Gør dine børn og dig selv bedre rustet til krisehåndtering: Gyserfilm kan give mindre coronastress

Et nyt forskningsprojekt har sat sig for at undersøge, hvordan mennesker bruger rekreativ frygt i løbet af deres liv. Ifølge en forsker bag projektet kan de mekanismer, vi opbygger, når vi konfronteres med uhyggelige ting, bruges, når kriser rammer.

De strategier vi opbygger, når vi ser gys, kan være nyttige under kriser. Sådan lyder det fra horrorforsker, der nu skal undersøge menneskets håndtering af frygt i et nyt forskningsprojekt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jon Nazca/Reuters/Ritzau Scanpix

De fleste genkender formentlig følelsen af svedige håndflader, et hjerte, der banker afsted, og en stigende puls, når gyserfilm triller over skærmen.

Men gyserfilm gør os ikke kun bange. Faktisk kan de også være nyttige.

Ifølge Mathias Clasen, der forsker i horror ved Aarhus Universitet, kan gys og gru hjælpe os med at håndtere kriser, og det kan især være behjælpeligt under coronakrisen. Det skriver Jyllands-Posten.

Derfor har Mathias Clasen sammen med en adfærdsforsker, personlighedspsykolog og en medieforsker sat sig for at undersøge, hvordan mennesker håndterer frygt. Det skal de med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond på 2,8 millioner kroner, hvor forsøgspersoner vil blive udsat for forskellige frygtstimuli som gysercomputerspil og spøgelseshuse.

En stor del af det kommende forskningsprojekt skal også fokusere på børns leg med frygt, hvor en forsker i leg skal gå pædagogisk til værks og undersøge, hvordan børn leger med frygt i børnehaver, som ifølge Mathias Clasen er forskningsmæssigt uberørt.

I april interviewede holdet 300 repræsentativt udvalgte personer, der skulle svare på en lang række spørgsmål. Resultatet viste en klar sammenhæng mellem at folk, der beskæftiger sig med horror, håndterer det psykiske pres i pandemien bedre end andre. De havde blandt andet færre søvnproblemer og mindre koncentrationsbesvær.

Studiet giver dog ikke svar på, hvorfor de personer, der ser gyserfilm, melder om mindre coronastress. Derfor skal der forskes videre i løbet af de kommende år, men Mathias Clasen er dog ikke bleg for at komme med nogle bud.

Forældre skal lære børn om gys

Han tror blandt andet, at horrorfans er mere vant til at håndtere de svedige håndflader og bankende hjerter og derfor har opbygget strategier til at håndtere det. Netop det har holdet også undersøgt hos 280 gæster i et »spøgelseshus«, siger Mathias Clasen.

Strategierne kan være at holde sig for øjnene, tvinge sig selv til at tænke på noget andet og huske sig selv på, at det, man ser, blot er fiktion.

»De strategier, som vi opbygger, når vi ser horrorfilm, kan man også bruge ude i den virkelige verden, når man oplever noget skræmmende såsom pandemien. Jeg har selv set gyserfilm hele mit liv og har faktisk også gjort en dyd ud af at præsentere mine børn for genren. Jeg synes, at man som forælder har en forpligtelse til at lære børn at håndtere gyset. Har de ikke værktøjerne til at håndtere en film, de har set, så er de ilde stedt,« siger Mathias Clasen til Jyllands-Posten.