Glemmer vi for hurtigt som bankkunder?

Den politiske og etiske forbruger, der reagerer prompte på dårlig moral i bank-sektoren, er en sjældenhed, lyder det fra eksperter. Danskerne smækker sjældent døren i overfor banken.

Nordea er sammen med Danske Bank indblandet i en stor skandale om hvidvaskning af flere milliarder i udlandet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Vi kan godt sidde ved middagsbordet og tale harmdirrende om, at den er gal igen i den danske bank-sektor.

Nu hvidvaskning. Førhen skattely, Panama-skandalen, New Normal og hvad der ellers har været at snakke om.

Men ligefrem skifte bank? Det orker vi ikke rigtig.

Ideen om den politiske og moralsk forargede forbruger, der holder bankerne til ilden, er nemlig stærkt overdrevet.

Det mener Steen Vallentin, der er lektor i virksomheders sociale ansvar på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS.

»Bankerne mærker ikke forbrugernes ånde i nakken. Danskerne er eksempelvis ekstremt bevidste forbrugere, når de handler økologiske varer nede i supermarkedet. Men det er varer, der i sidste ende havner i din egen krop. Penge er abstrakte og langt sværere at forholde sig til. Så længe vores netbank kører, og vi kan bruge dankortet, er vi glade som kunder,« siger han.

Selvom både Danske Bank og Nordea har været involveret i hvidvaskning for milliarder, kommer vi ikke til at se en stor kundeflugt. Danskerne har fået et mere distanceret forhold til deres egen bank, fordi netbanken og dankortet sørger for det meste, lyder det fra Steen Vallentin.

»Vi glemmer måske for hurtigt som kunder. Vi hidser os op over de dårlige sager, men så går det over. Vi kommer videre og bliver i banken, hvis vi bliver nogenlunde behandlet nede i lokalafdelingen af bankrådgiveren. Der skal som regel meget til. Der er dog sket noget med vores opfattelse af bankerne. Hvis Danske Bank brugte deres gamle slogan om at gøre det man er bedst til, ville det jo være en joke i dag.«

Set udefra er problemet med Danske Bank og Nordea, at det virker som om, at de er på bagkant med den sociale ansvarlighed, mener Steen Vallentin.

Det banker gør i forhold til social ansvarlighed, er ofte ikke direkte forbrugerrelateret. Det handler i hans øjne for bankerne mere om at skabe et godt omdømme.

»Det bliver ofte til en historie om, at de lover bod og bedring - efter at medierne har afsløret kritiske forhold, som de burde have styr på. Som forbruger får man nemt den opfattelse, at de ikke gør tilstrækkeligt for at være på forkant med de etiske problemer, der er forbundet med deres forretning, herunder skatteunddragelse og hvidvask af penge,« siger han.

Mikkel Korntved er direktør og seniorrådgiver hos konsulentvirksomheden Loyalty Group, hvor man blandt andet laver målinger på kundetilfredsheden hos bankerne.

Han nikker genkendende til billedet af den lidt dovne danske bankkunde, der harcelerer over bankernes ageren på markedet, men som i sidste ende ikke magter at indhente tilbud fra andre banker.

»Vi står i den specielle situation i Danmark, at flere af de større banker har fået nogle ridser i lakken. Det er både tragikomisk og surrealistisk, at kunder når til et sted, hvor de tænker, at det her har alle bankerne sikkert været igennem. Den ene er nok ikke så meget værre end den anden, tænker mange nok. Det er gået hen og blevet et fælles branche-problem, at banker agerer på kanten rent moralsk,« siger han.

Det er først, når bankerne rører personligt ved kundernes økonomi med eksempelvis høje gebyrer, at vi rigtig vågner op og reagerer.

»Jeg tror, at det er en meget lille procentdel af danskerne, der alene af moralske årsager vælger at skifte bank. Jeg er selv kunde i en af de berørte banker, men når jeg læser sådan en historie som den om hvidvaskningen, overvejer jeg ikke at skifte bank på dette grundlag. Men hvis jeg får at vide, at udlånsrenten stiger eller at der minusrente på indlån, rører det mig helt anderledes,« siger Mikkel Korntved.

Hos prissammenligningsportalen Mybanker har man i mange år forsøgt at få danskerne til at forholde sig mere kritisk til bankernes priser. Formand John Norden undrer sig ikke over, at Danske Bank og Nordea er endt i den her situation.

»De har valgt at have banker i lande, hvor man forhandler på en anden måde og hvor man har haft korruption inde på livet. Man eksponerer sig selv for en risiko ude på de markeder. Det ser vi her. De her sager er kun ekstra søm til ligkisten. Det generelle billede af bankerne er i forvejen, at de er nogle værre nogen. Sådan noget som hvidvaskning for milliarder forstærker kun fordomme om bankerne set fra danskernes synspunkt.«

Der er din bankrådgiver - og så er der alle de andre banker, der er nogle værre nogen. Det er sådan de fleste danskere tænker, mener John Norden. Alligevel synes han, at der er sket noget i den måde, vi taler om bankerne på.

»I dag stiller vi i langt højere grad spørgsmålstegn ved bankernes troværdighed. Noget af tilliden er væk og alle de her sager, der bliver med at dukke op, er med til at undergrave den. Panama-skandalen var dyr for Nordea. Der tabte de kunder. Sådanne sager bliver aldrig ligegyldige – og bankerne bevæger sig efterhånden på en tynd is i forhold til kunderne. Hvis man ikke passer på, bryder man igennem isen,« siger han.