Grevil: Beordret skrivning og avislæsning har afløst efterretningsarbejde

Den nu fyrede efterretningsmand, Frank Søholm Grevil, kritiserer FE for at lave rapporter baseret på medierne og andre åbne kilder. Han bakkes op af CIA-veteran. FE-ledelse afviser kritikken.

Læs mere
Fold sammen

Kort efter, at terrorbomberne ramte Madrid, ringede alarmerne i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). En minister skulle bruge en rapport, der kunne klarlægge, hvad der var sket i den spanske hovedstad.

De toptrænede og tophemmelige analytikere slog op i søgemaskinen Google på Internettet, de læste aviser fra ind og udland, og de bryggede en rapport sammen, der udelukkende var baseret på de samme kilder, som enhver nysgerrig dansker kunne have fundet frem til.

Det siger den tidligere efterretningsmedarbejder, Frank Søholm Grevil, der tidligere i år lækkede fortrolige rapporter om Iraks besiddelse af masseødelæggelsesvåben til Berlingske Tidende.

Og det er blevet hverdagen i FE, mener han.

»Der er mere og mere af det, man kunne kalde beordret skrivning. Det minder lidt om at få stil for i skolen. Der skal på kort tid skrives et eller andet om emne X, og af gode grunde ender man så nogle gange med simpelthen bare at skrive det, der har stået i forskellige medier. Det eneste, man har tilført, er en balanceret tankegang,« siger Frank Søholm Grevil.

Underminerer tjenesten
Sådan har det ikke altid været i FE. I følge Grevil har man tidligere udført det, han kalder solidt efterretningsarbejde. Det handler om, at analytikerne plejer deres hemmelige kilder, lytter efter, hvad der rør sig, og på den måde opsnapper informationer, der senere kan samles til et større puslespil eller en rapport.

Naturligvis suppleret med informationer fra offentligt tilgængelige kilder.

»Det er ikke, fordi analytikerne i dag ikke er dygtige eller ikke gør deres job ordentligt. Det er en kultur, man har fået trukket ned over hovedet - der i virkeligheden stammer fra ministerierne - og det gør, at man ikke får det optimale ud af folk. De bliver nødt til nærmest at gå ud og skrabe ind for at få noget at skrive på,« siger han.

Grevil mener, at det underminerer hele ideen med en efterretningstjeneste.

»Det er de hemmelige kilder, der sætter prikken over i'et og sikrer, at man får den dybe indsigt. Hvis man alene skriver på åbne kilder, så er det jo ikke en efterretningstjeneste. Det, der berettiger, at man kører det hele bag lukkede døre, er jo netop, at man har de her sidste fem procent kilder, som er lukkede, og som gør, at man kan få langt mere ud af de åbne kilder,« siger efterretningsmanden, der risikerer at blive idømt op til to års fængsel for at have lækket de fortrolige papirer til Berlingske Tidende.

Misbrugt af politikere
Konfronteret med Grevils påstande om efterretningstjenestens manglende brug af eget, lukket kildenet havde FEs fungerende chef, Hans Henrik Hedegaard, følgende kommentar.

»Det kan jeg slet ikke genkende. Jeg vil ikke redegøre nærmere for vores kildegrundlag i de her vurderinger, men vi baserer os både på åbne og lukkede kilder og på oplysninger fra samarbejdspartnere,« siger han.

Ray McGovern, der i 27 år har arbejdet i USAs centrale efterretningstjeneste, CIA, og som siden Vietnam-krigen har tjent syv amerikanske præsidenter fra John F. Kennedy til George Bush senior, opfordrer Forsvarets Efterretningstjeneste til at være på vagt over for de oplysninger, FE får fra Danmarks allierede.

»I USA og Storbritannien - Danmarks allierede i Irak-krigen - har vi set, hvordan efterretningstjenesterne i forbindelse med Irak-krigen har ladet sig misbruge af politikerne og dermed vildledt offentligheden. CIAs nuværende chef har beredvilligt skaffet præsident Bush de rapporter, han bad om. Det skal en efterretningstjeneste som den danske være opmærksom på, når den bruger CIAs oplysninger. I hvert fald hvis folkene i FE vil bevare den integritet, der er altafgørende for en efterretningstjeneste,« siger CIA-veteranen Ray McGovern, der for to år siden var med til at etablere en forening af tidligere efterretningsfolk med det formål at sætte fokus på det, han kalder »korrumperingen« af efterretningstjenesten.

Direktøren i Det Udenrigspolitiske Selskab, Klaus Carsten Pedersen, der i 14 år frem til 1986 arbejdede i FE, tror ikke på, at FE leverer de konklusioner, som regeringen gerne vil have.

»Det vil jeg i hvert fald nødigt tro på. Det er simpelthen ABC for en efterretningstjeneste, at man ikke laver bestilte konklusioner. Og i min tid oplevede jeg aldrig, at jeg fik besked på, hvilken konklusion jeg skulle drage. Hverken fra ledelsen i huset, som jeg på et tidspunkt blev en del af, eller fra Forsvarskommandoen eller regeringen,« siger han.

»Til gengæld mener jeg, at der er brug for en styrkelse af FE. Med det moderne trusselsbillede, som alle og enhver jo nu taler om, er det hverken professionelt eller betryggende udelukkende at forlade sig på, hvad der står i aviserne, eller hvad man får at vide af udenlandske tjenester,« fastslår Klaus Carsten Pedersen. pef@berlingske.dk

od@berlingske.dk