JULETRÆET

Måske har du allerede tænkt bæredygtigt og købt en julegran i potte med mulighed for genplantning. Men for langt de fleste er det fortsat den fastsømmede fod eller juletræsfoden, man finder under træet.

I så fald kan juletræet som regel afleveres på den lokale genbrugsstation, når I er færdige med at beundre det. Nogle kommuner tilbyder endda at omdanne den sløje gran til træflis, som på den anden side af nytår kan gøre gavn i både haver og potteplanter.

Se på din kommunes hjemmeside, om den tilbyder det – og om du er en af de heldige, der kan få hentet træet med den almindelige dagrenovation. Det kræver oftest, at træet ikke er mere end 120 cm højt: det kan klares i et snuptag med saven.

Når man er i gang, kan man samtidig save nogle stykker ud og være kreativ med snittetøjet. På Skoven i Skolens hjemmeside finder du eksempelvis vejledning til udskæring af knapper, navneskilte, hængeknager, ringe, figurer og sågar et piskeris eller en flettet kurv. Kun fantasien sætter grænser for tømmeret. Afgrenet og med snore i siden kan stammen for eksempel fremover bruges som garderobestang. Og grenene kan i den frosne jord beskytte havens rosenplanter mod udtørring i den skarpe vintersol, skriver Samvirke.

JULEMADEN

Du havde syv på besøg, men lavede mad til tyve, og nu bugner køleskabet med rester. Julen er højtid for madspild, og ifølge Landbrug & Fødevarer smider vi alene i december mad ud for omtrent 1,1 milliard kr. For en gennemsnitlig dansk familie betyder det et madoffer på omkring 700 kr.

Julemaden er jo købt ind, men med ordentlig opbevaring kan du i juledagene spare på madbudgettet: Ifølge Danmarks Naturfredningsforening og organisationen Stop Spild Af Mad gælder det om at nedkøle maden hurtigst muligt – maksimalt to timer efter serveringen er tommelfinger­reglen. Så I må slå om, hvem der skal fylde rester i køleskabet, mens de andre slår mave.

Med separate bøtter og datomærkning kan du dernæst sørge for at få spist det mest presserende først. For at undgå bakterier anbefales det dog at genopvarme maden til over 75 grader. Desuden kan du benytte julesammenkomsterne til at tage ved lære af familiens ældste – eller som senior lære fra dig til de unge. Ældre generationer er nemlig ofte vokset op i en madkultur, hvor man sjældent smed ud. Det betyder masser af grågyldne fif og giver samtidig et samtaleemne til bordet eller kaffen – tricket kan endda benyttes året rundt.

En håndholdt løsning findes i app’en »For Resten«, som giver gode råd til at mindske madspild – og så er det jo altid en oplagt mulighed at give gæsterne rester med hjem.

JULEGAVEPAPIRET

Meget gavepapir er produceret med plast og glimmer i fibrene, og derfor må det ikke hældes i genbrugscontaineren for papir. Det samme gør sig gældende med gavebåndet, hvor selv et lille stykke kan stoppe sorteringsanlæggets maskineri.

Avispapir, bølgepap og julekort af karton går dog fint – medmindre det er dem med infernalsk musik og teknologisk indmad. Det samme med børnenes julekalender, så længe du først fjerner eventuelt plastic. Kig i samme omgang lige en ekstra gang efter et stykke chokolade – eller i julekortene efter glemte gavekort og pengesedler. Som vi ved fra en af julens schlagere, koster julen jo i forvejen mange penge.

Og husk så, at mange æsker og bølgepap kan genbruges til næste års gaver. Ikke bare til jul, men også fødselsdage, bryllupper og andre festligheder. Misser du seneste byttedato, kan gaven måske gives til en anden person eller genbruges i en fremtidig pakkeleg. Det kan lyde nærigt, men efter krisen er det ifølge Politiken blevet langt mere legitimt at udveksle secondhand-gaver.

Er du ekstraordinært bæredygtig, kan du desuden følge i farmors fodspor og stryge gavepapiret til en ny omgang næste år. Men for mange kan også gamle magasiner og aflagte Berlingske-aviser stå distancen.

Glædelig jul!