Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det tog 12 år, men nu er ganske sikkert og vist. Erik greve Danneskiold-Samsøe bor ikke længere på Gisselfeld Kloster.
Fire betjente, en dommer og flere advokater troppede ifølge bt.dk for kort tid siden op på den bolig, som han har kæmpet så indædt for, og som han har nægtet at forlade.
Fogedforretningen foregik dog ret fredeligt, og greven forlod frivilligt klosteret. Lige nu er låsesmeden er i gang med at skifte låsen.
Fem flyttekasser og nogle kufferter med tøj og sko er blevet båret ud i grevens lille, røde VW Golf og i en vens Opel Astra. En flyttebil er også trillet ind på klosterets gårdsplads, men det eneste den skal hente er et flygel. Det øvrige inventar på Gisselfeld - der er vurderet til en værdi på omkring 80 millioner kroner - må greven ikke røre.
Han regner stadig med at flytte til Sverige, men han ved endnu ikke, hvad han skal lave eller bo i der.
- Selvom jeg ikke vil give op, skal jeg jo videre med mit liv, siger han til bt.dk.
Kontroversen startede i 1998, da den daværende bestyrelse efter længere tids uoverensstemmelser afsatte greven som overdirektør og fratog ham hans bestyrelsespost.
Grevens bror, Ulrik, fastholder dog via et testamente fra 1725, at han, Ulrik, er den retmæssige arving af Gisselfeld - og et retsopgør er da også allerede i gang. Sagen kommer for Højesteret den 10. maj næste år.