At blive ved med at gøre, hvad man er god til - dét er ikke tilstrækkeligt for kulturens institutioner. Godt nok siger vi, at for de gamle som faldt, kommer der nye overalt. Men den holder ikke i forhold til dagens besøgende. Brugerne vil involveres på nye måder, og derfor har jeg brugt en del af Påsken på at se, hvordan kunstmuseerne gør i Jylland, hvor jeg er opvokset.
Jeg er meget tilhænger, af at kulturen rækker ud, så den taler til flere. Men hvad skal museerne gøre? Der er i hvert fald to strategier - og så en tredje:
Det nyeste nye
1. »Det nyeste nye«-strategien handler om alt det ekstra, teknologien kan. Blandt andet så vi kommer i dialog med kunsten eller sågar bliver medskabende.
Det kan gøres helt forkert. Randers Kunstmuseums ellers så flotte Erik A. Frandsen-udstilling med alt fra erotik til blomster og brandhaner har QR-stregkoder til smartphone. Desværre udebliver belønningen. Når man med møje og besvær har downloadet en ekstra app til stregkode-læsning og sat sig på hug for at scanne - hvilket er svært her! - så står der fornærmende lidt i teksterne. Faktisk så lidt, at man som gæst føler sig grundigt snydt. Moralen er, at hvis ikke der er videoer, fotos eller andet perspektiverende stof, så skal man lade være. Og nøjes med et lille skilt i siden.
Helt rigtigt gør ARoS i Aarhus det med Tal R-udstillingen. Her er både QR-koder og så rigeligt med tekst. Ingen føler sig snydt på den konto. Og der venter endda brugeren rigere oplevelser. For eksempel sider fra Tal R’s personlige skitsebog, der giver indblik i den forestillingsverden, der ligger bag stofcollager, tegninger og malerier. Mere af den slags.
Gør det vi er gode til
2. »Gør det vi er gode til«-strategien. Uden så mange dikkedarer, men med letforståelig tekst. Man møder det i omfattende grad på Museum Jorn i Silkeborg, der fejrer 100-året for Asger Jorns fødsel. I et virkelig lækkert udstillingskatalog kan man bl.a. læse om Jorns mangeårige tilhørsforhold til DKP, trods hans anti-rationalistiske kunstsyn.
Det gøres tilsvarende rigtigt på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum i Herning, som senere i år udbygges med en lang udstillingskorridor med lysindfald, så der bliver langt mere at se. Den ene af to udstillinger er med den hollandske billedkunstner Jan Nieuwenhuijs (1922-86), der kortvarigt var med i COBRA, og hvis letpåklædte damer taler deres eget vellystne sprog. Den anden udstilling handler om dialogen mellem kunstnerparret Alfelt & Pedersen. Deres farver og kompositioner viser sig mere beslægtede, end vi troede. Her savner vi til gengæld en app, så de herlige farver og den legende fantasi kan leve digitalt.
Det kloge miks
Og her er vi ved den tredje strategi, som er et miks af det nye og gamle. »Alt må forandres, for at alt kan blive som det er«, står der et sted i G.T. di Lampedusas roman »Leoparden«. Uden dybe vejrtrækninger i nytænkningens friske luft dør kunsten og kulturen af iltmangel. Men kun hvis det nye bliver brugt på en intelligent måde, kommer brugerne igen.