Grønlænderne nedkøler snakken om selvstændighed

Frigørelse fra Danmark var et hedt emne under den forhenværende landsstyreformand Aleqa Hammond, men Grønlands toppolitikere taler nu om realisme – og om en erkendelse af, at selvstændigheden ligger et godt stykke ude i fremtiden.

Kronprinsparret blev som altid modtaget med åbne arme og en sværm af røde-hvide grønlandske og danske flag, da de besøgte Grønland i sommer. De grønlandske politikere taler ikke længere lige så varmt om løsrivelse fra Danmark. Foto: Keld Navntoft Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Grønlands tidligere landsstyreformand Aleqa Hammond fra partiet Siumut lagde ikke skjul på, at hun drømte om at opleve grønlandsk selvstændighed og en endelig løsrivelse fra dansk indblanding i sin levetid. Og den drøm prægede i høj grad valgkampen, da grønlænderne valgte hende som deres leder i marts 2013.

Men nu, hvor Grønland igen forbereder sig på at gå til valgurnerne, bliver selvstændighedstankerne nedtonet. For selv om selvstændighed står som en utvetydig målsætning hos de to største grønlandske partier, slår de begge fast, at det langtfra ligger lige om hjørnet.

Selvstændighedsdrømmene har fået et realitetstjek. Og partierne vil eksempelvis hellere tale om bredt samarbejde i Landstinget, de aktuelle sociale problemer og de enorme økonomiske udfordringer, der kræver en række nye reformer og love blandt andet inden for inden for fiskeri, uddannelse og skat til at sætte gang i de økonomiske tandhjul.

I oppositionspartiet IA, der førte stort i en meningsmåling foretaget for avisen Sermitsiaq i slutningen af oktober, understreger formand Sara Olsvig, at det er en myte, at selvstændighedskursen først blev sat på dagsordenen under Aleqa Hammond: Den har eksisteret i mange årtier i Grønland, men andre politiske prioriteringer må nødvendigvis gå forud. Og så har der været behov for at sætte debatten ind i en mere virkelighedsnær kontekst, vurderer hun.

»Vi er mere realistiske og pragmatiske med hensyn til det spørgsmål, fordi vi kan se, at Grønlands økonomi er under pres, og vi har store sociale problemer flere steder i landet. Vi må sikre et stærkt samfund, før vi kan blive selvstændige. Det er et spørgsmål om rækkefølge, om ansvarlig regeringsførelse og om ikke at stikke blår i øjnene på befolkningen, hvad angår tidsperspektivet,« siger Sara Olsvig.

Hun uddyber, at selvstændighed er et selvfølgeligt mål for IA, men det er vigtigt for hende at sikre trygge vilkår for den grønlandske befolkning og skabe en stabil økonomi, inden man sætter en dato på en fremtidig politisk selvstændighed.

Vil altid samarbejde med Danmark

Samme toner lyder fra Siumut. Det har efter gentagne henvendelser ikke været muligt at få en kommentar fra partiets nye formand, Kim Kielsen, men partisekretær Kenneth Rasmussen forklarer, at de økonomiske udfordringer står øverst på dagsordenen.

»Den vigtigste og fornemmeste opgave for Siumut er, at Grønland får en selvbærende økonomi. Det vigtige er ikke, om det bliver vores formand, der selv oplever det, eller om det bliver den næste generation, der kommer til at opleve, at Grønland bliver selvstændigt,« siger Kenneth Rasmussen.

Han understreger desuden, at en fremtidig politisk selvstændighed stadig vil indebære et vist samarbejde med Danmark eksempelvis om forsvar og beskyttelsen af farvandene. I den forbindelse kigger Siumut efter inspiration hos øgruppen Cook Islands i Stillehavet, der godt nok har selvstændighed, men hvis forsvar og udenrigspolitik eksempelvis styres fra New Zealand.

Klaus Georg Hansen, politisk kommentator og samfundsforsker med kendskab til grønlandske forhold, vurderer, at selvstændighedsdebatten slet ikke kommer til at fylde så meget i den kommende valgkamp.

»Retorikken er præget af snak om »bredt samarbejde«, mens »selvstændighed i min tid« (Aleqa Hammonds udsagn, red.) er blevet meget klart nedtonet. Både IA og Siumut forsøger en pragmatisk, afdæmpet linje, en form for realisme. Det betyder så, at de ikke i så høj grad går ud og henter de stemmer, som tiltrækkes af dogmatiske og populistiske kampråb,« siger Klaus Georg Hansen.

Rigsfællesskabet har ligget i dvale

Siumuts afgåede landsstyreformand Aleqa Hammond anlagde i sin korte regeringstid på kun halvandet år en mere konfrontatorisk kurs over for Danmark, end hvad der tidligere har været normen. Og hun høstede da også løbende kritik for at repræsentere en form for grønlandsk nationalisme.

I et interview med Information sagde hun eksempelvis, at det bedste, hun havde fået fra Danmark, var brun sovs. Samme sted gjorde hun det klart, at Grønland ikke havde bedt Danmark om at »kolonisere os«.

Venstres grønlandsordfører Claus Hjort Frederiksen vurderer, at Grønland i de sidste par år har anlagt en »meget aggressiv stil« over for Danmark og glæder sig over, at den synes lagt på hylden.

»Tonen har ikke været frugtbar, og det blokerer for en fælles løsning af de udfordringer, som Grønland står over for. Det er opløftende, at der nu er kommet mere realisme i den grønlandske debat. Det handler ikke om en abstrakt frihed, som alle kan se, ikke kan lade sig gøre, fordi Grønlands økonomi ikke er i en sådan situation, at man kan klare sig selv,« siger han.

Dansk Folkepartis Søren Espersen mener tillige, at Aleqa Hammonds linje har været direkte »skadelig« for både Grønland og Rigsfællesskabet:

»Al den snak om selvstændighed har nærmest lagt Rigsfællesskabet ind i en dvale-tilstand, og jeg tror ikke, at at der har været så dårligt klima mellem de danske og grønlandske regeringer længe. Det er dejligt, at der nu sker en nytænkning,« siger han.

Søren Espersen kalder på et fornyet syn på Rigsfællesskabet i både Grønland og Danmark, så også flere danske politikere tør blande sig i diskussioner om grønlandske forhold.

Socialdemokraternes grønlandsordfører, Flemming Møller Mortensen, afviser imidlertid at blande sig i indre, grønlandske anliggender, og han tager ikke selvstændighedsdebatten i Grønland så tungt:

»Vi ved, at snakken om selvstændighed er blevet udtrykt de seneste mange år af praktisk talt alle partier i Grønland. Det ligger i grønlændernes DNA, når muligheden og den økonomiske bæredygtighed er til det,« siger han.