Berthelsen var medejer af et firma, der skulle stå for den øgede transport til og fra Maniitsoq, hvis virksomheden Alcoa fik grønt lys til at etablere en aluminiumssmelter i området. Et projekt, som Ove Karl Berthelsen som minister havde væsentlig indflydelse på.

Ifølge samfundsforsker Klaus Georg Hansen kan en del af forklaringen på flere af de politiske skandaler findes i den brug af klientisme og nepotisme, der ofte er set i det grønlandske samfund, og som bunder i den klan-tænkning, der stadig har stor betydning.

»Det faktum, at man har grupperinger, der er mere indflydelsesrige end andre grupperinger internt i et samfund, har vi været og er fortsat meget præget af i Grønland. Trækker man det helt tilbage i tiden, så talte man om boplads-frænder. Man havde større loyalitet over for dem, man boede sammen med end over for andre. I kolonitiden blev grunden til vores familieklaner lagt. Med Hjemmestyrets opkomst kom så de politiske partier, der blev en ny type gruppering. Tænker man dem ind i den klientelistiske logik, så har lederen i sådan en gruppering typisk flere rettigheder end andre,« forklarer Klaus Georg Hansen.

Valgmøde i Nuuk før det grønlandske valg. Fra venstre: Aqqaluaq B. Egede (IA), Sara Olsvig (IA), Mette Rasmussen (Siumut), Kim Kielsen (Siumut) Fold sammen
Læs mere
Foto: Ulrik Bang.

Siden 2011 har organisationen Transparency International Greenland arbejdet aktivt i Grønland med at forebygge korruption og magtmisbrug og styrke åbenheden. Formand Anita Hoffer efterlyser mere bevidsthed om netop inhabilitet blandt grønlandske politikere.

»Politikerne og embedsværket er til tider inhabile i vores øjne, men de erklærer sig ikke inhabile, for eksempel i ansættelsen af venner og familiemedlemmer til topposter, og det har været tilfældet i Grønland i rigtig lang tid. Politikerne har svært ved at forstå det. De forstår ikke, at de ikke kan behandle et lovforslag om fiskekvoter, hvis de selv er involveret i fiskeri, når nu de rent faktisk kender meget til området,« forklarer hun.

Grønland er samtidig udfordret af et uomtvisteligt faktum: Landets befolkning udgør alene 56.000 mennesker – hvilket svarer nogenlunde til indbyggertallet i Haderslev Kommune.

»Der er enormt få mennesker til at træffe beslutninger, og det bliver meget de samme, og det bliver nemt nogen, der har en forbindelse til hinanden. Det er okay, hvis folk har høj etik og moral og kan erklære sig inhabile, men hvis ikke, bliver det et problem,« siger Anita Hoffer.

Anita Hoffer ser også overordnet et behov for mere åbenhed og gennemsigtighed i Grønland, eksempelvis i forhold til ansættelser i centraladministrationen og til bestyrelserne i de selvstyreejede virksomheder.

Etableringen af Transparency International Greenland er i sig selv et eksempel på en positiv udvikling, der er sket i landet i takt med globaliseringen og Grønlands voksende ambitioner på mine- og råstofområdet. Mange internationale aktører har øjnene rettet mod Grønland, også som følge af den øgede geopolitiske interesse for det arktiske område, og det presser på for åbenhed, gennemsigtighed og generelt orden i sagerne.

Ifølge adjunkt Lill Rastad Bjørst fra Aalborg Universitet er der i de senere år i Grønland vokset flere organisationer frem, der bl.a. interesserer sig for demokratiets vilkår.

»Det er vigtigt, at der er nogen, der stiller de kritiske spørgsmål, for det har gjort, at nogle ting kommer mere frem i lyset end før, og med én national TV-kanal og to aviser er det begrænset, hvad der er ressourcer til for medierne,« siger hun og påpeger, at der helt overordnet er sket en udvikling af selve civilsamfundet, der er sund for det politiske niveau i Grønland.

Mens solen er ved at gå ned over Nuuk tirsdag d. 25 november 2014 er valgplakaterne så småt ved at indtage bybilledet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Photographer: Ulrik Bang / BANG.

»Der er etableret flere NGOer, der kan gå ind og komme med gennemarbejdede høringssvar til lovforslag, og der er skabt foreninger, der interesserer sig for miljøspørgsmål, problemerne med udsatte børn og unge og så videre. Det har haft en stor betydning for den demokratiske proces, for der er kommet flere stemmer i debatten, og stemmer, der taler med en vis autoritet,« siger Lill Rastad Bjørst.

I dag bliver der stillet kritiske spørgsmål og ytret utilfredshed fra både befolkning, politiske modstandere og andre aktører, når grænser og regler overskrides. Det skete i massivt omfang i begyndelsen af året, da Aleqa Hammonds samlever blev udnævnt som personlig rådgiver for fiskeriminister Karl Lyberth. En udnævnelse, der kostede dyrt for både rådgiver og minister, som begge forlod deres poster kort efter.

Især udbredelsen af Facebook i det geografisk store land har været af væsentlig betydning for den voksende politiske debat blandt grønlænderne, vurderer Anita Hoffer fra Transparency International Greenland. Hun oplever, at viden og kritik spredes via Facebook, og at det sociale medie hermed har udviklet sig til at være en form for »vagthund« i det grønlandske samfund.

Overordnet er der klart fremskridt at spore, mener hun: »Jeg kom til Grønland for ni år siden, og dengang var jeg meget rystet over, at vælgerne ikke straffede politikerne for de skandalesager, der var. Sagerne have ingen politiske konsekvenser. Men det er anderledes i dag. Nu begynder det at få konsekvenser,« siger Anita Hoffer.

Det var præcis på Facebook, at der blev taget initiativ til den demonstration ved Landstingets åbning i september, som satte gang i lavinen mod Aleqa Hammond. »Ingen er hævet over loven« og »Hovmod står for fald« stod der bl.a. malet på de mange skilte, som svajede i luften over folkehavet foran regeringsbygningen i Nuuk.

Lill Rastad Bjørst fra Aalborg Universitet hæfter sig netop ved den demonstration:

»Der har før været demonstrationer i Grønland, men demonstrationen op til åbningen af Inatsisartuts (det grønlandske landsting, red.) efterårssamling var uden filter. Det var en stor folkemængde, og det var direkte konfrontation, hvor folk stod og råbte ad politikerne. Jeg synes godt, man kan sige, at den politiske kultur er i en ny fase.«

Isbjerg og isskosser ud for Jakobshavnbræen ved Ilulissat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bothager.