Glødepæren er ved at miste fatningen

Mens EU vil slukke for glødepæren, fælder tyske økologer en hård dom over alternativet, elsparepæren. Tyskerne genopliver gamle myter, mener Elsparefonden.

Foto: Linda Henriksen

Godnat med glødepæren. Goddag til nyt lys i stuen fra elsparepærer og energivenlige halogenglødepærer.

EUs plan om at følge Canadas og Australiens eksempel og slukke endegyldigt for glødelampens skær, har fået en hidsig diskussion om alternativet til at blusse op igen. Selv om EUs forslag om at afvikle glødepæren hviler på et grundigt ekspertarbejde, har beslutningen genantændt en hed diskussion for og imod elsparepærer.

Herhjemme er Venstres udenrigspolitiske ordfører, Søren Pind på sin hjemmeside sprunget ud som glødelampe-fundamentalist. Han mener, at tilhængerne af en afvikling leder os alle ind i et »fanatisk, kollektivistisk, irrationelt mørke.« På den anden side mener klimaminister Connie Hedegaard (K) at have set lyset i en radikal omlægning af den kunstige belysning i de europæiske stuer og kontorer. Hun hæfter sig ved, at afviklingen af glødepæren giver en samlet energibesparelse, der svarer til hele Rumæniens årlige strømforbrug og en reduktion i udslippet af drivhusgassen CO2 så stor som næsten en tredjedel af hele det danske årlige udslip.

Mens klimaministeren øjner nye skridt på vej mod målet om, at EU skal spare 20 procent på energien inden 2020, ser modstanderne med gru frem til stuer med flimrende sparepærer, der er evigheder om at komme i omdrejninger, giver et koldt, grimt lys og et tusmørke, der ligner en gråmeleret vintermorgen.

Glødende tysk støtte
Men allerede inden den endnu ikke etablerede forening til glødelampens bevarelse bliver beskyldt for at være et fodslæbende folk af mørkemænd uden omtanke for klodens klima, kommer der støtte fra en uventet kant. Tyske økologoer har varslet kamp mod energisparepæren. Den er i bedste fald et overgangsfænomen med en dårlig miljøprofil og en række mere eller mindre elendige egenskaber, fremgår det af det tyske forbrugermagasin Ökotest. Bladet har lavet en top ti over energisparepærens fortrædeligheder.

Den forurener med kviksølv, lyser grimt, for lidt og for langsomt og holder ikke så længe, som lovet, lyder nogle af angrebene på glødepærens afløser.

Men i Elsparefonden under klima- og energiministeriet har man hørt hele sangen før. I fondens ører lyder den som en kedelig genudgivelse af en gammel slager, der for længst har ramt sidste salgsdato. Fonden afviser kritikpunkterne som myter, der har ringe grobund i et dansk marked, som bugner af sparepærer uden, eller næsten uden, de skavanker, det tyske forbrugermagasin udpeger.

Projektleder i Elsparefonden, Poul Erik Pedersen mener overordnet, at den tyske kritik simpelthen kan skyldes, at pærerne på det tyske marked generelt er ringere end dem, der ligger på hylderne i danske butikker.

»Mig bekendt har tyskerne – i modsætning til Danmark – ikke implementeret et sæt frivillige EU kvalitetskriterier til sparepærerne. Vi har brugt kriterierne som grundlag for en positivliste. Pærerne på den liste lever op til en række krav om lyskvalitet, levetid og energieffektivitet. Og de er generelt ikke behæftede med de ulemper, tyskerne peger på,« siger Poul Erik Pedersen.

Han oplyser, at de endnu frivillige kvalitetskrav til sparepærer bliver obligatoriske, hvis EUs ministre som ventet afvikler glødepæren.

A-pærer
Civilingeniør i videnscentret Dansk Center for Lys, Astrid Espenhain siger, at der findes både gode og dårlige produkter på markedet for elsparepærer. Og hun peger på, at man ikke går galt i byen, hvis man vælger et produkt fra Elsparefondens positivliste over A-pærer.

Ifølge Dan Jørgensen, socialdemokratisk medlem af EU-parlamentet, skal parlamentet tage stilling til forslaget fra Kommissionen næste år. Han forventer, at op til 75 procent af parlamentet vil gå ind for det. Derefter skal parlamentet blive enige med Ministerrådet om at gøre forslaget til virkelighed.

»Det er det helt rigtige at gøre. Det er tilmed ukontroversielt. Det er klart, at det kommer til at koste lidt mere at skifte til sparepærer, men gevinsten er lynhurtigt tjent ind igen. Det er godt for miljøet, og det er godt for elregningen og dermed pengepungen,« siger han.