Det ser ud til, at danske boligejere snart kan ånde lettet op.

Det er i hvert fald forventningen fra en række eksperter, efter et estimat for inflationstallet for eurolandene i november har ramt alverdens medier.

Eurostat vurderer, at inflationen i de europæiske lande, der har euroen som møntfod, svækkes markant i november.

Hvad er det nye?

Tallene fra Eurostat viser, at inflationen i eurozonen ventes at falde til 2,4 procent i november fra 2,9 procent måneden før. 

Forventningen var, at tallet ville hedde 2,7 procent, og dermed falder inflationen meget mere end forventet, vurderer Jeppe Juul Borre, som er seniorøkonom i Arbejdernes Landsbank. 

»Og kerneinflationen stryger også ned. Det er intet mindre end hammerpositivt,« siger han i en kommentar til det nye estimat.

Kerneinflationen er noget, som mange økonomer skeler til, da den ikke er påvirket af prisudviklingen på el og varme, benzin og ikkeforarbejdede fødevarer som for eksempel kød, frugt og grønt. Da priserne på disse varegrupper svinger meget, giver frasorteringen af dem et billede af, hvor bredt funderet prisstigningerne egentlig er i samfundet. 

En stigning i den samlede inflation kan derimod være drevet af en midlertidig stigning i for eksempel energipriserne.

Kerneinflationen falder til 3,6 procent fra 4,2 procent i oktober.

Rammer estimatet fra Eurostat plet, betyder det altså, at inflationen fortsætter med af aftage i eurolandene.

Faktisk har den ikke været lavere siden juli 2021, og den nærmer sig også Den Europæiske Centralbanks egen målsætning på to procent.

Hvad betyder det så?

Estimatet fra Eurostat giver ifølge Jeppe Juul Borre ro på renterne og betyder, at Den Europæiske Centralbank, ECB, ikke har et akut behov for at hæve renten igen. Noget, som den siden sidste år har gjort ti gange.

»Vi forventer, at ECB er færdig med at hæve renten,« siger han.

Bjørn Tangaa Sillemann, der er chefanalytiker i Danske Bank, vurderer, at det helt afgørende i dagens tal er, at det brede prispres i økonomien er aftaget markant.

Og fortsætter den tendens, er der ifølge ham sådan set styr på økonomien.

»Den her udvikling vil blive modtaget med kyshånd af ECB, for det er et lovende skridt på vejen mod centralbankens endelige mål om en stabil prisudvikling,« skriver han i en kommentar. 

ECB vil dog stadig have behov for at minde markedet om, at der fortsat er »lang vej i mål«.

»De gode inflationsnyheder har styrket markedet i troen på, at rentenedsættelserne kommer allerede i første halvår, og europæiske renter er også handlet lavere i takt med, at inflationstallene er blevet publiceret drypvis i eurolandene,« siger han.

Danske Bank vurderer dog, at markedet er løbet lidt for meget i forvejen.

»ECB vil have en forsigtig tilgang og være påpasselige med at lempe pengepolitikken for tidligt. Vi tror dog på, at den første rentenedsættelse kommer til juni,« siger Bjørn Tangaa Sillemann.

Hvad betyder det for de danske boligejere?

Dagens tal kan ifølge Jeppe Juul Borre være godt nyt for danske boligejere.

Især dem med variabel rente, vurderer han.

»Den tidligere høje inflation har sat gang i nogle heftige rentestigninger, som har ramt mange boligejere meget kontant og direkte,« siger cheføkonomen. 

»Men med den lavere inflation og udsigten til, at ECB ikke hæver renten yderligere, efterlader det tro og håb om, at renten ikke stiger yderligere for boligejerne,« tilføjer han.

Også Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, kalder det seneste fald i den europæiske inflation »overraskende stort«.

Ifølge ham bekræfter det fortællingen om, at ECB nu er færdig med at hæve den ledende rente.

»Men ikke nok med det, så er døren nu blevet åbnet yderligere på klem for en mulig rentenedsættelse hen over foråret og sommeren 2024,« siger Tore Stramer ifølge Finans.dk. 

»Kombinationen af et overraskende stærkt fald i inflationen og en række nedslående tal for den økonomiske aktivitet kan muligvis godt få ECB lidt tidligere på banen med en rentenedsættelse i løbet af 2024,« siger cheføkonomen.