Når profferne bevæger sig gennem panoramalandskaber, bestiger de højeste tinder og passerer det ene bjergpas efter det andet – mens man sidder derhjemme i stuen og følger Giroen, Vueltaen og Touren på sin store TV-skærm, så er tanken om selv at gøre det en dag måske ikke så langt væk.
På et andet niveau, selvfølgelig. Et motionistniveau. Men mulighederne for at deltage i en af de store motionsklassikere i Sydeuropa til foråret og i sommermånederne har aldrig været større og mere varieret. Aldrig har der været så mange tilbud om alt fra helt små motionsløb og træningsture, de fleste kan gennemføre, til de store, mere kendte og meget krævende løb.
Skal det være franske La Marmotte? Eller et af de såkaldte Gran Fondoløb i de italienske Alper? Måske Stelvio, der tilbyder tre forskellige distancer på forskellige niveauer, så flere kan være med? Kunne også være La Fausto Coppi-løbet, berømt og berygtet for sine vilde stigninger. Og opkaldt efter den legendariske italienske rytter, Fausto Coppi.
Men uanset om man er super-elite, sprutter af selvtillid og efterhånden er ret prof, eller man kun lige er begyndt en cykelkarriere, og det er en træningstur i baglandet ved Nice inklusive delikate frokoster på bistroerne, der er målet til foråret, skal der trænes hele vinteren.
»Nu går vi en tid i møde med regn, blæst og mørkere dage. Det kan være svært at nå ud og få de typiske tre timers ture på landevejen. Derfor rykker mange indenfor til spinning i fitness-centrene. Eller hopper op på en »hometrainer« (en cykel på ruller indendørs, red.) hjemme i kælderen. Interessen for »hometrainers« er nærmest eksploderet i løbet af de seneste par år i takt med, at der er kommet flere nye programmer (software), som kan motivere til at holde træningen ved lige,« siger Mikkel Würtz, der er en af grundlæggerne af cykelrejsebureauet Virtu Travel og flere gange om året har danske cykelentusiaster med i bjergene ved Nice og Lombardiet, men også til La Marmotte og Stelvio.
Han mener dog ikke, at hverken spinning eller »hometrainers« kan leve op til en træningstur udendørs. Men begge træningsformer kan bruges som et supplement til udendørstræningen på for eksempel en crosscykel.
»Vi ser en stigende tendens til, at folk hænger raceren op i garagen, når det bliver efterår, og i stedet skifter til en crosscykel, som minder lidt om en almindelig racercykel. Dog med lidt kraftigere dæk. Det giver nye muligheder for at rykke landevejen ind i skoven og ud på grusstier i ly for blæst og regn. Skiftet er ikke så stort som for eksempel til mountainbike. For mange vil en mountainbike opleves som en helt anden type cykel, man skal vænne sig til, og også tøjet er anderledes. Cross minder meget mere om det, vi kender fra raceren. Derfor kan det give en anden slags ture end sommerens landevejstræning, men stadig føles velkendt. Og man kan nøjes med halvanden time i stedet for tre.«
Holder man formen ved lige over vinteren, bliver det ifølge Mikkel Würtz selvfølgelig nemmere at komme tilbage på landevejen til marts og april. Måske med et mål om at gennemføre et løb i Danmark eller Sydeuropa i løbet af sommeren.
»Man får en langt bedre oplevelse ved at holde sin træning ved lige i de mørke og kolde måneder, det siger sig selv. Det er trods alt sjovere at køre med et overskud, end at hænge med tungen ud af halsen nede bagerst i feltet.«